Kapitel 5 Ressourcepot<strong>en</strong>tialet for biomasse i Danmark Uffe Jørg<strong>en</strong>s<strong>en</strong>, Peter Sør<strong>en</strong>s<strong>en</strong>, Preb<strong>en</strong> Bach Holm & Inge T. Krist<strong>en</strong>s<strong>en</strong>, Det Jordbrugsvid<strong>en</strong>skabelige Fakultet 5.1 Indledning I dette kapitel beskrives d<strong>en</strong> nuvær<strong>en</strong>de udnyttelse af biomasse i Danmark, og <strong>ressource</strong>grundlaget for <strong>en</strong> udvidet udnyttelse skitseres. Derefter g<strong>en</strong>nemgås et sc<strong>en</strong>arium for <strong>en</strong> kraftigt udvidet biomasseleverance til vedvar<strong>en</strong>de <strong>en</strong>ergi fra landbruget. Der er i Danmark kun g<strong>en</strong>nemført få analyser af eksister<strong>en</strong>de og pot<strong>en</strong>tielle biomasse<strong>ressource</strong>r. Energistyrels<strong>en</strong> angiver således de totale eksister<strong>en</strong>de biomasse<strong>ressource</strong>r til 165 PJ 121 , hvilket skal ses i forhold til dag<strong>en</strong>s (2006) udnyttelse af dansk biomasse til <strong>en</strong>ergi på 84,3 PJ. Endvidere har Fødevareøkonomisk institut under Køb<strong>en</strong>havns Universitet tidligere g<strong>en</strong>nemført <strong>en</strong> analyse af, hvor meget biomasse fra halm og <strong>en</strong>ergiafgrøder der ville kunne udnyttes til <strong>en</strong>ergi under tre forskellige markedssc<strong>en</strong>arier 122 . En samlet tilbundsgå<strong>en</strong>de analyse af alle biomasse<strong>ressource</strong>r i land- og skovbrug under forskellige arealudnyttelses- og teknologisc<strong>en</strong>arier, således som det er g<strong>en</strong>nemført i f.eks. USA 123 og Sverige 124 , findes derimod ikke i Danmark. 5.2 Nuvær<strong>en</strong>de biomasseudnyttelse i Danmark Både på verd<strong>en</strong>splan og i Danmark er biomasse langt d<strong>en</strong> største kilde til vedvar<strong>en</strong>de <strong>en</strong>ergi (figur 2 i kapitel 1 og 5.1). Udnyttels<strong>en</strong> af vedvar<strong>en</strong>de <strong>en</strong>ergi er steget kraftigt i Danmark ig<strong>en</strong>nem de sidste 30 år (figur 5.2), og i 2006 udgjorde produktion<strong>en</strong> af vedvar<strong>en</strong>de <strong>en</strong>ergi <strong>knap</strong>t 14 % af <strong>en</strong>ergiforbruget, hvortil kommer <strong>en</strong> import, således at <strong>knap</strong>t 16 % af det samlede <strong>en</strong>ergiforbrug (korrigeret for ud<strong>en</strong>rigshandel) udgjordes af vedvar<strong>en</strong>de <strong>en</strong>ergi 125 . Hovedpart<strong>en</strong> af d<strong>en</strong> vedvar<strong>en</strong>de <strong>en</strong>ergi stammer fra biomasse, der står for ca. 12 % af det samlede <strong>en</strong>ergiforbrug. I EU som g<strong>en</strong>nemsnit udgør biomasse kun ca. 4 % af d<strong>en</strong> totale <strong>en</strong>ergiforsyning, og Danmark ligger således betydeligt over EU’s g<strong>en</strong>nemsnit 126 . 121 Energistyrels<strong>en</strong>, www.<strong>en</strong>s.dk/sw17120.asp 122 Gylling, M., Abiltrup, J., Niels<strong>en</strong>, K.V., Peders<strong>en</strong>, S.M. & Varming, S., 2001. Langsigtede biomasse<strong>ressource</strong>r til <strong>en</strong>ergiformål – mængder, omkostninger og markedets betingelser. SJFI Rapport nr. 125. 123 Perlack, R.D., Wright, L.L., Turhollow, A.F., Graham, R.L., Stokes, B.J. & Erbach, D.C., 2005. Biomass as a feedstock for a bio<strong>en</strong>ergy and bioproducts industry: the technical feasibility of a billion-ton annual supply. U.S. Departm<strong>en</strong>t of Energy and Departm<strong>en</strong>t of Agriculture. 