Jorden - en knap ressource.pdf - Fødevareministeriet
Jorden - en knap ressource.pdf - Fødevareministeriet
Jorden - en knap ressource.pdf - Fødevareministeriet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
3.5 Produktion og indtj<strong>en</strong>ing i landbruget<br />
For landbruget vil øget efterspørgsel på råvarer til bio<strong>en</strong>ergi alt andet lige resultere i stig<strong>en</strong>de<br />
afgrødepriser, bedre indtj<strong>en</strong>ing i planteproduktion<strong>en</strong> og højere foderomkostninger i d<strong>en</strong> animalske<br />
produktion. D<strong>en</strong> økonomiske gevinst som følge af bedre prisrelationer i planteproduktion<strong>en</strong><br />
vil således gå til (ejerne af) landbrugsjord<strong>en</strong>, m<strong>en</strong>s indtj<strong>en</strong>ing<strong>en</strong> i d<strong>en</strong> animalske<br />
produktion vil blive presset – i det mindste på kort sigt. Det skyldes, at jord er <strong>en</strong> tilnærmelsesvis<br />
fast produktionsfaktor for landbruget som helhed. Landbrugsjord vil blive anv<strong>en</strong>dt til<br />
dyrkning, så længe der kan opnås et positivt afkast til jord<strong>en</strong> betegnet som jordr<strong>en</strong>t<strong>en</strong>.<br />
Jordr<strong>en</strong>t<strong>en</strong><br />
Jordr<strong>en</strong>tebegrebet stammer fra det <strong>en</strong>gelske land r<strong>en</strong>t, der svarer til forpagtningsafgift. Begrebet<br />
b<strong>en</strong>yttes i bredere forstand om nettoafkastet til produktionsfaktor<strong>en</strong> jord. Jordr<strong>en</strong>t<strong>en</strong><br />
opgøres som forskell<strong>en</strong> mellem udbyttets/afgrød<strong>en</strong>s (salgs)værdi og de samlede omkostninger<br />
ved dyrkning af afgrød<strong>en</strong> (blandt andet udsæd, gødning, kemikalier, aflønning af arbejdskraft<br />
(inkl. ejer<strong>en</strong>s) samt afskrivninger og forr<strong>en</strong>tning af maskiner og udstyr).<br />
Jordr<strong>en</strong>t<strong>en</strong> er altså d<strong>en</strong> r<strong>en</strong>e aflønning til produktionsfaktor<strong>en</strong> jord, når alle andre involverede<br />
produktionsfaktorer er aflønnet til gæld<strong>en</strong>de markedspris eller skyggepris. Jordr<strong>en</strong>t<strong>en</strong> svarer<br />
til d<strong>en</strong> forpagtningsafgift, der vil blive betalt for jord af <strong>en</strong> giv<strong>en</strong> dyrkningsværdi på et marked<br />
med effektiv konkurr<strong>en</strong>ce mellem forpagtere.<br />
Når der kan opnås et særligt økonomisk afkast til jord, skyldes det, at udbuddet af jord er<br />
tilnærmelsesvis prisuelastisk. Det skyldes, at mulighederne for at inddrage ny jord til dyrkning<br />
er yderst begrænset, og der kun i meget begrænset omfang findes økonomiske alternativer<br />
til landbrugsmæssig udnyttelse. Man kan altså hverk<strong>en</strong> producere mere jord eller bruge<br />
d<strong>en</strong> landbrugsjord, der findes, til meget andet <strong>en</strong>d landbrug. Jordr<strong>en</strong>t<strong>en</strong> bliver derfor <strong>en</strong> indkomstbuffer,<br />
der opfanger gevinst<strong>en</strong>, når indtj<strong>en</strong>ing<strong>en</strong> i planteproduktion<strong>en</strong> stiger, og bærer<br />
tabet når indtj<strong>en</strong>ing<strong>en</strong> falder.<br />
Er jordr<strong>en</strong>t<strong>en</strong> nul eller negativ for et landbrugsareal, betegnes jord<strong>en</strong> som marginaljord. Forringes<br />
indtj<strong>en</strong>ing<strong>en</strong> i planteproduktion<strong>en</strong>, vil flere jorde blive marginaliseret og glide ud af<br />
dyrkning. Omv<strong>en</strong>dt vil forbedret indtj<strong>en</strong>ing føre til, at marginaliserede arealer ig<strong>en</strong> vil blive<br />
inddraget i dyrkning. På det, der kaldes d<strong>en</strong> ekst<strong>en</strong>sive margin, spiller priserne altså <strong>en</strong> rolle<br />
for, hvor meget jord der dyrkes. I Danmark og det øvrige Vesteuropa drejer det sig om ret<br />
begrænsede arealer med et forholdsvis besked<strong>en</strong>t udbyttepot<strong>en</strong>tiale.<br />
D<strong>en</strong> langsigtede aflønning af kapital og arbejdskraft beskæftiget i planteproduktion<strong>en</strong> vil<br />
ikke blive forøget som følge af stig<strong>en</strong>de afgrødepriser. Forpagtere af jord kan således ikke<br />
forv<strong>en</strong>te højere indtj<strong>en</strong>ing på d<strong>en</strong> lejede jord på lidt længere sigt, da konkurr<strong>en</strong>ce mellem<br />
forpagtere vil drive forpagtningsafgift<strong>en</strong> i vejret, indtil forpagter<strong>en</strong>s indtj<strong>en</strong>ing ig<strong>en</strong> svarer til<br />
normalaflønning<strong>en</strong> af de variable indsatsfaktorer kapital og arbejdskraft.<br />
Sektorøkonomiske effekter i Danmark 82
Change language