Kapitel 2. Skattefænomenet - Frank Høgholm Pedersen
Kapitel 2. Skattefænomenet - Frank Høgholm Pedersen
Kapitel 2. Skattefænomenet - Frank Høgholm Pedersen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Kapitel</strong> <strong>2.</strong> <strong>Skattefænomenet</strong><br />
fra undersøgelsen, at normer og moral er afgørende for, om borgerne generelt<br />
overholder lovene. Dette gælder f.eks. straffeloven. Herudover er<br />
konklusionen, at borgerne forholder sig refleksivt til lovene – hvorvidt loven<br />
skal overholdes, afhænger af, om den er rimelig. Men i en del tilfælde er det<br />
også rent egoistiske forhold, der afgør, om man synes, loven skal overholdes,<br />
og om man selv overholder lovene. Den omstændighed, at borgerne forholder<br />
sig refleksivt til den konkrete anvendelse af lovene, er væsentlig i forhold til<br />
afhandlingens tese om skatteaversion forårsaget af konkrete former for<br />
beskatning.<br />
<strong>2.</strong>5.1. Teorier om moral<br />
Bogen fokuserer på borgernes moral i forhold til lovene samt på moralens<br />
årsager og konsekvenser. Hovedinspirationen har derfor været forskellige<br />
teorier om moralen og den moralske udvikling. I bogen beskrives, hvordan<br />
teorierne om borgernes moral og udviklingen heraf kan grupperes i to<br />
overordnede hovedperspektiver: »På den ene side et forfaldsperspektiv, der<br />
især hæfter sig ved moderniseringens skyggesider, og på den anden side et<br />
mere udviklingsoptimistisk perspektiv, der ser de moralske ændringer som<br />
udtryk for en mere selvstændig, kritisk og fleksibel stillingtagen til moralske<br />
spørgsmål – en orientering, der også betegnes som »refleksiv«. Heri ligger<br />
også en frigørelse fra snærende moral(isti)ske bånd. 35<br />
Trods forskellighederne er begge disse retninger dog enige om at sætte<br />
fokus på moralen, og de er enige om, at moralske ændringer er en effekt af<br />
brede ændringer i samfundet, samfundets modernisering. Andre retninger vil<br />
dog sætte mere fokus på lovene og se disse som kilde til moralske ændringer i<br />
samfundet. Det er moralen, der ødelægges af lovene, ikke lovene, der<br />
undermineres (eller udfordres, jf. refleksivitetshypotesen) af moralske<br />
ændringer.<br />
Det er frem for alt konsekvenserne af stigende offentlig regulering af hverdagslivet<br />
samt velfærdsstatens utilsigtede moralske sideeffekter, som disse<br />
teorier har sat i fokus.« 36<br />
35. Moral er et flerdimensionalt fænomen, hvor man (mindst) kan skelne mellem »civic<br />
morality« (»medborger-moral«) og »permissiveness« hvor sidstnævnte kan oversættes med<br />
»frisindethed«, jf. Jørgen Goul Andersen, s. 56.<br />
36. Jørgen Goul Andersen, s. 45. Figuren, som er vist ovenfor i afsnit <strong>2.</strong>4.3, falder uden for<br />
denne sortering af teorierne på feltet.<br />
46
Change language