Klitgaard, Håndbog om gadeplansarbejde, 2009 - Ny i Danmark

Medarbejderne besluttede efter mødet at
gå i dialog med drengene, bl.a. for at bløde
op for den anspændte situation mellem
drengene og politiet. Drengene skulle møde
nogle voksne, som gerne ville tale med dem
om deres oplevelse af at blive behandlet
hårdhændet af politiet, selv om de ikke
havde gjort noget.
»Drengene fortalte om deres oplevelser med
politiet og kaldte politiet for racister. Som en
af drengene sagde: Det er jo ikke ham, der
kommer derovre, de stopper, vel? Så pegede
han på en lyshåret dreng.
Drengenes vrede var reel nok. Og den er det
jo vigtigt, at der er nogle voksne, der gider
at høre på!
Vi lyttede til dem og gav dem nogle strategier
for, hvordan de kunne tackle situationer
med politiet. Vi sagde, at de skulle blive
ved med at være høflige over for politiet, og
at de ikke skulle begynde at spille smarte
over for dem, fordi det bare ville forstærke
modsætningerne.
Vi forsøgte at tale med drengene om, hvordan
det så ud fra politiets perspektiv. Politiet
forsøger at udføre deres arbejde og løse de
opgaver, som politikerne stiller dem. Når der
er så voldsomme problemer med skyderier,
og politiet derfor prøver så meget, så kan de
nogle gange komme til at begå fejl. Og det
forstår de fleste af drengene jo godt. Men
drengene synes stadigvæk, at det er uretfærdigt.
Når man bliver uretfærdigt behandlet, kan
man gøre to ting. Man kan flygte, eller man
kan kæmpe! Og mange af de her drenge,
de kæmper! Næsten intuitivt! Ved at råbe
grimme ord som:
– Fuck dig!
– Jeg knepper din mor!
– Jeg dræber dig!
Når man kender drengene godt, ved man
også, at ordene ikke dækker over andet end
det, der svarer til: Hold kæft! Men de er
nødt til at lære, at de ord, de bruger, virker
stærke på andre mennesker.
Vi giver dem et alternativ og fortæller dem,
at de skal blive ved med at være høflige, også
selv om de er lige ved at eksplodere. Hvis de
giver los for deres vrede i situationen, så kan
det skade dem selv rigtig meget. Vi fortæller
dem, at de ikke taber ansigt ved at bide
vreden i sig.
For drengene er det en kæmpe læreproces,
at der er forskellige måder at klare sig på
og overleve på. At man kan komme videre
uden at bruge rå muskelkraft! Det gælder
om at være smart og kløgtig. Det er den
måde, vi prøver at appellere på.«
– Gademedarbejder
Dialog og mægling er en del af det kriminalitetsforebyggende
arbejde og et forsøg
på at forebygge konflikter og konfrontationer.
Der kan selvfølgelig være situationer,
hvor gademedarbejderne må handle, fordi
dialogen ikke kan stå alene. Det kan for
eksempel være en situation, hvor grupper af
unge er oppe at slås. I de situationer griber
medarbejderne ind rent verbalt, eller også
tilkalder de hjælp, og derefter prøver de at
indgå i en dialog med de implicerede parter.
En af forudsætningerne for, at medarbejderne
i Gadeteamet kan påvirke de unge,
er, at de kender mange af dem. Uden dette
personlige kendskab ville de unge ikke gide
at lytte til medarbejderne i Gadeteamet.
Under bandeopgørene forsøgte medarbejderne
i Gadeteamet at forebygge, at de
unge blev tiltrukket af de aktiviteter, der
var relateret til de kriminelle bandeopgør,
eller blev involveret i de hævnaktioner, som
var afledt af opgørene.
78 | | 79