Århus Pædagoger nr. 3 - Bupl

18
ÅRHUS PÆDAGOGER 03-2009
Hvad læser århus-pædagoger?
- når vi læser faglitteratur
Af Henrik Dahl, pædagog og journalist
Bøger med og uden Kant
Hvad læser du i øjeblikket?
”Jeg er som regel i gang med mindst to
bøger på en gang. En af dem, jeg læser
lige nu, er skrevet af Ole Fogh Kirkeby
m.fl. og hedder ’Protreptik- filosofisk coaching
i ledelse’. Protreptik er en gammel
græsk disciplin. Den handler om at vende
et menneske mod det væsentlige i dets
liv. I bogen folder Kirkeby den filosofiske
coaching ud som en dialog, der ikke har
nogen entydige svar. Her ligner den jo på
mange måder pædagogikkens væsen, sådan
helt fundamentalt. Det er et ret seriøst
indlæg i en tid, hvor en hel industri af
kvaksalvere forsøger at indholdsbestemme
coachingbegrebet.
I dag er det sådan, at vores arbejdsvirkelighed -
tænk blot på begrebet ’den lærende organisation’ - fortæller
os, at vi skal udvikle, udvikle og atter udvikle os.
Vi får hele tiden at vide, at vi har skjulte ressourser osv.
osv. Coaching kan i værste fald være en del af denne
tendens.
Den anden bog, som jeg læser lige nu er en roman,
som jeg fik i fødselsdagsgave: Haruki Murakami
’What I talk about when I talk about running’. Han kan
sine græske tragedier, sin jazz og sin klassiske musik,
og den handler kort fortalt om, hvad det at løbe betyder
for en forfatter, mens han skriver sin bog.”
Hvad var de første fagbøger, du læste?
”Inden jeg overhovedet havde besluttet mig for at vælge
den pædagogiske vej, læste jeg op gennem halvfemserne
alt fra R. D. Laing til Victor Frankl. Det meste af
det forstod jeg vel egentligt ikke så meget af. Men en
sommer, hvor jeg uheldigvis havde forstuvet begge
knæ, lånte jeg ”Dit kompetente barn” af min mor, som
også er pædagog. Eftersom jeg ikke havde noget særligt
at give mig til udover at misunde de solhungrende
naboer, som kørte til stranden indsmurt i olie og med
håndklædet over nakken, tog jeg til takke med Tour de
France og så Jesper Juul. Og efter kort tids læsning var
jeg fuldstændig autistisk optaget af Jesper Juuls tanker.
Alt det her med at vi som voksne kan lære børn at tage
vare på deres personlige og sociale udvikling i samspil
med andre ved at vi aflægger os opdragerrollen og træder
i karakter som autentiske og anerkendende voksne.
Jeg var fuldstændigt uden for Maders og Leths begejstrede
metaforers rækkevidde og følte mig givetvis ligeså
høj som de hårdtarbejdende cyklister, bare uden
EPO.
Kort tid efter at jeg startede på seminariet, blev vi
præsenteret for Marianne Horsdals ’Livets fortællin-
Jesper Sehested er pædagog
i vuggestuen Mindegade,
hvor han har arbejdet,
siden han blev uddannet på
Peter Sabroe Seminariet i
2005.
ger’, og ’Når små børn mødes’ af Gunvor
Løkken. Jeg husker begge bøger som vældig
interessante. Horsdals bog satte perspektiv
på fortællingen som et grundvilkår
i forhold til at skabe sammenhæng og
mening i tilværelsen.
For et par år siden læste jeg en ny bog
af Gunvor Lykken ’Toddlerkultur’, som
handler om hvordan vi giver støtte til den
særlige kropslige måde at skabe relationer
på. Hun lægger vægt på det sociale i det
kropslige. Meget i modsætning til læreplanstænkningen
som mere beskæftiger sig
med det kropslige som en art ”sundhedsfremme”.”
Hvilke fagbøger har betydet mest for dig?
”Der er to bøger, som skiller sig ud - Immanuel Kants
’Grundlæggelse af sædernes metafysik’ og Irvin D.
Yalom ’Terapiens essens’.
Kant er tung læsning, som det kræver en blyfri stædighed
at komme igennem. Og det er jo ikke sådan, at
vi som pædagoger skal gå rundt i det daglige med tilbagevendende
referencer til Kants pligtetik. Men på en
eller anden måde synes jeg, at bogen og dens beskrivelse
af det kategoriske imperativ (’Handl således at
din handling kan gøres til almen lov’) og diskussionen
om etik, moral og værdier er væsentlig også i dag. Det
er den, fordi der bliver færre og færre regler for, hvordan
vi mennesker omgås hinanden. Og derfor kommer
værdierne og idealerne til at spille en stadig større
rolle.
Det er måske også en af grundene til, at filosofien
må gøre sit indtog i pædagogikken.
Den anden bog ’Terapiens essens’ er en praktisk eksempelsamling
med forskellige bud på interventioner
og overvejelser, som den amerikanske psykiater Yalom
har på hjerte og gavmildt deler ud af. Befriende fattig
på teori, men rig på teknik og erfaring. Her og nu situationen/relationen
og terapeutens brug af sig selv og sin
åbenhed. For Yalom handler det ikke kun om at fjerne
symptomer og smerte, men også om karakterændringer
og personlig vækst. Den er let at bruge i det daglige
arbejde.”
Er der noget, du ærgrer dig over, at du aldrig har fået læst?
”Af og til kigger jeg op på reolen, hvor Makarenkos ’Vejen
til livet’ står, og undrer mig over, hvorfor det er, at
jeg aldrig har taget mig sammen til at få den læst. Men
det kommer vel engang. For et par år siden købte jeg
’Det faderløse samfund’ af Henrik Jensen. Og den har
indtil videre lidt samme skæbne.”