Jorden - en knap ressource.pdf - Fødevareministeriet

More documents

Recommendations

Info

• Identifikation af hvilke gener der bestemmer planternes arkitektur og livscyklus, dvs. form, dannelse og omfang af rødder og skud, bladdække, enårighed versus flerårighed etc. • Indsigt i cellevæggens opbygning, der for nærværende er genstand for en meget omfattende forskning. Ambitionen er, at kunne fremstille planter, hvor cellevæggene er designet til at være optimale substrater for bioethanolfremstilling. 5.5 Et scenarium for øget biomasseleverance fra landbruget Den fremtidige leverance af biomasse til den danske energiforsyning kan øges på mange forskellige måder. Det vil være naturligt først at udnytte energiindholdet i allerede eksisterende biprodukter som husdyrgødning og halm yderligere. Men der kan også målrettet dyrkes biomasse til energi på en del af landbrugsarealet, eller der kan høstes biomasse på naturarealer som en del af en plejestrategi. Der bør derfor opstilles forskellige fremtidsscenarier for et øget biomassebidrag til Danmarks energiforsyning, som skitserer og diskuterer, hvad det har af konsekvenser. I Jørgensen et al. (2007) 133 er gennemført ét scenarium for landbrugets biomasseressourcer, baseret på oplysninger i landsdækkende registre, såsom GLR, gødningsregnskaber og Danmarks Statistik. Udover de kendte og allerede delvist udnyttede biomassekilder i halm, husdyrgødning, industriaffald og rapsolie er der også givet et bud på det potentielle energiudbytte fra dyrkning af energiafgrøder og ved udnyttelse af ekstensive græsarealer på lavbundsjord. Under de valgte forudsætninger, om hvor stor andel af de tilgængelige ressourcer der udnyttes, viser scenariet, at den nuværende udnyttelse af biomasse fra landbruget kan øges fra i dag ca. 27 PJ til ca. 121 PJ svarende til 4-5 gange større biomasseudnyttelse (tabel 5.4). Dette kan gennemføres uden at gå på kompromis med landbrugets hovedrolle som fødevareproducent. Men inddragelsen af 15 % af det nuværende kornareal til energiafgrøder er dog kontroversielt set i lyset af den begyndende mangel på fødevarer og de deraf følgende stigninger i kornpriserne. De miljø- og naturmæssige forpligtelser (f.eks. Vandrammedirektiv, Kyoto-forpligtelse og Pesticidhandlingsplan), som dansk landbrug skal bidrage til at opfylde, tilsiger dog under alle omstændigheder ændringer i landbrugsproduktionen. Analyser af, hvilke tiltag der er nødvendige for at opfylde Vandrammedirektivet, påpeger, at der kan blive behov for betydelige arealudtag, men også at flerårige energiafgrøder kan være et omkostningseffektivt vir- 133 Jørgensen, U., Sørensen, P., Kristensen, I.T. & Adamsen, A. P., 2007. Energi fra biomasse - Ressourcer og teknologier vurderet i et regionalt perspektiv. DJF Rapport Markbrug (under trykning) Ressourcepotentialet for biomasse i Danmark 118
kemiddel til at opnå den ønskede reduktion af næringsstoftab 134 . Specielt lavbundsjorder kan med fordel trækkes ud af korndyrkning, da den intensive jordbearbejdning ved årlig omlægning af afgrøderne kan bidrage til en kraftig mineralisering af det oftest høje indhold af organisk stof og dermed til en stor emission af drivhusgasser og store næringsstoftab. Ca. 500.000 ha af landbrugsjorden i Danmark er lavbundsjord 135 . Af disse er ca. ¼ organiske jorder, hvortil der knytter sig særlige miljøproblemer, men også drænede sandjorder på lavbund kan forårsage en betydelig miljøpåvirkning ved intensiv dyrkning. Muligheden for at bidrage med akvatisk biomasse (f.eks. søsalat) til bioenergi i Danmark er endnu for dårligt undersøgt til at det er forsøgt kvantificeret, men det skal huskes som en potentiel yderligere råvareressource. Beregningerne bag scenariet i tabel 5.4 bygger på en række antagelser, som er beskrevet nærmere i Jørgensen et al. (2007), og skitseres i det følgende. 134 Finansministeriet, Fødevareministeriet, Miljøministeriet, Skatteministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2007. Fagligt udredningsarbejde om virkemidler i forhold til implementering af vandrammedirektivet. Rapport fra Finansministeriet, 84 p. 135 Lavbundsjord, (www.djfgeodata.dk) Ressourcepotentialet for biomasse i Danmark 119
Page 3 and 4:
Indholdsfortegnelse Introduktion...
Page 5 and 6:
Introduktion Konkurrencen om anvend
Page 7 and 8:
duktionens særlige krav til areala
Page 9 and 10:
USA, EU og Danmark, om øget andel
Page 11 and 12:
miljømæssige konsekvenser ved en
Page 13 and 14:
Udover internationale aftaler vil n
