Århus Pædagoger nr. 3 - Bupl

More documents

Recommendations

Info

4 ÅRHUS PÆDAGOGER 03-2009 Der blev lyttet opmærksomt, da sociolog Rasmus Willig præsenterede sin nye bog: Umynddiggørelse penge, der skal bruges på området. Og de seneste mange år, har det altafgørende været, at der skulle bruges færre penge. Pædagogerne har et andet udgangspunkt nemlig en faglighed, der byder dem at tage udgangspunkt i, hvad der er bedst fagligt. ”Kritik er svær, men vi kommer ingen vegne i pædagogfaget ved at negligere den”, ”Vi burde have en kultur, hvor politikere og forvaltning tog imod med kyshånd, når de fagprofessionelle tilvejebringer en relevant kritik”, siger Marianne. BUPL har i flere år haft fokus på at udvikle pædagogisk kritik i modsætning til det man kunne kalde manual-pædagogik. ”Der er brug for kritisk stillingtagen, hvor pædagoger bruger deres faglighed frem for at de får et stykke papir og nogle regler der foreskriver, hvordan de skal passe deres arbejde”, siger Claus som kritik af kommunernes mange programmer for hvordan pædagoger skal udføre deres arbejde. Lukker munden på folk Det er vigtigt at forholde sig kritisk til de vilkår, man arbejder under. Pædagogerne i bogen oplever ikke, de kan aflevere kritikken og få en diskussion af, om det nu er rimeligt, det der foregår. ”Jeg tror, at nogle resignerer, fordi de enten har oplevet, det ikke hjælper at sige noget, eller fordi de er nervøse for konsekvenserne. I Århus har vi jo sager, hvor f.eks. ledere der udtaler sig kritisk, kommer til samtale og får fortalt at sådan skal man ikke udtale sig, det er for kritisk overfor Århus kommu- ne”, fortæller Marianne som eksempel på hvordan kritik kvæles. Et andet eksempel på umyndig- gørelsen er når kritik mødes af sætningen ”hvis du ikke kan lide lugten, i bageriet, …”. Rasmus Willig fremhæver eksemplet som en del af den retorik og kultur hvor kritik ikke er velkommen og hvor normerne tilsiger, at det bedre kan betale sig at holde mund, end at sige sin mening. ”Det er Rasmus Willigs analyse, og vi er glade for, at en forsker udefra kommer og sætter ord på det, vi har haft på fornemmelsen”, siger Claus og fortsætter: ”han etablerer helikoptersynet og stiller en diagnose”. De to mener, at hvis faget ikke diskuteres, så dør det. Og det er godt på vej, hvis de der skal levere kritikken allerede er kodet med, at de ikke må udtale sig om forholdene for børnene og på arbejdspladsen. Offentligt ansatte skal have lov til at sige, at noget ikke er godt nok. Claus Jensen Et andet eksempel på umyndiggørelsen er når kritik mødes af sætningen ”hvis du ikke kan lide lugten, i bageriet, …” Rasmus Willig Kritik i det offentlige Kritik og diskussion er også vigtig for andre offentligt ansatte, der styres stramt. ”Det, der sker, er, at den måde det offentlige styrer på udvander den faglige diskussion i professionerne. Når usikkerheden, har installeret sig i den enkelte, så kan ikke engang lange forklaringer om offentlige ansattes ytringsfrihed lave om på, at det er sådan man føler det”, siger Marianne. ”Det er ikke som sådan lovens bogstav og lovgivningen om ytringsfrihed, der er noget galt med. Det er systemets manglende kultur for at modtage kritik og bruge den konstruktivt, og det at kritik ikke bliver brugt til at udvikle pædagogfaget, der er problemet”, pointerer Marianne. ”Hvis professionernes status skal højnes, er vi nødt til at finde en måde at diskutere på. Offentligt ansatte skal have lov til at sige, at noget ikke er godt nok. Vi skal have udbredt disciplinen kritik til at foregå på arbejdspladserne, men også i forvaltnings- og politikerverdnen”, uddyber Claus.
