Jorden - en knap ressource.pdf - Fødevareministeriet

ændrede betingelser eller teknologiforbedringer. Der findes forskellige analyseværktøjer til
formålet, bl.a. livscyklusanalyse. Sådanne samlede analyser af forskellige teknologispor findes
der desværre kun enkelte tilløb til i Danmark (f.eks. analysen bag den tværministerielle
analyse af alternative drivmidler i transportsektoren 144 ).
Der er opstillet fælleseuropæiske ”well-to-wheel” (kilde-til-hjul) analyser, der integrerer hele
produktionskæden, men til gengæld ikke integrerer danske forudsætninger godt nok. Der er
således et stort behov for at arbejde videre med at få etableret danske analyseværktøjer for
hele produktionskæder, idet der specielt er behov for at integrere effekter i jordbrugsproduktionen
bedre i analyserne. I de to ovennævnte analyser er således indregnet europæiske standardværdier
for lattergasemission fra dyrkning af afgrøderne, men ikke indregnet effekter af
ændret kulstoflagring i jorden.
Hvis de bedste teknologispor vælges, er der nemlig gode muligheder for at maksimere bidraget
til Kyoto-opfyldelsen og bidrage til opfyldelsen af andre miljøplaner, såsom Vandrammedirektivet
og Pesticidhandlingsplanen. Landbrugets udledninger af lattergas og metan
indgår som standard i den nationale opgørelse af drivhusgasemissioner. Herudover har
Danmark valgt at medregne ændringer i jordens kulstofindhold som en del af Kyotoforpligtelsen.
Det er vigtigt at forholde sig ikke bare til miljøeffekter af biomasseudnyttelse, men også til
effekter på natur og landskab. Der kan nemt opnås positive effekter på en konto og negative
på andre. F.eks. kan opnås en stor drivhusgasfortrængning ved dyrkning af energiafgrøder på
brakarealer, hvilket på den anden side kan reducere naturværdien af arealerne. Også her er
der dog muligheder for win-win-løsninger. F.eks. kan afpudsning af engarealer til energi
erstatte eller supplere afgræsning som naturplejeinstrument.
6.2 Den samlede drivhusgas- og energibalance for forskellige bioenergispor
Når energiudbyttet eller drivhusgasfortrængningen af et bioenergispor skal vurderes, er det
nettoeffekten, der er interessant, og ikke bruttoeffekten. Det er altså ikke interessant, hvor
mange liter biodiesel der kan produceres pr. ha, men hvor mange liter der er tilbage, når man
har fratrukket forbruget til produktion af gødning, pesticider, til motordrevne redskaber i
marken og til udvinding og raffinering af olien fra frøene.
Der findes forskellige analyser under danske forhold, men ikke nødvendigvis med samme
rammebetingelser og forudsætninger, og sjældent dækkende mere end et par enkelte teknologier.
Dog er der i forbindelse med den tværministerielle udredning om alternative drivmidler
i transportsektoren netop gennemført en sammenlignende analyse af 12 forskellige
144
COWI for Energistyrelsen, 2007. Rapport om Teknologivurdering af alternative
drivmidler til transportsektoren.
Miljø- og naturmæssige konsekvenser af en øget biomasseudnyttelse i Danmark 126