Kapitel 2. Skattefænomenet - Frank Høgholm Pedersen

Kapitel 2. Skattefænomenet
I artiklen »Om skat og videnskab« beskriver Erik Olsen, at der ikke eksisterer
noget entydigt skattebegreb. Kun den økonomiske videnskab har beskæftiget
sig med spørgsmålet om skattebegrebet, og heller ikke inden for den økonomiske
videnskab findes der kun ét skattebegreb. 66 Den traditionelle definition af
skatter er: ydelser (1), som det offentlige (2) pålægger borgerne (3) at udrede
til offentlige institutioner (4) uden dertil knyttede modydelser (5). 67
Thorlund Jepsen kritiserer definitionen for at være for snæver og definerer
selv skatter som »ydelser, som det offentlige pålægger borgerne at udrede
uden en dertil knyttet speciel og fuldt dækkende modydelse, eller ydelser, der
kan substituere sådanne ydelser«. 68 Der er altså tale om en skat, hvis borgeren
ikke modtager en »fuldt dækkende modydelse«. Også ydelser, der kan
substituere skatter, skal anses som skatter. Skatteretsvidenskaben opererer
ikke med nogen selvstændig definition af skattebegrebet og henviser normalt til
den traditionelle definition, der er anvendt inden for den økonomiske
videnskab. 69
66. Erik Olsen, s. 40.
67. Se f.eks. Kjeld Philip, s. 7.
68. Gunnar Thorlund Jepsen, s. 3 f. Arbejdsmarkedsbidrag og bidrag til ATP-ordninger er
omfattet af denne definition. I Finansredegørelse 1998/99, s. 245 fremgår det, at Finansministeriet
i overensstemmelse hermed indregner arbejdsmarkedsbidraget og det særlige
pensionsbidrag til ATP i sin beskrivelse af udviklingen i marginalskatterne.
69. Se f.eks. Skatteretten 1, s. 26, hvor også forholdet til Grundlovens § 43 omtales. I forhold til
denne bestemmelse og i visse spørgsmål om international skatteret er der en skatteretlig
62