Kapitel 2. Skattefænomenet - Frank Høgholm Pedersen

2. Skatteydere
se vil have, afhænger af, hvordan skatteyderen reagerer på ændringen i sin
indkomst.
»Uncertainty models«
Allingham og Sandmos model for efterlevelse er en såkaldt »outcome processing
model«. Skatteyderne forsøger at optimere ved at begrænse deres
skattebetaling til det mindst mulige under iagttagelse af eventuelle
omkostninger ved unddragelse samt forbruget af ressourcer, såsom egen tid
og penge til professionel bistand. Sådanne modeller er med årene blevet stadig
mere raffinerede. Et åbenlyst kritikpunkt mod Allingham og Sandmos model
er, at skatteyderne ikke har den fornødne information til at kunne foretage en
kalkule over gevinst og risici. I hvert fald vil en sådan kalkule for hovedparten
af skatteydernes vedkommende være behæftet med en betydelig usikkerhed,
idet skatteyderne ofte ikke ved, hvad de betaler i skat, og de kender endnu
mindre til opdagelsesrisikoen og mulige sanktioner. Nyere modeller, der tager
hensyn til disse forhold, betegnes »uncertainty models«. 19 Afgørende for
skatteydernes reaktioner ved eksempelvis en skattereform er ikke, om de reelt
betaler mere eller mindre, men om de tror, at de betaler mere eller mindre. 20
19. En gren af disse modeller, som altså alle tager udgangspunkt i, at skatteyderen vil forsøge at
gøre det bedste for sig selv, bygger på, hvad der benævnes som »bounded rationality«. I
artiklen »Das ökonomische Modell aus psychologischer Sicht«, s. 74 f., Stand und
Entwicklung der Finanzpsychologie, beskrives »Das Satisfizierungsprincip von Simon: Das
Modell der »bounded rationality«» på følgende måde: »In Abgrenzung zur neoklassischen
Theorie hat Simon die begrenzte Rationalität des Individuums postuliert. Er unterstellt, daß
sich jedes Individuum aufgrund seines eingeschränkten Zugangs zu Information und seiner
begrenzten Verarbeitungskapazität nur ein sehr verzerrtes (subjektives) Abbild der
(objektiven) Realität verschaffen kann. Aufgrund der selbst wahrgenommenen Begrenztheit
der Ressourcen orientiert sich das Individuum nach Simon nicht an der Erreichung
maximaler oder optimaler Handlungsergebnisse, sondern an einem Anspruchsniveau, das
zufriedenstellende Mindestanforderungen spezifiziert. Das bedeutet, daß das Individuum im
Entscheidungsprozeß nicht versucht, den maximalen, sondern zufriedenstellenden
(satisfizing) Nutzen zu erlangen.
Herbert A. Simon er en af grundlæggerne af teorierne om »bounded rationality«.
20. Søren Pedersen anfører i artiklen »Den sorte sektor i Danmark i 1998«, s. 9 f., publiceret i
Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, Marts, 1999, at der er i de senere år er sket en
stigning i den sorte sektors omfang. I publikationen hedder det: »Som det fremgår f.eks. af
Rockwool Fondens Forskningsenheds 1995 publikation ... vil den foreliggende viden – dvs.
økonomiske teori omkring skatteunddragelse m.v. – forudse, at svingninger i den sorte
sektors omfang især ville afhænge af udviklingen i skattetrykket, i den moralske opfattelse
af sort aktivitet, og i befolkningens oplevelse af, hvor alvorlige sanktioner man kan blive
udsat for fra skattemyndighederne m.v., hvis aktiviteterne afsløres. ... Udviklingen i det
sorte arbejdes omfang ... lader sig imidlertid ikke forklare med udviklingen i skattetrykket,
som samlet set har været konstant. Marginalskatten har som bekendt ændret sig, men her
har der været tale om et beskedent, men klart retlinet fald perioden igennem.« Som én
37