Jorden - en knap ressource.pdf - Fødevareministeriet

Tabel 2.4 kan i store træk sammenlignes med den nederste halvdel af tabel 2.2, som angiver
den forventede procentvise stigning i råvareforbruget i OECD/FAO’s landbrugsfremskrivning
2007-2016, hvis der tages hensyn til forskellen i fremskrivningsperioderne. Det fremgår
at OECD’s studie fra 2006 har noget lavere forventninger til den videre udvikling i biobrændstofindustrien
i forhold til OECD/FAO’s fremskrivning fra 2007. Dertil kommer at
OECD (2006) opererer med en meget lav udvikling i olieprisen, som forventes at nå sit højeste
niveau på 46 US$ pr. tønde i 2005 for derefter at falde til 39 US$ pr. tønde i 2014. Til
sammenligning antager OECD/FAO (2007) en oliepris, der varierer mellem 55 US$ og 60
US$ pr. tønde. OECD’s 2006 studie kan således betragtes som en konservativ forventning til
fremtidens marked for biobrændstof og resultaterne kan ses som en nedre grænse for konsekvenserne.
Tabel 2.5: Estimerede ændring i råvarepriserne, 2004 – 2014, som følge af øget
biobrændstofproduktion, OECD’s studie fra 2006 (procent)
Hvede Majs Sukker Oliefrø Planteolie
Proteinfoder
fra oliefrø
Prisændring 4 2,5 60 1 15 -5
Kilde: OECD, ”Agricultural Market Impacts of Future Growth in the Production of Biofuels”, 2006
Tabel 2.5 viser OECD’s estimater for den procentvise ændring i verdensmarkedspriserne på
udvalgte landbrugsprodukter som følge af øget biobrændstofproduktion. Effekterne på hvede-
og majspriserne er forholdsvist begrænsede, hvilket primært afspejler de noget konservative
antagelser om den fremtidige udvikling i biobrændstofindustrien og olieprisen (vi diskuterer
olieprisens betydning nærmere senere i dette kapitel). Væksten i EU’s biodieselproduktion
medfører en nævneværdig prisstigningen på planteolie, hvilket dog ikke har en
afsmittende effekt på prisen på oliefrø. Det er der to hovedårsager til. For det første baseres
en stor del af EU’s biodieselproduktion på importerede råvarer, primært fra Sydøstasien hvor
planteolien tappes fra palmetræer snarere end oliefrø. For det andet anvendes biproduktet fra
den globale ethanolproduktion som proteinfoder i husdyrproduktionen, hvilket reducerer
efterspørgslen efter proteinfoder fra oliefrø og begrænser presset på oliefrøprisen.
Den voldsomme stigning i sukkerprisen skal ses i lyset af den generelle udvikling på sukkermarkederne.
Her spiller Brasilien som førende sukker- og sukkerbaseret ethanolproducent
en central rolle. I OECD’s scenarier forventes Brasiliens sukkerproduktion af stige markant
over fremskrivningsperioden, primært til anvendelse som råvare i ethanolproduktionen. I
sammenligningsscenariet, hvor ethanolproduktion antages at forblive konstant på 2004niveau,
kan industrien ikke opsuge den store stigning i sukkerudbudet, hvilket fører til et
kraftigt fald i sukkerprisen på 37 % frem til 2014. Det er i forhold til dette lave 2014-niveau
at sukkerprisen estimeres til at være 60 % højere, hvis ethanolproduktionen får lov til at udvikle
sig som beskrevet ovenfor. Faktisk finder vi ikke nogen nævneværdig stigning i sukkerprisen,
hvis vi i stedet måler ændringen i sukkerprisen i forhold til det nuværende (2004)
International markedsanalyse af konsekvenserne ved øget produktion af bioenergi 57