samfundsfagsnyt - FALS
samfundsfagsnyt - FALS
samfundsfagsnyt - FALS
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
uligheden rammer bredt!<br />
af Jens Jonatan steen, analysechef i tænketanken Cevea<br />
Den økonomiske ulighed udgør fronten af det<br />
ideologiske opgør mellem liberalister og socialister.<br />
Mens højrefløjen ser ulighed i samfundet,<br />
som en motor for at fremme vækst og skabe den<br />
såkaldte ’dynamik’, så mener den anden side af<br />
det politiske spektrum derimod, at ulighed fører<br />
til social deroute og forringer det enkelte individs<br />
livsmuligheder. Ny forskning peger på, at<br />
lighed og ulighed ikke blot er et spørgsmål for<br />
kassemedarbejderen i Netto på Lolland, men<br />
også handler om den hovedrige direktør fra<br />
Nordsjælland.<br />
større ulighed resulterer<br />
i et dårligt samfund for alle<br />
Richard Wilkinson som er professor og forfatter<br />
til bogen ”The Spirit Level” beviser med sin<br />
forskning, at de samfund, hvor indkomstforskellene<br />
mellem rig og fattig er mindst, også er<br />
de samfund som i højeste grad er karakteriseret<br />
ved: lav kriminalitet, sunde borgere, social<br />
mobilitet og ikke mindst høj social tillid.<br />
Når USA scorer højt på mord-rater, fængslinger<br />
og teenagegraviditet skyldes det de høje<br />
indkomstforskelle, som der er at finde mellem<br />
de forskellige samfundsklasser i det amerikanske<br />
samfund. I lande som Japan, Sverige, Finland<br />
og til en vis grad Danmark tegner billedet<br />
sig anderledes. Alle lande hvis indkomstforskelle<br />
er markant mindre end de amerikanske.<br />
Eksemplet illustrerer Wilkinsons vigtige<br />
pointe, om at større ulighed medvirker til at<br />
skabe problemer på tværs af befolkningen. Fattigdom<br />
kan derfor ikke alene ses som et indivi-<br />
40 <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2011<br />
duelt problem, men som et generelt samfundsproblem<br />
der rammer alle.<br />
Selv overklassen har det faktisk bedre i lande<br />
med lav indkomstulighed. Det kan godt være at<br />
lavere skat kan bringe dig tættere på swimmingpool<br />
i haven og bil nummer tre i indkørslen,<br />
men det har også konsekvenser. Hvis man<br />
f.eks. alene sammenligner ’overklassen’ i Sverige<br />
med tilsvarende i England, så er børnedødeligheden<br />
højere i England, mens den generelle<br />
levealder er betydeligt højere i Sverige.<br />
Målt direkte på disse parametre tyder meget på,<br />
at den svenske overklasse også har meget at<br />
takke deres system for. Indkomstulighed rammer<br />
således bredt og bidrager til at forme det<br />
system, som vi alle lever under.<br />
Uligheden rammer således høj som lav i<br />
vores samfund. Tallene taler deres tydelige<br />
sprog, når antallet af psykisk sygdom er fem<br />
gange højere i de mest ulige samfund i sammenligning<br />
med de mest lige samfund. Når<br />
befolkningerne i mere ulige samfund har fem<br />
gange så stor risiko for at ende i fængsel og seks<br />
gange så stor risiko for at blive erklæret overvægtige.<br />
Så meget for dynamikken.<br />
ulighedens afledte effekter<br />
Men gevinsten ved at bo i et samfund med lav<br />
indkomstulighed skal både måles direkte og<br />
indirekte. Der optræder således en række effekter<br />
– hvad man kunne kalde afledte effekter –<br />
når uligheden øges i et samfund.<br />
Et første bud på afledte effekter kunne være<br />
mangel på tryghed og sikkerhed. Det betyder
Change language