Page 15 and 16:
etholdes en høj toldbeskyttelse mo
Page 17 and 18:
Med stigende priser på landbrugspr
Page 19 and 20:
For det tredje er der et interessan
Page 21 and 22:
• Den globale produktion af ethan
Page 23 and 24:
afgrøder. Prognosen viser imidlert
Page 25 and 26:
anledning til miljømæssige forbeh
Page 27 and 28:
Doornbosch og Steenblik (2007) præ
Page 29 and 30:
Figur 1.2 Sammensætning af den sam
Page 31 and 32:
påvirkes derfor af en lang række
Page 33 and 34:
masse til energiproduktion, men det
Page 35 and 36:
landbrugsstøtte er dog som nævnt
Page 37 and 38:
udvikling i husdyrsektoren vil medf
Page 39 and 40:
som svin og kyllinger). Det større
Page 41 and 42:
inger omkring jordanvendelsen. 46 S
Page 43 and 44:
Den kinesiske ethanolproduktion har
Page 45 and 46:
FAO’s prognoser for landbrugsprod
Page 47 and 48:
Kapitel 2 International markedsanal
Page 49 and 50:
Tabel 2.1 Produktionsomkostninger f
Page 51 and 52:
Figur 2.1 Nominelle verdensmarkedsp
Page 53 and 54:
For at opsummere, mens øget produk
Page 55 and 56:
5,75 procent af transportenergibeho
Page 57 and 58:
Tabel 2.4 kan i store træk sammenl
Page 59 and 60:
tidligere landbrugsfremskrivning (2
Page 61 and 62:
De tre effekter har modsatrettede p
Page 63 and 64:
likket på at indføre et ”grønt
Page 65 and 66:
tetsforøgelse og intensivering i l
Page 67 and 68: Reduktion af CO2-udledning Et af ho
Page 69 and 70: olie importeret fra områder, som a
Page 71 and 72: være 195 US$ (ca 1.100 kr) 84 . En
Page 73 and 74: Konsekvenser for den tredje verden:
Page 75 and 76: mellem planteprotein og korn kan æ
Page 77 and 78: andre afgrødetyper, herunder korn.
Page 79 and 80: 3.3 Nye perspektiver for prisudvikl
Page 81 and 82: diesel i 2005 fremskrevet med 0,9 %
Page 83 and 84: Biobrændstofproduktion og afgrøde
Page 85 and 86: udbuddet af animalske produkter ikk
Page 87 and 88: ikke er begrænset størrelsesmæss
Page 89 and 90: terer alternativomkostningerne for
Page 91 and 92: logier, der endnu langt fra er komm
Page 93 and 94: Fiberfraktionen fra husdyrgødning
Page 95 and 96: Kommercielt niveau og udviklingspot
Page 97 and 98: get bliver hvilke processpor, der k
Page 99 and 100: til biogasproduktion. Derfor er pot
Page 101 and 102: Produktion af BtL er på det nuvær
Page 103 and 104: kostninger. Produktionsøkonomien e
Page 105 and 106: Ulemper • Kræver motormodifikati
Page 107 and 108: Ulemper • Økonomien vanskelig ud
Page 109 and 110: vende et bredt råvaregrundlag 119
Page 111 and 112: Endelig er det ikke nok grundlag fo
Page 113 and 114: Figur 5.1 Sammensætning af det dan
Page 115 and 116: priser (som jo har været tilfælde
Page 117: 5.4 Det biologiske potentiale og mu
Page 121 and 122: Energiafgrøder er antaget dyrket p
Page 123 and 124: udnytte al gødningen fra bedrifter
Page 125 and 126: Kapitel 6 Miljø- og naturmæssige
Page 127 and 128: teknologispor, hvorfra der nu forel
Page 129 and 130: Under danske forhold er beregnet de
Page 131 and 132: udnytte det organiske stof i gyllen
Page 133 and 134: Effekten på næringsstoftab af at
Page 135 and 136: sigtede udvikling, som kulstof tilf
Page 137 and 138: Et skift i afgrødevalget kan derim
Page 139 and 140: Landskab Dyrkning af energiafgrøde
Page 141 and 142: ved optimering af anlæggene samt v
Page 143 and 144: af bioethanolproduktion viser en sv
Page 145 and 146: kan opnås en større miljøeffekt
Page 147 and 148: græs på lavbundsarealer i tabel 6
Page 149 and 150: Tabel 6.9 Samlet oversigt over forv
Page 151 and 152: Markedsordningen for sukker (samt i
Page 153 and 154: med biobrændsler og omvendt. Dette
Page 155 and 156: Aftaler og forpligtelser i WTO-regi
Page 157 and 158: 7.5 Overordnede aftaler/målsætnin
Page 159 and 160: Kapitel 8 Etiske problemstillinger
Page 161 and 162: Det problematiske forstærkes af, a
Page 163 and 164: Internationale organisationer som F
Page 165 and 166: landbrugssektor og samtidig at have
Page 167 and 168: Sojabønner fortrænger regnskov i
Page 169 and 170:
har bl.a. anført, at Indonesiens a
Page 171 and 172:
til fødevareproduktionen. Imidlert
Page 173 and 174:
Kapitel 9 Forsknings- og udviklings
Page 175 and 176:
sætteri og kommercialisering herun
Page 177 and 178:
9.3 Forskningspolitiske rammer Univ
Page 179 and 180:
3) karakterisering af gødningsvær
Page 181 and 182:
mer. C3-planterne dukkede op før C
Page 183 and 184:
L Lavbundsjord Lavbundsjorder er fu
show all

Jorden - en knap ressource.pdf - Fødevareministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?