Jorden - en knap ressource.pdf - Fødevareministeriet

More documents

Recommendations

Info

globalt både i forhold til de kræfter, der påvirker produktionen og anvendelsen og i forhold til de konsekvenser, der opstår i kølvandet på udvidet eller ændret anvendelse af biomassen. Selv om Danmark således ikke kan påvirke den globale udvikling i særlig grad, har vi ikke desto mindre gode grunde til at beskæftige os med emnet. For det første har vi flere valgmuligheder i forhold til, hvordan vi anvender jorden i Danmark til produktion af biomasse, herunder frembringer et øget bidrag fra biomassen til vedvarende energi. For det andet har Danmark erhvervsmæssige og forskningsmæssige interesser og potentialer på biomasseområdet, som det kan være relevant at styrke i den globale konkurrence. For det tredje er Danmark forpligtet i et internationalt samarbejde både i EU og FN, hvor man begge steder forholder sig til biomasseproblematikken og arbejder med internationale regler og aftaler herom. For det fjerde vedrører biomassen i sidste ende det enkelte menneske både i form af egne eksistensvilkår og holdninger til eksistensvilkår for den globale befolkning og for planeten Jorden. Aspekter som fødevarepriser, bekæmpelse af globalt sult og underudvikling, udledning af drivhusgasser, beskyttelse af natur og biodiversitet er af almen interesse og udstiller ikke mindst de etiske dilemmaer. Vidensyntesens opbygning Jordens anvendelse er den røde tråd i vidensyntesen, som er bygget op i 2 hovedafsnit. I den 1. del analyseres samfunds- og landbrugsmæssige aspekter af biomassens produktion og anvendelse. Denne del omfattet kapitel 1-6, som er udarbejdet af forskere under Fødevare-økonomisk Institut, Københavns Universitet og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Analyserne og synspunkterne i disse kapitler står alene for de pågældende forskningsinstitutioners ansvar. Del 1 indledes med en beskrivelse af det globale perspektiv af konkurrencen mellem fødevarer, foder og energi. Dernæst gives en analyse af de internationale økonomiske konkurrenceforhold og hvilken effekt det øgede behov for biomasse får for internationale priser på relevante afgrøder. Ud fra disse scenarier belyses, hvilke sektorøkonomiske konsekvenser det kan få for dansk landbrug. Efterfølgende præsenteres de mest relevante teknologispor i forhold til produktion af bioenergi og der gives et bud på, hvilket ressourcemæssigt potentiale dansk landbrug har for at bidrage til biomasse, der kan anvendes til energiformål. På basis heraf gøres der rede for de Introduktion 10
miljømæssige konsekvenser ved en ændret produktion af biomasse i forhold til energibalance, udvaskning, drivhusgasser, jordens kulstofbalance, vandmiljø og pesticidtryk. I den 2. del gives en beskrivelse af eksisterende politiske instrumenter og etiske problemstillinger vedrørende biomassen samt den forskningsmæssige indsats i Danmark på biomasseområdet. Fødevareministeriets projektgruppe har udarbejdet denne del, som består af kapitel 7-9. Projektgruppen har desuden udarbejdet indledning og sammenfatning samt samlet og redigeret rapporten og forsynet den med en ordliste. Introduktion 11
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Introduktion...
Page 5 and 6: Introduktion Konkurrencen om anvend
Page 7 and 8: duktionens særlige krav til areala
Page 9: USA, EU og Danmark, om øget andel
Page 13 and 14: Udover internationale aftaler vil n
Page 15 and 16: etholdes en høj toldbeskyttelse mo
Page 17 and 18: Med stigende priser på landbrugspr
Page 19 and 20: For det tredje er der et interessan
Page 21 and 22: • Den globale produktion af ethan
Page 23 and 24: afgrøder. Prognosen viser imidlert
Page 25 and 26: anledning til miljømæssige forbeh
Page 27 and 28: Doornbosch og Steenblik (2007) præ
Page 29 and 30: Figur 1.2 Sammensætning af den sam
Page 31 and 32: påvirkes derfor af en lang række
Page 33 and 34: masse til energiproduktion, men det
Page 35 and 36: landbrugsstøtte er dog som nævnt
