Jorden - en knap ressource.pdf - Fødevareministeriet

udnytte det organiske stof i gyllen til energi, hvorved det organisk bundne kvælstof mineraliseres
eller omdannes til frit kvælstof, således at udnyttelsen af kvælstof i den resterende gyllefraktion
kan blive ligeså effektiv som udnyttelsen af handelsgødning. Man skal dog huske,
at organisk stof også er meget vigtigt for jordens kvalitet (humusindhold) som dyrkningsmedium
(se næste afsnit), og derfor kan man i yderste konsekvens risikere dårligere plantevækst
og dårligere næringsstofudnyttelse ved at afbrænde alle gyllefibre og al halm, hvis
ikke der iværksættes kompensatoriske tiltag.
I en rapport om mulige virkemidler til opfyldelse af Vandrammedirektivet er gennemført
detaljerede modelanalyser af, hvad bioforgasning og afbrænding af gyllefibre vil betyde for
nitratudvaskningen. Effekten vil afhænge af hvor effektive de teknikker, der tages i brug, vil
være til at omsætte og bortseparere det organiske stof. Desuden vil reduktionen af nitratudvaskningen
være større på sandet jord med stort nedbørsoverskud end på lerjord med lille
nedbørsoverskud. Endelig opnås større reduktion i nitratudvaskningen ved omsætning af
kvæggylle end ved svinegylle.
Under de anvendte forudsætninger beregnedes, som et gennemsnit af jordtyper og klimaregioner
og ved omsætning svinegylle, en reduktion i nitratudvaskningen på godt 2 % af totaltilførslen
af N i gylle ved at bioforgasse gyllen og på yderligere knapt 2 % ved efterfølgende
at afbrænde de afgassede fibre. Der blev også regnet på direkte separation af ubehandlet gylle
og afbrænding af fiberfraktionen, hvilket viste en ca. halvt så stor reduktion i nitratudvaskningen
som kombineret bioforgasning og separation. Det skyldes, at der ved separation
af ubehandlet gylle oftest udbringes en større mængde organisk stof med den tynde fraktion,
end efter biogasbehandling.
Ovennævnte effekter forudsætter, at gødskningen tilpasses den øgede udnyttelsesgrad af
gyllen efter bioforgasning og/eller afbrænding. Hvis gyllen biogasbehandles uden tilpasning
af udnyttelsesgraden kan behandlingen øge nitratudvaskningen 150 . Man skal også være opmærksom
på, at bioforgasning øger gyllens pH, og dermed risikoen for ammoniakfordampning.
Men samtidigt sænker biogasbehandling gyllens viskositet, så gyllen nemmere trænger
ned i jorden, hvilket mere eller mindre udligner pH-effekten 151 .
Der er forventninger, om at separation af gylle eventuel efterfulgt af afbrænding af gyllefibre
kan udvikles til at være effektive midler til at nedbringe fosforoverskuddet i husdyrtætte områder,
såfremt man når en effektivitet i separationen, der tillader fuldgødskning med husdyrgødningskvælstof
samtidig med, at der tæres på jordens fosforpuljer. En sådan situation vil
150 Jørgensen, U. & Petersen, B.M., 2006. Interactions between biomass energy technologies and nutrient and
carbon balances at the farm level. In: Petersen, S.O. (ed.). Technology for recycling of manure and organic
residues in a whole farm perspective, DIAS Report 122, 49-56.
151 Birkmose, T. & Petersen, J., 2004. Biogasbehandling. I: Muligheder for forbedret kvælstofudnyttelse i marken
og for reduktion af kvælstoftab. DJF Rapport Markbrug 103, 61-66.
Miljø- og naturmæssige konsekvenser af en øget biomasseudnyttelse i Danmark 131