Jorden - en knap ressource.pdf - Fødevareministeriet

More documents

Recommendations

Info

Ved slutningen af det 20. århundrede var jordudnyttelsen imidlertid ganske forskellig mellem de rige lande og 3. verdenslandene. Landbrugsarealet nåede sit højeste punkt i i-landene, mens stadig kun en mindre del var udnyttet i den 3. verden. Som illustration af forskellen i jordudnyttelsen kan nævnes Danmark som et eksempel på et i-land og Brasilien som et eksempel på et 3. verdensland. I Danmark toppede landbrugsarealet i 1950’erne med ca. 3 mio. ha, svarende til ca. 70 % af det danske areal. Siden da er landbrugsarealet faldet til ca. 64 % svarende til, at ca. 300.000 ha siden da er blevet til skov, rekreative områder, veje og byområder. Det er sket, uden at det er gået ud over produktionen, idet produktivitetsstigninger i rigelig grad har kompenseret for det tabte areal. I Brasilien, derimod, ser billedet anderledes ud, idet alene det afgrødedyrkede areal er steget fra 20 mio. ha i 1975 til at udgøre i alt 62 mio. ha i 2005. Indregner man det betydelige græsareal på ca. 200 mio. ha (som dog ikke udnyttes fuldt ud), er det brasilianske landbrugsareal i dag på ca. 262 mio. ha, hvilket svarer til 31 % af landets samlede areal. Skoven med 52 % udgør stadig hovedparten af det brasilianske areal. Ser man på skovens andel af jorden, har den været voksende i den vestlige verden siden 1990érne og faldende i den 3. verden. FAO vurderer, at der i den vestlige verden er tilplantet 8,8 mio. ha med skov i perioden 1990-95, mens der i den 3. verden i samme periode er fældet 65,1 mio. ha skov. Presset på landbrugsarealet afhænger i øvrigt i høj grad af forholdet mellem vegetabilsk og animalsk produktion. Den animalske landbrugssektor er især vokset siden 2. verdenskrig og dens vækst forudsætter, at en stadig større andel af jorden skal anvendes til at producere foder til dyrene. Der er ikke bare tale om græs, men også om korn og proteinafgrøder (majs, hvede og soja). Animalske fødevarer er således langt mere arealkrævende end vegetabilske fødevarer. Det animalske fødevareforbrug er historisk set vokset i takt med befolkningernes velstandsstigninger og dette mønster er nu tydeligt i lande som Kina, Indien og Brasilien, hvor middelklassen har fået sin købekraft forbedret betydeligt. Ovenstående udvikling har ført til, at nogle peger på nødvendigheden af, at især den rige del af den globale befolkning reducerer sit kødforbrug, hvis vi skal kunne holde bedre husholdning med de globale ressourcer. Som yderligere argument herfor peges undertiden også på den animalske sektors miljøbelastninger som f.eks. drivhusgasudledning fra kvæg og problemer med gyllehåndtering ved svineproduktion. Problematikken vedrørende husdyrpro- Introduktion 6
duktionens særlige krav til arealanvendelse vil dog ikke blive yderligere belyst i denne omgang. Jorden – flersidig anvendelse Jorden har 8 centrale anvendelsesmuligheder illustreret ved ellipserne i figur 1. Figur 1 Jordens anvendelsesmuligheder Konflikter og synergi i den flersidige anvendelse af jordressourcerne Den brune cirkel illustrerer den dyrkbare jords samlede potentiale som leverandør af fødevarer, foder, bioenergi, skov, områder til byer og trafik, natur, rekreative områder og til anden Introduktion 7
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Introduktion...
Page 5: Introduktion Konkurrencen om anvend
Page 9 and 10: USA, EU og Danmark, om øget andel
Page 11 and 12: miljømæssige konsekvenser ved en
Page 13 and 14: Udover internationale aftaler vil n
Page 15 and 16: etholdes en høj toldbeskyttelse mo
Page 17 and 18: Med stigende priser på landbrugspr
Page 19 and 20: For det tredje er der et interessan
Page 21 and 22: • Den globale produktion af ethan
Page 23 and 24: afgrøder. Prognosen viser imidlert
Page 25 and 26: anledning til miljømæssige forbeh
Page 27 and 28: Doornbosch og Steenblik (2007) præ
Page 29 and 30: Figur 1.2 Sammensætning af den sam
Page 31 and 32: påvirkes derfor af en lang række
Page 33 and 34: masse til energiproduktion, men det
