Klitgaard, Håndbog om gadeplansarbejde, 2009 - Ny i Danmark

More documents

Recommendations

Info

en familie, og at man ikke kan klare det, hvis man bare går rundt og er gadedreng! Gadeteamet skal tale med de unge om fremtiden og få dem til at blive nogle bedre personer. De unge skal have en chance, de skal have støtte i livet.« – Mohammed Hussein, 17 år En af de opgaver, som medarbejderne i Gadeteamet ofte drøfter med hinanden, er opfølgning af kontakten til de unge. Opfølgningen betyder blandt andet, at den enkelte medarbejder i teamet sørger for at få nummeret til den unges mobiltelefon og aftaler med dem, hvornår de skal mødes og tale sammen igen. Opfølgningen handler mange gange om, at gademedarbejderen skal tilbage til sit bagland og undersøge mulighederne for at hjælpe den unge, for derefter at kontakte den unge igen og aftale, hvad der videre skal ske. Medarbejderne i Gadeteamet er blevet mere opmærksomme på, at de indimellem er nødt til at tage nogle af de unge i hånden og følge dem hen til det relevante tilbud, fordi de ikke selv magter at være opsøgende og kommunikere med de offentlige instanser eller arbejdsmarkedet. Netop i denne sammenhæng er tværfagligheden i Gadeteamet en fordel, fordi medarbejdernes relationer til de unge er forskellige. Et sikkerhedsnet i Gadeteamets brobygningsarbejde Nogle af de unge, som gademedarbejderne opsøger og tager kontakt til, har brug for støtte i form af flere forskellige tilbud, som fx hjælp til at reducere et stigende hashforbrug, støtte i nyt job i form af en mentor, hjælp i forbindelse med efterskole, samtaler med familien i forbindelse med kriminalitet osv. Medarbejderne i Gadeteamet har en helt klar holdning til, at de som gademedarbejdere ikke kan løfte opgaven alene. Derfor fungerer samarbejdet i det lokale netværk af professionelle voksne, der arbejder med børn og unge på Ydre Nørrebro, som et sikkerhedsnet for Gadeteamets brobygningsarbejde. Netværket er altafgørende for gademedarbejdernes handlemuligheder. Uden dette netværk ville gadearbejdet sande til. De unge har brug for forskellige former for støtte og vejledning, og derfor er gademedarbejderne nødt til at samarbejde med andre professionelle aktører på børne- og ungeområdet på tværs af de forskellige forvaltninger i kommunen. At samarbejde på tværs af forvaltninger forudsætter, at der er en vilje hos gademedarbejderne til at kontakte en samarbejdspartner personligt og bruge tid på at sætte sig ind i, hvad samarbejdspartneren kan bidrage med i forhold til arbejdet med lokalområdets børn og unge. Nogle af de netværksmøder, som de forskellige medarbejdere i Gadeteamet deltager i, handler om børn og unge, der skiller sig ud i gadebilledet, fordi de har en adfærd, der er så ekstrem, at den vækker bekymring. Det er ikke ualmindeligt, at deltagerne går ind til sådanne netværksmøder med en forventning om, at det er et fælles ansvar at løfte opgaven med at støtte og hjælpe de børn og unge, der er i vanskeligheder. De fleste, som har deltaget i møder med andre aktører på børne- og ungeområdet, har erfaret, at allerede inden deltagerne på mødet har lært hinanden at kende, har de ofte dannet sig et forhåndsindtryk af: Hvordan de andre er! Hvad der karakteriserer deres faglighed! Og hvad deres opgave er! Mange 24 | | 25