124 Jordbruksdepartem<strong>en</strong>tet, 2007. Bio<strong>en</strong>ergi från jordbruket – <strong>en</strong> växande resurs. Stat<strong>en</strong>s Off<strong>en</strong>tliga Utredningar, SOU 2007:36 125 Energistatistik 2006, www.<strong>en</strong>s.dk. 126 Transport- og Energiminister<strong>en</strong>, 2006. Energipolitisk redegørelse 2006. Ressourcepot<strong>en</strong>tialet for biomasse i Danmark 112
Figur 5.1 Samm<strong>en</strong>sætning af det danske <strong>en</strong>ergiforbrug i 2006. Naturgas 22,1% Olie 40,2% Kul 21,1% Affald (ikke bio) 1,1% Vedvar<strong>en</strong>de <strong>en</strong>ergi 15,6% Kilde: Energistatistik 2006, www.<strong>en</strong>s.dk. Korrigeret for bl.a. brændselsforbrug knyttet til ud<strong>en</strong>rigshandel med el Biomasse og bio-affald 12,3% Vindkraft 2,6% Sol, varmepumper m.m. 0,7% Halm og træ udgør, bortset fra bionedbrydeligt affald, de største kilder til bio<strong>en</strong>ergi i Danmark (Figur 5.2). Ressourcerne af træ og affald udnyttes i stort omfang til <strong>en</strong>ergi, m<strong>en</strong>s der ligger et stort uudnyttet biomassepot<strong>en</strong>tiale i halm og ikke mindst i husdyrgødning, hvoraf i dag under 5 % udnyttes til <strong>en</strong>ergi. Figur 5.2 Produktion af vedvar<strong>en</strong>de <strong>en</strong>ergi i Danmark Energistatistik 2006, www.<strong>en</strong>s.dk. Kilde: Ressourcepot<strong>en</strong>tialet for biomasse i Danmark 113
- Page 3 and 4:
Indholdsfortegnelse Introduktion...
- Page 5 and 6:
Introduktion Konkurrencen om anvend
- Page 7 and 8:
duktionens særlige krav til areala
- Page 9 and 10:
USA, EU og Danmark, om øget andel
- Page 11 and 12:
miljømæssige konsekvenser ved en
- Page 13 and 14:
Udover internationale aftaler vil n
- Page 15 and 16:
etholdes en høj toldbeskyttelse mo
- Page 17 and 18:
Med stigende priser på landbrugspr
- Page 19 and 20:
For det tredje er der et interessan
- Page 21 and 22:
• Den globale produktion af ethan
- Page 23 and 24:
afgrøder. Prognosen viser imidlert
- Page 25 and 26:
anledning til miljømæssige forbeh
- Page 27 and 28:
Doornbosch og Steenblik (2007) præ
- Page 29 and 30:
Figur 1.2 Sammensætning af den sam
- Page 31 and 32:
påvirkes derfor af en lang række
- Page 33 and 34:
masse til energiproduktion, men det
- Page 35 and 36:
landbrugsstøtte er dog som nævnt
- Page 37 and 38:
udvikling i husdyrsektoren vil medf
- Page 39 and 40:
som svin og kyllinger). Det større
- Page 41 and 42:
inger omkring jordanvendelsen. 46 S
- Page 43 and 44:
Den kinesiske ethanolproduktion har
- Page 45 and 46:
FAO’s prognoser for landbrugsprod
- Page 47 and 48:
Kapitel 2 International markedsanal
- Page 49 and 50:
Tabel 2.1 Produktionsomkostninger f
- Page 51 and 52:
Figur 2.1 Nominelle verdensmarkedsp
- Page 53 and 54:
For at opsummere, mens øget produk
- Page 55 and 56:
5,75 procent af transportenergibeho
- Page 57 and 58:
Tabel 2.4 kan i store træk sammenl
- Page 59 and 60:
tidligere landbrugsfremskrivning (2
- Page 61 and 62: De tre effekter har modsatrettede p
- Page 63 and 64: likket på at indføre et ”grønt
- Page 65 and 66: tetsforøgelse og intensivering i l
- Page 67 and 68: Reduktion af CO2-udledning Et af ho
- Page 69 and 70: olie importeret fra områder, som a
- Page 71 and 72: være 195 US$ (ca 1.100 kr) 84 . En
- Page 73 and 74: Konsekvenser for den tredje verden:
- Page 75 and 76: mellem planteprotein og korn kan æ
- Page 77 and 78: andre afgrødetyper, herunder korn.