Page 37 and 38: udvikling i husdyrsektoren vil medf
Page 39 and 40: som svin og kyllinger). Det større
Page 41 and 42: inger omkring jordanvendelsen. 46 S
Page 43 and 44: Den kinesiske ethanolproduktion har
Page 45 and 46: FAO’s prognoser for landbrugsprod
Page 47 and 48: Kapitel 2 International markedsanal
Page 49 and 50: Tabel 2.1 Produktionsomkostninger f
Page 51 and 52: Figur 2.1 Nominelle verdensmarkedsp
Page 53 and 54: For at opsummere, mens øget produk
Page 55 and 56: 5,75 procent af transportenergibeho
Page 57 and 58: Tabel 2.4 kan i store træk sammenl
Page 59 and 60: tidligere landbrugsfremskrivning (2
Page 61 and 62:
De tre effekter har modsatrettede p
Page 63 and 64:
likket på at indføre et ”grønt
Page 65 and 66:
tetsforøgelse og intensivering i l
Page 67 and 68:
Reduktion af CO2-udledning Et af ho
Page 69 and 70:
olie importeret fra områder, som a
Page 71 and 72:
være 195 US$ (ca 1.100 kr) 84 . En
Page 73 and 74:
Konsekvenser for den tredje verden:
Page 75 and 76:
mellem planteprotein og korn kan æ
Page 77 and 78:
andre afgrødetyper, herunder korn.
Page 79 and 80:
3.3 Nye perspektiver for prisudvikl
Page 81 and 82:
diesel i 2005 fremskrevet med 0,9 %
Page 83 and 84:
Biobrændstofproduktion og afgrøde
Page 85 and 86:
udbuddet af animalske produkter ikk
Page 87 and 88:
ikke er begrænset størrelsesmæss
Page 89 and 90:
terer alternativomkostningerne for
Page 91 and 92:
logier, der endnu langt fra er komm
Page 93 and 94:
Fiberfraktionen fra husdyrgødning
Page 95 and 96:
Kommercielt niveau og udviklingspot
Page 97 and 98:
get bliver hvilke processpor, der k
Page 99 and 100:
til biogasproduktion. Derfor er pot
Page 101 and 102:
Produktion af BtL er på det nuvær
Page 103 and 104:
kostninger. Produktionsøkonomien e
Page 105 and 106:
Ulemper • Kræver motormodifikati
Page 107 and 108:
Ulemper • Økonomien vanskelig ud
Page 109 and 110:
vende et bredt råvaregrundlag 119
Page 111 and 112:
Endelig er det ikke nok grundlag fo
Page 113 and 114:
Figur 5.1 Sammensætning af det dan
Page 115 and 116:
priser (som jo har været tilfælde
Page 117 and 118:
5.4 Det biologiske potentiale og mu
Page 119 and 120:
kemiddel til at opnå den ønskede
Page 121 and 122:
Energiafgrøder er antaget dyrket p
Page 123 and 124:
udnytte al gødningen fra bedrifter
Page 125 and 126:
Kapitel 6 Miljø- og naturmæssige
Page 127 and 128:
teknologispor, hvorfra der nu forel
Page 129 and 130:
Under danske forhold er beregnet de
Page 131 and 132:
udnytte det organiske stof i gyllen
Page 133 and 134:
Effekten på næringsstoftab af at
Page 135 and 136:
sigtede udvikling, som kulstof tilf
Page 137 and 138:
Et skift i afgrødevalget kan derim
Page 139 and 140:
Landskab Dyrkning af energiafgrøde
Page 141 and 142:
ved optimering af anlæggene samt v
Page 143 and 144:
af bioethanolproduktion viser en sv
Page 145 and 146:
kan opnås en større miljøeffekt
Page 147 and 148:
græs på lavbundsarealer i tabel 6
Page 149 and 150:
Tabel 6.9 Samlet oversigt over forv
Page 151 and 152:
Markedsordningen for sukker (samt i
Page 153 and 154:
med biobrændsler og omvendt. Dette
Page 155 and 156:
Aftaler og forpligtelser i WTO-regi
Page 157 and 158:
7.5 Overordnede aftaler/målsætnin
Page 159 and 160:
Kapitel 8 Etiske problemstillinger
Page 161 and 162:
Det problematiske forstærkes af, a
Page 163 and 164:
Internationale organisationer som F
Page 165 and 166:
landbrugssektor og samtidig at have
Page 167 and 168:
Sojabønner fortrænger regnskov i
Page 169 and 170:
har bl.a. anført, at Indonesiens a
Page 171 and 172:
til fødevareproduktionen. Imidlert
Page 173 and 174:
Kapitel 9 Forsknings- og udviklings
Page 175 and 176:
sætteri og kommercialisering herun
Page 177 and 178:
9.3 Forskningspolitiske rammer Univ
Page 179 and 180:
3) karakterisering af gødningsvær
Page 181 and 182:
mer. C3-planterne dukkede op før C
Page 183 and 184:
L Lavbundsjord Lavbundsjorder er fu
show all

Jorden - en knap ressource.pdf - Fødevareministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?