Århus Pædagoger nr. 3 - Bupl

More documents

Recommendations

Info

14 ÅRHUS PÆDAGOGER 02-2009 det som Miller beskriver med begrebet ”et sandt selv”. Jung siger videre, at den energi vi voksne bruger på at danne børnene måske snarere burde bruges på at danne (udvikle, acceptere, anerkende) os selv, for kun i den udstrækning vi kan rumme vores egne unikke karakteristika og vores eget følelsesliv, kan vi rumme og anerkende barnets udtryk. Anerkendelse og testning af børn Jeg mener med de ovenstående betragtninger at have lokaliseret hvor mit ubehag ved testning af børn stammer fra: Det stammer fra en mistanke om at tests virker som et udefrakommende dømmende blik på barnet, der opstiller nogle almene, standardiserede målsætninger for, hvordan et barn bør være på et givent alderstrin, og derfor kun giver den voksne og barnets selv mulighed for at forholde sig positivt til de sider af barnet, som testmaterialet anerkender. Vi må altså stille os det spørgsmål, om de tests, vi anvender, bidrager til, at barnet får mulighed for at udvikle en positiv relation til sin egne potentialer, særlige karaktertræk og brogede følelsesliv, eller om det bidrager til, at barnet enten må danne et falsk selv eller gøre oprør og modstand mod denne manglende anerkendelse ved at prøve at afvise og undslippe de voksnes og institutionens autoritet og fordømmelse. Man kan også stille spørgsmålet, om vi er sikre på, at de mennesker, der har produceret de forskellige tests og vurderingsmaterialer selv har udviklet accept af alle sine socialt uacceptable sider. Hvis ikke er der en risiko for, at disse menneskers uaccepterede personlighedstræk bliver en del af testene og vurderingsmaterialerne i form af fordømmelse af bestemte sider hos de testede og vurderede børn – her sker det bare i en slags fagligt retfærdiggjort indpakning. Den type tests, som jeg i denne sammenhæng er mest skeptisk overfor er de tests eller vurderingsmaterialer, der tester ”det hele barn”. Altså de tests eller vurderingsmaterialer, der inddrager sider af barnets personlighed så som følelseslivet og dets sociale væremåde. Den mest kendte og udbredte version af denne type tests er uden tvivl Kuno Bellers udviklingsbeskrivelser, der i mange detaljer beskriver mål og kriterier for hvordan et barn bør udvikle og opføre sig på en mænge områder. Der findes også mange mere lokalt udviklede skemaer og vurderingsmaterialer, som har denne karakter. I et kommunalt udviklet vurderingsskema til anvendelse i børnehaven, er jeg for eksempel stødt på vurderingsområder som Identitetsdannelse, Empati, Intellekt og kognitive evner, Interessesfære og Nonverbal kommunikation. Eksempler på vurderingskriterier er her: ”Fremstår barnets følelsesudtryk umiddelbart som værende adækvate og forståelige i den givne sammenhæng?”, ”Ansigtsmimik passer til situationen” og ”Holder en relevant fysisk afstand til andre”. Man kan spørge sig, om man slet ikke må stille krav til og udfordre børn? Jo, selvfølgelig må og skal man det! Ethvert menneske må lære at møde modstand og overvinde udfordringer for at blive i stand til at leve sit liv og udleve sine drømme. Anerkendelse betyder altså ikke at man hele tiden skal sige ”hvor er du dygtig” til barnet. Dette kan lige så vel skabe et falsk selv, da barnet i sin higen efter at høre de rosende ord igen kan bestræbe sig på, at gentage de handlinger og udtryk, der i første omgang bragte det ros. Den voksnes rolle handler derimod om, at give barnet udfordringerne i passende mængder (indenfor den nærmeste udviklingszone), og støtte barnet, så det kan overvinde udfordringen og derved udvikle en følelse af tillid til sin egen dømmekraft og til sine evner og egenskaber. Men denne overvindelse må foregå som en understøttelse af barnets specifikke personlighed og ikke som led i en fornægtelse af socialt uacceptable personlighedstræk. Litteratur Honneth, Axel (2006, original 1992): Kamp om anerkendelse. Hans Reitzels Forlag, København. Jung, Carl G. (1971, original 1934): Sjælens Virkelighed. Gyldendal, København. Miller, Alice (1982, original 1979): Det selvudslettende barn – Om virkningen af narcissistiske forstyrrelser. Socialpædagogisk Bibliotek/Munksgard, København. Thomas Gitz-Johansen er lektor på Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet Møde med Thomas Gitz-Johansen d. 24/8 Vi har lavet aftale med Thomas Gitz-Johansen om at komme til Århus den 24. august for at uddybe talens indhold og ikke mindst at diskutere de mulige perspektiver. Gem derfor ikke dette nummer for langt væk, du kan få ekstra meget ud af oplægget, hvis du har genopfrisket det inden dagen, hvor oplægget finder sted. Mødet afholdes den 24. august. De øvrige oplysninger om tid og sted vil blive bragt i næste nummer af Århus Pædagoger og på www.bupl.dk/aak, men datoen ligger fast.