gange stemmer dette forhåndsindtryk ikke overens med den enkelte deltagers egen selvforståelse, og bliver de forskellige opfattelser ikke samstemt, er der stor risiko for, at samarbejdet ikke kommer til at fungere! Medarbejderne i Gadeteamet har gode erfaringer med at bruge tid på at tale med deres samarbejdspartnere, også uden for de formelle møderammer. Dialogen med samarbejdspartnerne er »nøglen« til i fællesskab at løse opgaverne i lokalområdet, og det er derfor vigtigt, at den ikke hører op. Forudsætningen for at udvikle samarbejdet er, at man bliver ved med at tale sammen! I Gadeteamet har nogle af medarbejderne brugt tid på at opbygge et tæt samarbejde med den lokale ungerådgivning, mens andre har brugt tid på at opbygge et samarbejde med nogle af de forskellige lokale projekter, der er for børn og unge i bydelen, og andre igen har opbygget kontakter til personer, som kan vejlede og hjælpe de unge med forskellige uddannelses- og jobmuligheder. Spørgsmål til dialog med samarbejdspartnere Her er en række spørgsmål, som Gadeteamet har god erfaring med at bruge i dialogen med samarbejdspartnerne. Spørgsmålene, der er udviklet af bogens forfatter, kan anvendes både i forhold til samarbejdspartnere, som gademedarbejderne »tror« de kender godt, og nye samarbejdspartnere, som gademedarbejderne ikke har et forhåndskendskab til. Som udgangspunkt for dialogen er det en god idé at forestille sig, at man kun har et overfladisk kendskab til det indsatsområde, Spørgeguide • Hvilke unge er i til for? Hvad er jeres mission og opgave? • Hvad kan i tilbyde de unge, og hvad får de ud af indsatsen? som samarbejdspartnerne repræsenterer. Man kender ikke deres arbejdsgange eller deres indgang til samarbejdet omkring de unge og har kun nogle forestillinger om, hvilke unge de typisk tager sig af. Spørgsmålene kan med fordel bruges, når lokale og kommende samarbejdspartnere vil fortælle om deres mission og opgaver, første gang de mødes. Dispositionen kan bruges til at få afstemt de fælles muligheder, der er for at opbygge et samarbejde. • Tegn et billede af, hvilke unge i ofte arbejder med. Hvad ville i jeres øjne være et eksempel på en »typisk« ung? Fortæl om et forløb (problem, aktion, resultat). • Tegn et billede af, hvilke unge i sjældent arbejder med. Hvad ville i jeres øjne være et eksempel på en atypisk ung? ▶ 26 | | 27
Page 1 and 2: Håndbog om gadeplansarbejde Uanset
Page 3 and 4: » 2 | Uanset om en kommune lige er
Page 5 and 6: Indledning Opsøgende arbejde er i
Page 7 and 8: Thomas kigger på mig, som om jeg e
Page 9 and 10: » Den måde, gadeplansarbejdet er
Page 11 and 12: Figur 1. Gademedarbejdernes baseins
Page 13: involveret i hærværk og småkrimi
Page 17 and 18: den voksne, som sagde: Du skal ikke
Page 19 and 20: På en enkelt gadevagt møder teame
Page 21 and 22: ønsker at fremstille i deres artik
Page 23 and 24: » 42 | Fælles faglighed udvikles
Page 25 and 26: Brug af konkrete eksempler og cases
Page 27 and 28: kontor. Men her er vi afhængige af
Page 29 and 30: dan de skulle reagere på det, de u
Page 31 and 32: men hvad kan du egentlig gøre for
Page 33 and 34: 62 | 3
Page 35 and 36: litet, og hvis det kan hjælpe med
Page 37 and 38: edste, fordi nu er du sikkert efter
Page 39 and 40: anholdte unge under 18 år med bop
Page 41 and 42: Medarbejderne besluttede efter mød
Page 43 and 44: 82 | Bilag
Page 45 and 46: Figur 2. Organisationsdiagram for p
Page 47 and 48: Bilag 3 Spilleregler for Gadeteam Y
Page 49 and 50: Fahkra Mohammed UU-vejleder Rizwan

Klitgaard, Håndbog om gadeplansarbejde, 2009 - Ny i Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?