Page 35 and 36: landbrugsstøtte er dog som nævnt
Page 37 and 38: udvikling i husdyrsektoren vil medf
Page 39 and 40: som svin og kyllinger). Det større
Page 41 and 42: inger omkring jordanvendelsen. 46 S
Page 43 and 44: Den kinesiske ethanolproduktion har
Page 45 and 46: FAO’s prognoser for landbrugsprod
Page 47 and 48: Kapitel 2 International markedsanal
Page 49 and 50: Tabel 2.1 Produktionsomkostninger f
Page 51 and 52: Figur 2.1 Nominelle verdensmarkedsp
Page 53 and 54: For at opsummere, mens øget produk
Page 55 and 56: 5,75 procent af transportenergibeho
Page 57 and 58:
Tabel 2.4 kan i store træk sammenl
Page 59 and 60:
tidligere landbrugsfremskrivning (2
Page 61 and 62:
De tre effekter har modsatrettede p
Page 63 and 64:
likket på at indføre et ”grønt
Page 65 and 66:
tetsforøgelse og intensivering i l
Page 67 and 68:
Reduktion af CO2-udledning Et af ho
Page 69 and 70:
olie importeret fra områder, som a
Page 71 and 72:
være 195 US$ (ca 1.100 kr) 84 . En
Page 73 and 74:
Konsekvenser for den tredje verden:
Page 75 and 76:
mellem planteprotein og korn kan æ
Page 77 and 78:
andre afgrødetyper, herunder korn.
Page 79 and 80:
3.3 Nye perspektiver for prisudvikl
Page 81 and 82:
diesel i 2005 fremskrevet med 0,9 %
Page 83 and 84:
Biobrændstofproduktion og afgrøde
Page 85 and 86:
udbuddet af animalske produkter ikk
Page 87 and 88:
ikke er begrænset størrelsesmæss
Page 89 and 90:
terer alternativomkostningerne for
Page 91 and 92:
logier, der endnu langt fra er komm
Page 93 and 94:
Fiberfraktionen fra husdyrgødning
Page 95 and 96:
Kommercielt niveau og udviklingspot
Page 97 and 98:
get bliver hvilke processpor, der k
Page 99 and 100:
til biogasproduktion. Derfor er pot
Page 101 and 102:
Produktion af BtL er på det nuvær
Page 103 and 104:
kostninger. Produktionsøkonomien e
Page 105 and 106:
Ulemper • Kræver motormodifikati
Page 107 and 108:
Ulemper • Økonomien vanskelig ud
Page 109 and 110:
vende et bredt råvaregrundlag 119
Page 111 and 112:
Endelig er det ikke nok grundlag fo
Page 113 and 114:
Figur 5.1 Sammensætning af det dan
Page 115 and 116:
priser (som jo har været tilfælde
Page 117 and 118:
5.4 Det biologiske potentiale og mu
Page 119 and 120:
kemiddel til at opnå den ønskede
Page 121 and 122:
Energiafgrøder er antaget dyrket p
Page 123 and 124:
udnytte al gødningen fra bedrifter
Page 125 and 126:
Kapitel 6 Miljø- og naturmæssige
Page 127 and 128:
teknologispor, hvorfra der nu forel
Page 129 and 130:
Under danske forhold er beregnet de
Page 131 and 132:
udnytte det organiske stof i gyllen
Page 133 and 134:
Effekten på næringsstoftab af at
Page 135 and 136:
sigtede udvikling, som kulstof tilf
Page 137 and 138:
Et skift i afgrødevalget kan derim
Page 139 and 140:
Landskab Dyrkning af energiafgrøde
Page 141 and 142:
ved optimering af anlæggene samt v
Page 143 and 144:
af bioethanolproduktion viser en sv
Page 145 and 146:
kan opnås en større miljøeffekt
Page 147 and 148:
græs på lavbundsarealer i tabel 6
Page 149 and 150:
Tabel 6.9 Samlet oversigt over forv
Page 151 and 152:
Markedsordningen for sukker (samt i
Page 153 and 154:
med biobrændsler og omvendt. Dette
Page 155 and 156:
Aftaler og forpligtelser i WTO-regi
Page 157 and 158:
7.5 Overordnede aftaler/målsætnin
Page 159 and 160:
Kapitel 8 Etiske problemstillinger
Page 161 and 162:
Det problematiske forstærkes af, a
Page 163 and 164:
Internationale organisationer som F
Page 165 and 166:
landbrugssektor og samtidig at have
Page 167 and 168:
Sojabønner fortrænger regnskov i
Page 169 and 170:
har bl.a. anført, at Indonesiens a
Page 171 and 172:
til fødevareproduktionen. Imidlert
Page 173 and 174:
Kapitel 9 Forsknings- og udviklings
Page 175 and 176:
sætteri og kommercialisering herun
Page 177 and 178:
9.3 Forskningspolitiske rammer Univ
Page 179 and 180:
3) karakterisering af gødningsvær
Page 181 and 182:
mer. C3-planterne dukkede op før C
Page 183 and 184:
L Lavbundsjord Lavbundsjorder er fu
show all

Jorden - en knap ressource.pdf - Fødevareministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?