Socialpolitikken i forbundsrepublikken Tyskland - Økonomisk Institut ...

idet han redegør for, at problemet ved at rangordne velfærdsstater efter udgifter er, at det
antages, at alle udgifter tæller lige meget. Men generelt er det ikke afgørende, hvor mange
penge der bliver brugt, men hvordan de bliver brugt 1 . Esping-Andersen tangerer dermed den
problematik, at bestemmelse af velfærdsstatens omfang og karakter, ofte har begrænset sig til
målinger af udgifterne på bestemte velfærdsområder. Således antog de første komparative
studier, at det totale sociale udgiftsniveau angav velfærdsstatens karakter (Hill 1996). I
modsætning til Therborns kvantificerbare definition forsøger Esping-Andersen (1990) at
opstille en mere kvalitativ definition. I kontrast til Therborns input-mål ser Esping-Andersen
således på output. Esping-Andersen anvender decommodificeringsgraden, der defineres som:
"the concept refers to the degree to which individuals, or families, can uphold a socially
acceptable standard of living independenly of market participation" (Esping-
Andersen,1990:37). Decommodificeringsgraden kan dermed fortolkes som graden af
socialsikring og angiver i hvilket omfang der er adgang til eksistensmidler udenfor
arbejdsmarkedet og på hvilke betingelser. Decommodificeringsgraden er derfor en særdeles
relevant målestok, når velfærdsstatens samlede virkning for de berørte skal karakteriseres og
sammenlignes. Den største svaghed ved Esping-Andersens mere komplekse mål er de store
krav, der stilles til datamaterialet samt problemer med kvantificering af kvalitative variable.
En tredje definition gives af T.H. Marshall 2 , der mener at kernen i velfærdsstaten er det
sociale statsborgerskab. Dvs. at sociale rettigheder har samme juridiske status som civile og
politiske rettigheder, hvilket bl.a. vil sige ukrænkelighed. Sociale rettigheder er retten til fuld
del i samfundets sociale arv og retten til at leve som et civiliseret menneske svarende til den
fremherskende standard i samfundet. Rettighederne skal gives på baggrund af statsborgerskab
og ikke på grund af personens markedsfunktion.
1.2. Idealtypiske velfærdsstatsmodeller
Velfærdsstaten repræsenterer ikke en fælles ideologi, men er en betegnelse for en vifte af
samfundsmodeller, hvor staten i større eller mindre grad griber ind i økonomien og i den
1 F.eks. benytter Østrig en stor andel af de velfærdsstatslige udgifter på privilegerede statsansatte. Dette er normalt ikke, hvad der
forbindes med velfærdsstatens opgave.
2 Her taget fra Pierson,1991:23.
6