Kapitel 2. Skattefænomenet - Frank Høgholm Pedersen

Kapitel 2. Skattefænomenet
I praksis kan det i visse tilfælde være vanskeligt at skelne mellem, om en regel
har et adfærdsregulerende formål, eller om reglen har til formål at begrænse
forvridende eller effektivitetshæmmende virkninger. Hvis der f.eks. ved
arbejde i udlandet gives store fradrag uden krav om dokumentation for
omkostninger, kan der være tale om en adfærdsregulerende regel, der skal
tilskynde til eksport ved at øge indtjeningsmulighederne herved. Men da de
forskellige skattesystemer landene imellem er skyld i forvridende og
effektivitetshæmmende effekter, kan det være, at de danske regler
hovedsageligt har til formål at modvirke forvridende konkurrencevilkår. Når
man inddrager hensyntagen til »det ydre pres« i kvalitetskravene, bliver det en
kompliceret opgave at vurdere, om en regel alene har til formål at sikre mod
noget uønsket, såsom konkurrenceforvridning, eller om reglen bevidst har til
formål at gøre en aktivitetsform mere gunstig. Adfærdsreguleringen via
skatten kan også have til formål at begrænse en bestemt form for aktivitet. 97
Stabilisering af de økonomiske konjunkturer
Samfundsøkonomien påvirkes af den førte skatte- og finanspolitik, men
beskatningen anvendes også bevidst som instrument til at påvirke økonomien.
Eksempelvis var der på tidspunktet for gennemførelsen af skattereformen i
1987 et behov for at styrke opsparingen, hvilket var en begrundelse for den
lavere beskatning af kapitalindkomst end af almindelig indkomst. 98
97. Sådanne regler kan betegnes »skattesanktionsregler«. Udtrykket kommer fra emneområdet
skatteudgifter, hvor man som modsætning til en skatteudgift anvender betegnelsen en
skattesanktion. Se f.eks. Skatteudgifter i Danmark, s. 157.
98. Den væsentligste ændring, der havde til formål at styrke opsparingen, var begrænsningen af
82