- Page 79 and 80: 3.3 Nye perspektiver for prisudvikl
- Page 81 and 82: diesel i 2005 fremskrevet med 0,9 %
- Page 83 and 84: Biobrændstofproduktion og afgrøde
- Page 85 and 86: udbuddet af animalske produkter ikk
- Page 87 and 88: ikke er begrænset størrelsesmæss
- Page 89 and 90: terer alternativomkostningerne for
- Page 91 and 92: logier, der endnu langt fra er komm
- Page 93 and 94: Fiberfraktionen fra husdyrgødning
- Page 95 and 96: Kommercielt niveau og udviklingspot
- Page 97 and 98: get bliver hvilke processpor, der k
- Page 99 and 100: til biogasproduktion. Derfor er pot
- Page 101 and 102: Produktion af BtL er på det nuvær
- Page 103 and 104: kostninger. Produktionsøkonomien e
- Page 105 and 106: Ulemper • Kræver motormodifikati
- Page 107 and 108: Ulemper • Økonomien vanskelig ud
- Page 109 and 110: vende et bredt råvaregrundlag 119
- Page 111: Endelig er det ikke nok grundlag fo
- Page 115 and 116: priser (som jo har været tilfælde
- Page 117 and 118: 5.4 Det biologiske potentiale og mu
- Page 119 and 120: kemiddel til at opnå den ønskede
- Page 121 and 122: Energiafgrøder er antaget dyrket p
- Page 123 and 124: udnytte al gødningen fra bedrifter
- Page 125 and 126: Kapitel 6 Miljø- og naturmæssige
- Page 127 and 128: teknologispor, hvorfra der nu forel
- Page 129 and 130: Under danske forhold er beregnet de
- Page 131 and 132: udnytte det organiske stof i gyllen
- Page 133 and 134: Effekten på næringsstoftab af at
- Page 135 and 136: sigtede udvikling, som kulstof tilf
- Page 137 and 138: Et skift i afgrødevalget kan derim
- Page 139 and 140: Landskab Dyrkning af energiafgrøde
- Page 141 and 142: ved optimering af anlæggene samt v
- Page 143 and 144: af bioethanolproduktion viser en sv
- Page 145 and 146: kan opnås en større miljøeffekt
- Page 147 and 148: græs på lavbundsarealer i tabel 6
- Page 149 and 150: Tabel 6.9 Samlet oversigt over forv
- Page 151 and 152: Markedsordningen for sukker (samt i
- Page 153 and 154: med biobrændsler og omvendt. Dette
- Page 155 and 156: Aftaler og forpligtelser i WTO-regi
- Page 157 and 158: 7.5 Overordnede aftaler/målsætnin
- Page 159 and 160: Kapitel 8 Etiske problemstillinger
- Page 161 and 162: Det problematiske forstærkes af, a
- Page 163 and 164:
Internationale organisationer som F
- Page 165 and 166:
landbrugssektor og samtidig at have
- Page 167 and 168:
Sojabønner fortrænger regnskov i
- Page 169 and 170:
har bl.a. anført, at Indonesiens a
- Page 171 and 172:
til fødevareproduktionen. Imidlert
- Page 173 and 174:
Kapitel 9 Forsknings- og udviklings
- Page 175 and 176:
sætteri og kommercialisering herun
- Page 177 and 178:
9.3 Forskningspolitiske rammer Univ
- Page 179 and 180:
3) karakterisering af gødningsvær
- Page 181 and 182:
mer. C3-planterne dukkede op før C
- Page 183 and 184:
L Lavbundsjord Lavbundsjorder er fu