Kapitel 2. Skattefænomenet - Frank Høgholm Pedersen

Kapitel 2. Skattefænomenet
5. Sammenfatning
Spørgsmålet om, hvorfor borgerne handler, som de gør, behandles ud fra
forskellige faglige indfaldsvinkler både inden for sociologi og psykologi. En
kerneidé i skattepsykologien er at beskrive skatteydernes motiver for deres
skatteadfærd, således at man kan tage hensyn hertil i organiseringen af beskatningen.
Inden for forskningsfeltet efterlevelse var en stor del af forskningen i mange
år præget ef en opfattelse af skatteyderne som homo oeconomicus’er. Ifølge
denne opfattelse af skatteyderne afhænger deres efterlevelse eller ikke-efterlevelse
af skatteforpligtelserne alene af en afvejning af gevinsten ved
unddragelse mod risikoen for opdagelse og den eventuelle strafs hårdhed samt
skatteyderens aversion mod risici. Andre dele af forskningen om efterlevelse
har haft deres faglige udgangspunkt i sociologi og psykologi. Den nyeste del
af forskningen er præget af en interdisciplinær indfaldsvinkel.
Forskningen i spørgsmålet om efterlevelse har frembragt en række
resultater. Kun i de tilfælde, hvor skatteyderne har mulighed for at unddrage
sig beskatning, bliver spørgsmålet om skatteydernes motiver relevant. Ofte vil
skatteyderne, specielt skatteydere alene med lønmodtagerindkomst, ikke have
nogen mulighed for at unddrage sig beskatning pga. skattesystemets
indretning. Man kan her tale om »strukturel efterlevelse«.
Afgørende for efterlevelse er endvidere, hvor stærke normerne imod at
indlade sig på den pågældende aktivitet er. Andres adfærd påvirker ens egne
normer. Oftere er ens egen adfærd endvidere direkte påvirket af andres
adfærd, dvs. at også selv om det ikke er i overensstemmelse med ens egne
normer, handler man, som man tror, andre handler. Et af de mest sikre
resultater fra forskningen vedrørende efterlevelse er, at de, der selv efterlever
skattereglerne, tror, at deres venner og skatteyderne generelt efterlever
skattereglerne, mens de, der snyder, tror, at andre også snyder. Et andet af de
mere sikre resultater inden for forskningsfeltet efterlevelse er, at en afgørende
faktor for efterlevelse er oplevelsen af skattesystemet som værende retfærdigt.
Endvidere synes skatte- yderne også at vurdere retfærdigheden i den enkelte
regel, således at der er størst sandsynlighed for, at skatteyderne efterlever
regler, de finder rimelige, og overtræder regler, de finder uretfærdige.
Resultatet støttes af en dansk undersøgelse, som viser, at borgerne forholder
sig refleksivt til lovene. Dette sandsynliggør, at skatteaversion i høj grad er
forårsaget af konkrete former for beskatning, der opleves som urimelige.
At borgerne forholder sig refleksivt til lovene, kan udtrykkes ved opfattelsen
af, at »lov er lov, og lov skal holdes, hvis loven ellers er rimelig«. Borgerne ser
bort fra loven ud fra principielle overvejelser om dens rimelighed og rimelighe-
90