Kapitel 2. Skattefænomenet - Frank Høgholm Pedersen

Recommendations

Info

2. Skatteydere se vil have, afhænger af, hvordan skatteyderen reagerer på ændringen i sin indkomst. »Uncertainty models« Allingham og Sandmos model for efterlevelse er en såkaldt »outcome processing model«. Skatteyderne forsøger at optimere ved at begrænse deres skattebetaling til det mindst mulige under iagttagelse af eventuelle omkostninger ved unddragelse samt forbruget af ressourcer, såsom egen tid og penge til professionel bistand. Sådanne modeller er med årene blevet stadig mere raffinerede. Et åbenlyst kritikpunkt mod Allingham og Sandmos model er, at skatteyderne ikke har den fornødne information til at kunne foretage en kalkule over gevinst og risici. I hvert fald vil en sådan kalkule for hovedparten af skatteydernes vedkommende være behæftet med en betydelig usikkerhed, idet skatteyderne ofte ikke ved, hvad de betaler i skat, og de kender endnu mindre til opdagelsesrisikoen og mulige sanktioner. Nyere modeller, der tager hensyn til disse forhold, betegnes »uncertainty models«. 19 Afgørende for skatteydernes reaktioner ved eksempelvis en skattereform er ikke, om de reelt betaler mere eller mindre, men om de tror, at de betaler mere eller mindre. 20 19. En gren af disse modeller, som altså alle tager udgangspunkt i, at skatteyderen vil forsøge at gøre det bedste for sig selv, bygger på, hvad der benævnes som »bounded rationality«. I artiklen »Das ökonomische Modell aus psychologischer Sicht«, s. 74 f., Stand und Entwicklung der Finanzpsychologie, beskrives »Das Satisfizierungsprincip von Simon: Das Modell der »bounded rationality«» på følgende måde: »In Abgrenzung zur neoklassischen Theorie hat Simon die begrenzte Rationalität des Individuums postuliert. Er unterstellt, daß sich jedes Individuum aufgrund seines eingeschränkten Zugangs zu Information und seiner begrenzten Verarbeitungskapazität nur ein sehr verzerrtes (subjektives) Abbild der (objektiven) Realität verschaffen kann. Aufgrund der selbst wahrgenommenen Begrenztheit der Ressourcen orientiert sich das Individuum nach Simon nicht an der Erreichung maximaler oder optimaler Handlungsergebnisse, sondern an einem Anspruchsniveau, das zufriedenstellende Mindestanforderungen spezifiziert. Das bedeutet, daß das Individuum im Entscheidungsprozeß nicht versucht, den maximalen, sondern zufriedenstellenden (satisfizing) Nutzen zu erlangen. Herbert A. Simon er en af grundlæggerne af teorierne om »bounded rationality«. 20. Søren Pedersen anfører i artiklen »Den sorte sektor i Danmark i 1998«, s. 9 f., publiceret i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, Marts, 1999, at der er i de senere år er sket en stigning i den sorte sektors omfang. I publikationen hedder det: »Som det fremgår f.eks. af Rockwool Fondens Forskningsenheds 1995 publikation ... vil den foreliggende viden – dvs. økonomiske teori omkring skatteunddragelse m.v. – forudse, at svingninger i den sorte sektors omfang især ville afhænge af udviklingen i skattetrykket, i den moralske opfattelse af sort aktivitet, og i befolkningens oplevelse af, hvor alvorlige sanktioner man kan blive udsat for fra skattemyndighederne m.v., hvis aktiviteterne afsløres. ... Udviklingen i det sorte arbejdes omfang ... lader sig imidlertid ikke forklare med udviklingen i skattetrykket, som samlet set har været konstant. Marginalskatten har som bekendt ændret sig, men her har der været tale om et beskedent, men klart retlinet fald perioden igennem.« Som én 37
Kapitel 2. Skattefænomenet 38 årsag til den manglende sammenhæng angives dernæst, at »det givetvis spiller en rolle, at folk, hvis de lader skattens højde påvirke deres deltagelse i sorte aktiviteter, naturligvis i virkelighedens verden ikke reagerer på ændringer af skattetrykket, som det står nøjagtigt angivet i økonomiske rapporter, men derimod på ændringer i det skattetryk, som de kender til, dvs. »det oplevede skattetryk«.« Endvidere beskrives en undersøgelse, som viser, at 3/4 af svarpersonerne mener, at de i dag sammenlignet med situationen for fem år siden har det samme eller mindre tilbage, når det offentlige har taget sit. Sort arbejde behandles nærmere i kapitel 6, afsnit 3.
Page 1 and 2: Kapitel 2. Skattefænomenet 1. Indl
Page 3 and 4: Kapitel 2. Skattefænomenet ikke be
Page 5 and 6: Kapitel 2. Skattefænomenet Forment
Page 7 and 8: Kapitel 2. Skattefænomenet Et ande
Page 9 and 10: Kapitel 2. Skattefænomenet 34 - al
Page 11: Kapitel 2. Skattefænomenet 2.4.1.
Page 15 and 16: Kapitel 2. Skattefænomenet 2.4.3.
Page 17 and 18: Kapitel 2. Skattefænomenet skattey
Page 19 and 20: Kapitel 2. Skattefænomenet Retfær
Page 21 and 22: Kapitel 2. Skattefænomenet fra und
Page 23 and 24: Kapitel 2. Skattefænomenet Den off
Page 25 and 26: Kapitel 2. Skattefænomenet »Probl
Page 27 and 28: Kapitel 2. Skattefænomenet milde o
Page 29 and 30: Kapitel 2. Skattefænomenet Aversio
Page 31 and 32: Kapitel 2. Skattefænomenet rimelig
Page 33 and 34: Kapitel 2. Skattefænomenet Steinmo
Page 35 and 36: Kapitel 2. Skattefænomenet 3) De a
Page 37 and 38: Kapitel 2. Skattefænomenet I artik
Page 39 and 40: Kapitel 2. Skattefænomenet medgåe
Page 41 and 42: Kapitel 2. Skattefænomenet Beskatn
Page 43 and 44: Kapitel 2. Skattefænomenet Ingen i
Page 45 and 46: Kapitel 2. Skattefænomenet I sin b
Page 47 and 48: Kapitel 2. Skattefænomenet 4. Skat
Page 49 and 50: Kapitel 2. Skattefænomenet · at s
Page 51 and 52: Kapitel 2. Skattefænomenet 91. Meg
Page 53 and 54: Kapitel 2. Skattefænomenet · Ford
Page 55 and 56: Kapitel 2. Skattefænomenet Ved for
Page 57 and 58: Kapitel 2. Skattefænomenet I praks
Page 59 and 60: Kapitel 2. Skattefænomenet 4.3. Re
Page 61 and 62: Kapitel 2. Skattefænomenet Incitam
Page 63 and 64:
Kapitel 2. Skattefænomenet uforst
Page 65 and 66:
Kapitel 2. Skattefænomenet 5. Samm
Page 67 and 68:
Kapitel 2. Skattefænomenet folk in
show all

Kapitel 2. Skattefænomenet - Frank Høgholm Pedersen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?