Af Vibeke Sørensen, sekretariatet Forældre sætter modul-krydser Modulordning Kryds, kryds, kryds. I maj måned sidder forældrene ved skærmen og krydser tilfredshed af. De bliver også spurgt om tilfredsheden med modulordningen. Der er nogle problemer i den måde, spørgsmålene bliver stillet på Allerede i indledningen til spørgsmålene om modulordningen, mangler der objektivitet. Der står: ”Med modulpasning kan man som forældre vælge, hvor mange timer om ugen, man ønsker at få sit barn passet”. Det er ordet ”ønsker”, den er gal med. Forældrene vælger ikke korte moduler, fordi de ”ønsker” det. De vælger korte moduler af økonomisk nødvendighed. De voldsomme spring i taksterne mellem korte og lange moduler, gør det ikke til et valg. Før indførsel af modulordningen i 2007, valgte forældrene fremmødet indenfor 52 timers åbningstid. De bestemte ikke møde og hente-tidspunkter flere uger før og skulle ikke stå til regnskab. Nu er modultiden begrænset af, hvad der er råd til. I BUPL´s optik er det et stort tilbageskridt for forældrenes frie valg og ønsker. Erfaring med modul Spørgeskemaet handler om din personlige mening om forskellige forhold ved skolerne, dag- og fritidstilbuddene i Århus Kommune. Derfor er det vigtigt, at du svarer ud fra dine egne erfaringer og holdninger. Sådan står der i indledningen til skemaet. Når kommunen tæller resultaterne sammen, skal de huske at ca. 20 % af forældrene kun har modul-erfaring. De var der ikke før 2007. Det vil sige, at svarene bliver en skøn blanding af forældre med erfaring og forældre uden erfaring fra dengang der var 52 timers åbent. Det kan komme til at betyde noget i det samlede resultat. Ikke et ord om konsekvenser I teksten fra kommunen står der også: ”Det giver mulighed for at tilpasse valget af modul til den enkelte families dagligdag og behov, og man betaler kun for det valgte antal timer”. Det økonomiske klaps institutionen får, ved korte modulvalg omtales i spørgeskemaet blot som en tilpasning til dagtilbuddets økonomiske ramme. Der står ikke direkte, hvor stor betydning forældrenes valg har for institutionens økonomi. ”Vi har hørt om pjecer, der beskrev konsekvenserne af modulvalget, som er blevet stoppet, før de nåede ud til forældrene” og ”jeg har været nødt til at melde mig til forældrerådet for at få noget af vide om konsekvenserne. Jeg kunne intet få af vide før”, lød det blandt andet fra et par af forældrene på det møde ’Forældre Imod Modulpasning’ stod bag i februar i år. Det er meget bekym- BUPL Århus har udgivet en lille pjece med nogle af de fakta, der hører med til at være klædt på i forhold til modulordningen konsekvenser. Find den på www.bupl.dk/aak Forældrene er blevet bedt om at svare på spørgsmål om modulordningen. Spørgsmålene er ikke neutrale, men positivt ladet overfor modulordningen. Fakta Når én forælder med barn i vuggestue vælger et 35 timers modul frem for et 45 timers modul, skal vuggestuen spare godt 20.000 kr. på årsbudgettet rende, at forældrene ikke får det reelle billede af modulordningens konsekvenser. Specielt nu, hvor de skal afgive svar, som de burde være fuldt oplyste omkring. Glansbillede Forældrene præsenteres for noget, vi vil kalde glansbillede-retorik. Børnefamilierne har ikke brug for korte modultider og stramme tidsplaner. Børnefamilier har brug for al den fleksibilitet, kommunerne vil tilbyde. Fleksibiliteten med fuld åbningstid (52 timer om ugen) for alle er langt at foretrække. Vi kunne godt ønske os at kommunen holdt op med at pakke modulordningen pænt ind. n 15 ÅRHUS PÆDAGOGER 03-2009
Page 1 and 2: århus pædagoger Nr 3 Juni 2009 Kr
Page 3 and 4: Af Vibeke Sørensen, sekretariatet
Page 5 and 6: Kritikkens fremtid På mødet fremh
Page 7 and 8: Af Mette Bach Larsen, freelance skr
Page 9 and 10: Af Marianne G. Nielsen Umyndiggøre
Page 11 and 12: tis at deltage. Helt gratis. Ikke e
Page 13: ørn AfThomas Gitz-Johansen alle in
Page 17 and 18: at lave ringe i vandet. Vi er i hve
Page 19 and 20: BUPL, Forbundet for pædagoger og k

Århus Pædagoger nr. 3 - Bupl

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?