Kapitel 2. Skattefænomenet - Frank Høgholm Pedersen

Kapitel 2. Skattefænomenet
folk individuelt føler aversion forårsaget af en beskatning, som rammer andre,
samtidigt med at de samme folk direkte eller indirekte støtter en gruppe, som
ikke vil være med til at ændre det forhold, der forårsager aversion, fordi gruppen
kæmper for sine egne interesser. Men selvom forskellige grupper kæmper
for deres egne interesser, kan man altså ikke konkludere, at borgerne også på
det individuelle plan vurderer rimeligheden i beskatningen alene ud fra egne
interesser.
Hvordan et lands skattesystem er indrettet, er ikke kun bestemt af
styrkeforholdet mellem de forskellige grupper, der kæmper for deres egne
interesser. Historiske og varierende opfattelser af, hvad der er rigtigt, spiller
også ind. Skattesystemer kan derfor godt være indrettet på en måde, der også
tager hensyn til svage gruppers interesser.
»Skattepolitik« anvendes både i vid og snæver forstand. I vid forstand
anvendes skattepolitik som betegnelse for både de makro- og
mikroøkonomiske og retlige aspekter samt psykologiske og tekniskadministrative
virkninger af påligning og opkrævning af skatter. Denne
afhandling hører derfor også ind under emnet skattepolitik i vid forstand. I
snæver forstand forstås ved skattepolitik visse af de økonomiske virkninger af
påligning og opkrævning af skatter.
»Indkomst« er et relationsbegreb, hvis indhold må fastlægges under hensyntagen
til den brug, der skal gøres deraf. Den velfærdsøkonomiske forståelse af
indkomst anses af skatteteoretikere i dag som det mest velbegrundede mål for
fordelingen af skattebyrden. Ved beskatning efter det Haig-Simons’ske indkomstbegreb
kunne der opnås en konsistent skattemæssig behandling af
private indkomster. Men i et land med mange tilbud af gratis ydelser fra det
offentlige sikrer det ikke lighed i beskatning af forbrug. Praktiske forhold
forhindrer også beskatning i overensstemmelse med det Haig-Simons’ske
indkomstbegreb. Ifølge dette indkomstbegreb skal også urealiserede
kapitalgevinster beskattes. Men dette er ikke ønskeligt bl.a på grund af den
likviditetsmæssige belastning, det ville være for skatteyderne, hvorfor intet
indkomstskattesystem generelt beskatter i overensstemmelse med det Haig-
Simons’ske indkomstbegreb. Indkomstskattesystemer bygger på et
nominalistisk princip, dvs. at der som hovedregel ikke tages hensyn til
inflation. Også dette forhold er medvirkende årsag til, at der ikke er lighed i de
forbrugsmuligheder, der beskattes.
Beskatningen i moderne samfund har både fiskale og ikke-fiskale formål.
Fordi beskatningen har flere funktioner, der varetager forskellige formål, kan
man tale om skat som en social institution. En af beskatningens funktioner er
adfærdsregulering. Fradrag, der gives for at tilskynde skatteyderne til en bestemt
aktivitet, kan benævnes incitamentfradrag.
92