Klitgaard, Håndbog om gadeplansarbejde, 2009 - Ny i Danmark

kontor. Men her er vi afhængige af hinanden,
når vi går på gaden, fordi vi arbejder
med mennesker.«
– Gademedarbejder
I Gadeteamet er det indimellem nødvendigt,
at medarbejderne kan skifte rundt
og gå i andre teams, når der er sygdom,
eller der skal afvikles ferie. Nogle af de
medarbejdere, som har gået på gaden med
forskellige makkere, fortæller, at det har
givet dem blik for de mange forskellige
måder, man kan udføre gadearbejdet på.
Det har også betydet, at mange af de faglige
drøftelser i Gadeteamet er blevet mere nuancerede,
og der er en fælles forståelse for,
at arbejdet kan udføres forskelligt, alt efter
hvem man arbejder sammen med.
Når medarbejderne i teamet opsøger børn
og unge i det offentlige rum, er det nødvendigt
at være opmærksom på, at denne kontaktform
er væsentligt forskellig fra den
kontakt, der opstår i de daglige og vante
institutionsrammer. For en skolelærer kan
der være en markant forskel på det at stå
i et klasselokale og undervise elever, som
skal følge bestemte regler, og det at stå på
gaden en sen aften og tale med en gruppe
unge, hvor der måske kun er én ung i gruppen,
som gademedarbejderen kender.
»Det er meget vigtigt at tackle situationen
på en anden måde, end man ville have gjort
i skoleregi eller klubregi. De spilleregler, der
er i institutionerne, kan vi ikke tage med os
ud på gaden! Jeg kan jo ikke rende rundt og
give de unge svedere, når jeg møder dem på
gaden, eller kalde dem op på kontoret eller
smide dem ud af skolen!«
– Gademedarbejder
Den kontakt, der opstår i det offentlige
rum, i mødet mellem en ung og en gademedarbejder,
er på den unges betingelser
og ikke omvendt. Her er gademedarbejderen
gæst i de unges rum og træder ind i en
mængde etablerede sociale og kulturelle
relationer mellem de unge.
»Vi møder børnene forskellige steder i
bydelen, og vi møder dem i deres fritid. Det
forgår i deres domæne, hvor det er deres
regler, der gælder. Vi kommer ikke med en
løftet pegefinger og siger: Det må du ikke,
og det må du gerne. Her mødes vi på deres
præmisser!«
– Gademedarbejder
I Gadeteamet er det relationen mellem kollegerne,
der afgør, hvordan de kontakter de
unge. Det er relationen mellem kollegerne,
der afgør, hvordan arbejdet udføres, fordi
det er her kompetencerne findes. Derfor
har Gadeteamet også et helt særligt princip
om, at det altid er det svageste led i kæden,
der bestemmer farten. Det skal forstås
sådan, at hvis bare én af medarbejderne i
teamet føler sig utryg på gaden, for eksempel
i forhold til at skulle mægle i en konflikt
mellem to grupper af unge, så trækker
teamet sig. Dette princip har gademedarbejderne,
fordi man både har ansvaret for
sin egen sikkerhed og kollegaens. Samtidig
med at Gadeteamets omdømme er afhængigt
af den måde, konflikterne håndteres
på.
Som gademedarbejder er man nødt til at
reagere på de kropslige oplevelser og for-
nemmelser, man har i tilspidsede situationer.
I Gadeteamet er konflikthåndtering et
af de fælles emner, som medarbejderne har
valgt at bruge tid på. Ved hjælp af rollespil
har medarbejderne i teamet gennemspillet
en række forskellige situationer, som en
gademedarbejder typisk vil komme ud for.
Medarbejderne har diskuteret de forskellige
måder at gå frem på: Hvad ville jeg gøre
i den og den situation? Hvad ville du gøre?
Hvornår ville jeg selv trække mig?
Når det drejer sig om kommunikation, har
vores kropssprog stor betydning. Derfor
giver det god mening at gennemspille
forskellige situationer, hvor man fysisk
kan mærke, hvordan man ville reagere i
50 | | 51