Klitgaard, Håndbog om gadeplansarbejde, 2009 - Ny i Danmark

Thomas kigger på mig, som om jeg er
kommet ind med firetoget og ikke ved, at
jeg befinder mig i en storby, hvor cykler
indimellem forsvinder, uanset i hvilken del
af byen man stiller dem.
ȁh, jeg tror nu godt, du kan stille cyklen
her ved siden af min.«
Thomas har inviteret mig på en rundtur i
bydelen for at besøge de forskellige spots i
årets SummerCamp, som består af en række
forskellige gratis aktiviteter, som bydelens
børn og unge kan benytte i sommerferien.
»Hvad siger du til, at vi starter i Nørrebrohallen,
der skulle være basket – og
floorball i denne uge?«
»Det lyder fint!«
vi går rundt om hjørnet og ind i hallen,
hvor vi bliver mødt af fire mørkhårede
drenge i shorts og tre piger med skinnende
hvide hovedtørklæder og klip-klapper, der
matcher.
»Der går min lærer,« siger en af pigerne.
Hun løber hen til Thomas og tager ham i
hånden, mens hun stolt fortæller, at der har
været rigtig mange til floorball hver dag, og
hun synes, det er sjovt. En af drengene er
iført fuldt kampudstyr og målmands maske
med gitter. Han ligner til forveksling en
japansk samurai og er pavestolt af sit outfit.
Jeg får lov at prøve hans maske, og alle i
hallen er helt enige om, at den klæder ham
betydeligt bedre end mig.
»Nå, men vi ville også bare lige se,
hvordan i havde det. vi går videre. Hyg jer!,«
siger Thomas og viser mig om bag hallen,
hvor vi møder tre kulsorte piger iført
lyserøde skørter, perlekæder og sandaler.
Jeg stirrer på de tre piger, der stråler om
kap med solen i deres lyserøde drøm. De er
som taget ud af en Benetton-reklame! Mens
vi går, fortæller Thomas mig om bydelen
og viser mig nogle af de kvarterer, hvor der
indimellem er gang i den, fordi nogle af de
halvstore drenge skal spille med musklerne
og mundtøjet.
Thomas fortæller mig om en aften,
hvor han og Martin havde købt pizzaer og
tog hele stakken med ind i en af gårdene i
kvarteret. Et kvarter, hvor politiet kommer
jævnligt på grund af hærværk, kriminalitet
og vold. Thomas fortalte, at han og Martin
havde siddet sammen med drengene fra
gården og spist pizzaer og talt om stort og
småt, i tre timer.
»Det er en af de aftener, hvor jeg går
hjem med armene i vejret og siger til mig
selv, det nytter sgu alligevel! Sådan en aften
kan jeg leve længe på! lige siden den aften,
har drengene hilst på os og talt med os, når
vi møder dem på gaden. Det er simpelthen
guld værd, at vi kan mødes med drengene
og tale sammen i fredstid. Når der er optræk
til ballade, og vi kender dem, så lytter de til
os. Og det gør de kun, fordi vi har gidet at
bruge en hel aften sammen med dem og
har vist, at vi vil dem!«
Mens Thomas taler, passerer vi den
lokale kebab-bar, hvor de er i fuld gang med
at klargøre dagens dönere, mens duften
fra de marinerede kødskiver trænger ud på
gaden og blander sig med duften af frugt
og sydlandske krydderier fra grønthandlerboderne.
Thomas og jeg møder en dreng uden for
aldi, hvor han står ved sin cykel med en gul
Nettopose fyldt med varer.
»Har du handlet lidt ind for din mor?«
»Jaee, jeg skal hjem med varerne nu.«
Drengen gnider sin ene fod kejtet op og
ned ad underbenet, mens han skiftevis kigger
ned i fortorvet og skæver op til Thomas,
som har taget fat i hans hånd og holder fast
i den, mens han taler og smiler bredt.
»Har du haft en god ferie?«
»Jaee ... men der er ikke rigtig noget at
lave!«
Drengen er tydeligt glad for at hilse på
Thomas og glæder sig til, at skolen starter
igen efter sommerferien. Han nyder, at Thomas
holder ham i hånden, samtidig med at
han siger: »Slip mig nu!« og fortsætter med
at holde fast, som var det en kamp imellem
de to.
»Nå, men vi vil ikke sinke dig. Hils derhjemme,
vi går videre nu. vi ses på mandag!«
vi drejer rundt om det næste hjørne
og kommer ned ad en ny gade og stopper
igen, fordi Thomas lige skal hilse på en, han
kender, og sådan tilbringer vi resten af den
gadevagt!
10 | | 11