Jorden - en knap ressource.pdf - Fødevareministeriet

kan opnås en større miljøeffekt ved høst og fjernelse af næringsstoffer er uvist. Effekten vil
formodentlig være størst for fosfor.
En gennemførelse af en 4-5 doblet biomasseleverance vurderes samlet set at ville reducere
nitratudvaskningen på landsplan med mellem 5.000 og 18.000 tons N/år. Til sammenligning
er reduktionsmålet for VMP III i 2015 på 21.150 tons N årligt. Om reduktionen bliver stor
eller mindre afhænger meget af, hvilke typer energiafgrøder der vælges dyrket. Som det
fremgik af tabel 6.3, vil der på sandjord være 50 - 60 kg N/ha større udvaskning ved dyrkning
af korn og raps (samme størrelsesorden for majs), end hvis der dyrkes flerårige energiafgrøder.
På lerjord er forskellen mindre.
Tabel 6.7 Beregning af effekten på nitratudvaskningen (tons N/år) ved at gennemføre
et scenarium for kraftigt forøget bioenergileverance fra landbruget.
Tiltag Enårige Flerårige
80 % af kornhalm der ikke bruges til foder og strøelse ~0 ~0
80 % af rapshalm der ikke bruges til foder og strøelse ~0 ~0
75 % af husdyrgødning afsat på stald til biogas -3.600 -3.600
Fiberfraktion afbrændes efter afgasning -3.300 -3.300
100 % af rapsolien til energi 0 0
50 % af brakarealet dyrkes med energiafgrøder +2.900 +600
15 % af kornarealet dyrkes med energiafgrøder 0 -11.000
75 % af lavbundsarealer med permanent græs til biogas -800 -800
Total -4.800 -18.100
Kilde: Baseret på Schou., J.S., Kronvang, B., Birr-Pedersen, K., Jensen, P.L., Rubæk, G.H., Jørgensen, U. &
Jacobsen, B. 2007. Virkemidler til realisering af målene i EU's Vandrammedirektiv. Faglig rapport fra DMU
nr. 625. Angivet dels for dyrkning af enårige energiafgrøder, dels for flerårige afgrøder.
Den samlede effekt på jordens kulstofindhold af et scenarium for en 4-5 dobling af leverancen
af bioenergi fra landbruget er kvantificeret i tabel 6.8. Analyserne for effekten af øget
energiudnyttelse af halm og gylle på kulstof i jord er foretaget med samme model og efter
samme principper som i det forberedende arbejde i forbindelse med Kyotoprotokollen 185 ,
men med en forenklet national opskalering. Effekterne fremkommer som en differens mellem
C-udviklingen under nuværende praksis, og under den formindskede tilførsel af C, som
tiltagene om energiudnyttelse af halm og husdyrgødning vil give anledning til.
185 Gyldenkærne, S., Petersen, B.M. & Olesen, J.E. 2007. Konsekvenser og muligheder ved Danmarks deltagelse
i Kyotoprotokollens artikel 3.4 på landbrugsområdet. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr 5, 2007.
Miljø- og naturmæssige konsekvenser af en øget biomasseudnyttelse i Danmark 145