Klitgaard, Håndbog om gadeplansarbejde, 2009 - Ny i Danmark

litet, og hvis det kan hjælpe med til, at de
unges adfærd bliver mere hensigtsmæssig,
eller i yderste konsekvens, at en plettet
straffeattest helt kan undgås, er det langt
at foretrække. Derfor er nedenstående
spørgsmål en evig aktuel optik for alle, der
udfører kriminalpræventivt gadeplansarbejde:
• Hvornår er der tale om handlinger,
som kan udvikle sig til noget værre, og
som derfor bør forebygges her og nu,
hurtigt og effektivt? Og hvornår er det
bare almindelige »drengestreger« og en
naturlig del af børns og unges trang til
at prøve grænser af og søge spænding i
deres tilværelse?
I Gadeteamets kriminalpræventive indsats
arbejder alle medarbejdere med en anerkendende
tilgang som udgangspunkt for
dialogen med børn og ung. Det betyder, at
medarbejderne prøver at forstå de unges
baggrund for at handle og reagere, som de
gør. Gademedarbejderne spørger ind til
handlingerne og forsøger på den måde at
få de unge til selv at tænke over effekten af
deres handlinger i forhold til det, der var
deres hensigt. Gademedarbejderne møder
ikke de unge med en løftet pegefinger, men
bruger i stedet dialogen som redskab.
»Der sad nogle drenge i 10 års alderen og
rokkede løs på nogle cykler, som var parkeret
uden for Nørrebrohallen. I stedet for at
gå hen og sige til dem, at de skulle forsvinde
og hoppe ned af cyklerne, fordi de ødelagde
dem, gik vi hen og spurgte, hvad de lavede
der, og hvorfor de sad på cyklerne. Vi
spurgte dem, om de havde tænkt på, hvis
cykler det kunne være.
Der var én cykel, som var rigtig stor, så
spurgte vi: Hvor stor tror I personen, der
ejer den her cykel, er? Nå ja ... øh, helt vildt
stor!! Så skyndte de sig at hoppe ned.
Det er det, jeg mener med, at vi ikke
kommer med en løftet pegefinger. De skal
helst tænke lidt selv, og på den måde får vi
respekt for hinanden.«
– Gademedarbejder
Kriminalpræventivt arbejde handler om
at forebygge, og begrebet »forebyggelse«
rummer i lighed med »opsøgende arbejde«
en række etiske dilemmaer, som er nød-
vendige at forholde sig til: For hvad er det
egentlig, der skal forebygges imod?
• At forebygge betyder grundlæggende
at bygge noget op som en beskyttelse
mod noget, der er uønsket. Noget man
er bange for skal ske, eller som kan
udvikle sig.
• At lave kriminalitetsforebyggende
arbejde betyder at bygge noget op for
at beskytte mod kriminalitet. At der
interveneres med henblik på at undgå,
at kriminalitet opstår eller bliver værre.
Der ligger en fare for stigmatisering i
denne form for opsøgende og forebyggende
arbejde. Faren for stigmatisering eksisterer,
fordi forebyggelse ofte sættes i gang på baggrund
af en problemdefinering. Gennem
den forebyggende indsats indikeres, at de
unge har – eller meget let kunne komme
til at få – problemer, hvis ikke de kommer
væk fra gaden. Også selv om de unge reelt
ikke har problemerne endnu.
Medarbejderne i Gadeteamet er meget
optaget af, at deres forebyggende arbejde
ikke tipper over og bliver til en ren problemfokusering
i forhold til de unge. Fordi
problemfokuseringen meget let kan blive
66 | | 67