Jorden - en knap ressource.pdf - Fødevareministeriet

Det er fra landbrugsarealet samt fra skovene, at biomasseudnyttelsen sker i dag, og herfra en
øget bioenergiudnyttelse primært kan hentes. Men også naturarealer kan bidrage med bioenergi,
idet der på de lysåbne naturarealer er behov for pleje med græsning eller slåning for
at fastholde den åbne naturtype. I stedet for blot at slå vegetationen af, kan den udnyttes til
energi, f.eks. i et biogasanlæg. De lysåbne naturarealer søges i dag beskyttet med Naturbeskyttelseslovens
§3, og der er registreret et samlet areal med et uopfyldt behov for pleje på
godt 190.000 ha, hvortil kommer et areal på godt 107.000 ha, hvor der vurderes at være en
passende pleje i form af græsning 131 . Vi har indtryk af, at en betydelig del af §3-arealerne er
registrerede som landbrugsarealer, men er ikke bekendt med en samlet statistik herfor.
Høst af biomasse på ekstensive naturarealer kan være vanskelig, og biomassens kvalitet til
energiudnyttelse vil næppe være optimal, når der også skal tages naturmæssige hensyn ved
høsten. Men pleje af §3-arealer vurderes at have en omkostning i størrelsesordenen 2.500
kr/ha, hvilket skal inddrages i en vurdering af økonomien ved energiudnyttelse.
Endvidere vil høst af biomasse til energi sikre en større fjernelse af næringsstoffer end ved
afgræsning eller slåning, således at der kan opnås en øget miljøeffekt. De indhøstede næringsstoffer
kan efter omsætning i et biogasanlæg udnyttes på landbrugsarealer, og kan evt.
udnyttes på økologiske bedrifter i stedet for den nuværende import af næringsstoffer fra
konventionelle bedrifter.
De godt 2,7 mio. ha landbrugsjord i Danmark udgør den største potentielle arealressource til
bioenergiproduktion. Man kan vælge mellem en række dyrkningssystemer og afgrødetyper,
hvis et givet landbrugsareal ønskes udnyttet til energi fremover, og valget vil have forskellige
konsekvenser for energiudbytte, miljø og natur (tabel 5.3). Dertil kommer markant forskellige
landskabseffekter, som man også skal forholde sig til. Det er derfor komplicerede
valg, der skal foretages, og det er vigtigt at få analyseret muligheden for win-win-løsninger
og forsøge at minimere negative afledte effekter.
Tabel 5.3 Typiske biomasseudbytter samt miljø- og natureffekter ved valg af
forskellige dyrkningssystemer til bioenergi.
Udbytte
(tørstof, t/ha)
Nitratudvaskning
Kulstofindhold
i jorden
Pesticidforbrug
Hvede helsæd 9 0 0 (-) 0 0
Natur
Majs helsæd 12 0 0 (-) + 0
Pil 12 + + + 0 (+)
Skovrejsning 4 + + ++ +
Ekstensivt græs 3 + ++ ++ ++
Kilde: Egne beregninger, Miljø- og natureffekter er vurderet i forhold til et fortsat traditionelt kornsædskifte,
(+ betyder positivt for miljø og natur).
131 Hasler, B. & Skou, J.S., 2004. Samfundsøkonomisk analyse af sikringen af naturvenlig drift på §3-arealer og
naturskovsarealer. DMU, Arbejdsrapport nr. 197, 88 p.
Ressourcepotentialet for biomasse i Danmark 116