Kapitel 2. Skattefænomenet - Frank Høgholm Pedersen

Kapitel 2. Skattefænomenet
ikke behøver at være sammenfaldende med de holdninger der kommer til
udtryk, når grupper varetager deres interesser.
2.2. Skattepsykologi
Skattepsykologi kan kun med god vilje karakteriseres som en etableret fagdisciplin,
og der er ikke nogen klare definitioner, som altid kan begrunde, hvorvidt
et arbejde, der omhandler beskatning, skal betegnes som psykologisk eller
sociologisk. 2 Grundlæggeren af skattepsykologien i Tyskland professor Fritz
Karl Mann benævnte sit arbejde »Finanzsoziologie«. Betegnelsen skattepsykologi
kommer fra hans efterfølger professor Günter Schmölders, 3 der regnes
som den mest betydningsfulde enkeltperson for udviklingen af fagområdet. I
1960 udkom hans bog Das irrationale in der öffentlichen Finanzwirtschaft.
Probleme der Finanzpsychologie. Skattepsykologiens kerneidé er ifølge
Schmölders: »Die Idee, die dem steuerpolitischen Verhalten vorgelagerten
Einstellung, Emotionen und Wertungen des steuerzahlenden Bürgers zu
entdecken und für Steuergesetzgebung und Steuerverwaltung nutzbar zu
machen.« 4 I de engelsktalende lande er Allan Lewis og hans bog The
Psychology of Taxation fra 1982 mere kendt. På dansk er der udkommet to
mindre bøger af Poul Heering, den seneste i 1985.
Ifølge den amerikanske professor Edward J. McCaffery kan de hidtidige
arbejder inden for skattepsykologien opdeles i tre kategorier, som dog overlapper
hinanden:
1. »Surways and studies of public attitudes towards and perceptions of the
relative fairness of different taxes,
2. Erik Olsen betegner overgangen mellem skattepsykologien og skattesociologien som
glidende. Erik Olsen, s. 34.
3. Klaus Mackscheidt, »Die Entwicklung der Kölner Schule der Finanzpsykologie«, s. 41 ff., i
Stand und Entwicklung der Finanzpsykologie.
4. Se Klaus Mackscheidt, »Die Entwicklung der Kölner Schule der Finanzpsykologie«, s. 46.
28