Kritikkens fremtid På mødet fremhævede Rasmus Willig, at kritik ikke skal kræve mod, at kritik ikke skal have en bestemt form og at en kritisk holdning ikke fordrer en løsning fra kritikeren. Men at der skal kritik til for at finde en løsning. ”Det virker som om, der er mange forskere, der analyserer, hvad det gør ved folk og deres faglighed at blive styret og frataget myndighed. Og det skal vi nu arbejde videre med og diskutere med medlemmerne ved forskellige lejligheder i juni og i efteråret”, slutter Marianne og konstaterer at det har været en spændende aften på Annagade, hvor diskussionerne om umyndiggørelse blev yderligere foldet ud. n Uddrag fra Umyndiggørelse ”Umyndiggørelse handler om det moderne arbejdsliv og om, hvordan en række samfundsmæssige forandringer har ført til, at mange moderne mennesker oplever, at de ikke længere bliver hørt, at deres kritik har mistet sin gennemslagskraft, og at de er ude af stand til at påvirke deres omgivelser. De føler sig umyndiggjorte, fordi de uden muligheden for kritik er frataget deres medbestemmelse, og de fyldes med en følelse af afmagt over for deres arbejdspladser og det samfund, de lever i. De mister meningen med det arbejdsliv, de gerne vil leve, fordi de ikke kan få lov til at udtrykke, hvad de mener". (s. 22) Af Birthe Hedegaard, pædagogisk leder Konstruktiv kritik Ledelse Den almene opfattelse af begrebet kritik er, at hvis man er kritisk over for noget, så forholder man sig automatisk negativt til det. Sådan forstås begrebet i hverdagssproget og i den offentlige debat. Dermed har kritikbegrebet lukket sig om sig selv, inden debatten overhovedet er begyndt For mig at se er kritik ensbetydende med refleksion. Når man forholder sig kritisk til noget, som f.eks. omstruktureringen, må man allerførst sjoske ind i problemstillingen med træsko på. Da opdager man måske, at store modsætninger og begrænsninger gør sig gældende. Dernæst kan man reagere på to måder: (1) Man kan blive handlingslammet og passiv, stoppe op og totalt afvise den nye situation. (2) Man kan tage skridtet videre i forsøget på at undfange et alternativ. Så har vi ikke blot at gøre med en negativt defineret kritik, men derimod en kritik, der bibringer gode refleksioner og måske endda nye forslag og perspektiver. Denne reflekterende og konstruktive kritik er det optimale udgangspunkt for en dialog, hvorigennem tingenes tilstand kan diskuteres og muligvis ændres til det bedre. På tegnebrættet virker denne fremgangsmåde måske brugbar, men i praksis ser det noget anderledes ud. Det er nemlig ikke altid lige nemt at komme til orde med et synspunkt, der ikke stemmer overens med de herskende idealer. Modpoler Udtrykker man holdninger, som ved første øjekast synes uforenelige med de retningslinjer, som f.eks. kommunalpolitikerne har udstukket, da hører man pr. definition hjemme i den modsatte grøft, de negativt tænkendes grøft. Det kunne jo også være, at man i virkeligheden hørte hjem- Der er meget stor opmærksomhed på ledelse i disse år, og det kræver sin mand/kvinde at placere sig i spillet. I Århus Pædagoger har vi valgt at give spalteplads til en pædagogisk leder; Birthe Hedegaard har fået mulighed for at give sine overvejelser videre. Denne artikel er nummer tre og den sidste i serien me et helt tredje eller fjerde sted. Denne enten-eller-tanke tvinger os ud i en endeløs fremadrettethed, da modsætningen til ’det nye’ nødvendigvis må være ’det bagstræberiske’, ’det konservative’. I mine bestræbelser på at levere andre tænkemåder, der eventuelt kan bygge bro mellem dét, der engang var, og dét der nu skal komme, støder jeg desværre ofte på grund. Det virker nemlig som om, at der alene findes to ekstreme yderpunkter i mødet med en forandringsproces: Enten er man bagstræberisk, eller også cruiser man derudad for fuld skrue – ind i fremtiden og uden at se sig tilbage. Lidt karikeret kan man må- 5 ÅRHUS PÆDAGOGER 03-2009
Page 1 and 2: århus pædagoger Nr 3 Juni 2009 Kr
Page 3: Af Vibeke Sørensen, sekretariatet
Page 7 and 8: Af Mette Bach Larsen, freelance skr
Page 9 and 10: Af Marianne G. Nielsen Umyndiggøre
Page 11 and 12: tis at deltage. Helt gratis. Ikke e
Page 13 and 14: ørn AfThomas Gitz-Johansen alle in
Page 15 and 16: Af Vibeke Sørensen, sekretariatet
Page 17 and 18: at lave ringe i vandet. Vi er i hve
Page 19 and 20: BUPL, Forbundet for pædagoger og k

Århus Pædagoger nr. 3 - Bupl

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?