Socialpolitikken i forbundsrepublikken Tyskland - Økonomisk Institut ...

More documents

Recommendations

Info

Afleveringsdato: 21. maj 1999 Referat af specialet: Socialpolitikken i forbundsrepublikken Tyskland. Pågældende speciale omhandler socialpolitikken i forbundsrepublikken Tyskland og giver et indblik i det tyske socialpolitiske område i bred forstand. Formålet er at give en aktuel belysning af den tyske socialpolitik i sin helhed og således bidrage til en øget forståelse af forbundsrepublikkens sociale sikringssystem. Specialets beskrivelse af forbundsrepublikkens sociale sikringssystem er i en vis udstrækning et øjebliksbillede og her er valgt situationen som den så ud i 1998 og første del af 1999. Specialet er således ført ajour til og med april 1999. Der er lagt vægt på at belyse socialpolitikkens grundprincipper, udvikling, lovgivning, opbygning samt funktionsmåde i forbundsrepublikken. Undervejs kommenteres en række aktuelle problemer, den løbende politiske debat og hvis det på nuværende tidspunkt påtænkes eller der er vedtaget fremtidige ændringer på de enkelte sociale områder vil det fremgå undervejs. Desuden kommenteres foreliggende statistiske oplysninger i det omfang, det er fundet relevant. Der tages udgangspunkt i det statslige sociale sikringssystem. Imidlertid yder nogle delstater under visse forhold selvstændige ydelser, hvis det er tilfældet omtales, dette kort. Specialet indeholder 6 kapitler, som specifikt omhandler følgende temaer: I kapitel 1 skildres grundprincipperne i forbundsrepublikkens socialpolitik. Der indledes med et afsnit der beskriver forskellige idealtypiske velfærdsmodeller og herefter hvilke idealtypiske modeller, som forbundsrepublikken ligger tættest på i praksis. Herunder konkluderes det at forbundsrepublikken tilhører gruppen af konservative velfærdsstater og at i den socialpolitiske omfordelingsproces dominerer socialforsikringsmodellen, mens socialforsorgsmodellen spiller en mindre rolle. Herefter belyses den katolske sociallæres store indflydelse på socialpolitikken, herunder at nogle af de vigtigste grundlæggende tanker og principper i den tyske socialpolitik oprinder herfra. Specielt subsidiaritetsprincippet har haft betydelig politisk appel og har følgelig øvet stor indflydelse på socialpolitikken i Tyskland, navnlig på sociallovgivningen samt børne- og ungdomslovgivningen. I Kapitel 2 indledes der med en kort historisk gennemgang af socialpolitikkens udvikling i
forbundsrepublikken, hvoraf det fremgår, at det tyske systems udformning i dag i høj grad er et resultat af lovgivning fra 1880'erne. Således har Tyskland holdt fast ved forsikringsprincippet som grundstammen i det sociale sikringssystem, siden Bismarck i 1880'erne indførte de obligatoriske forsikringsordninger. Efterfølgende beskrives det nuværende sociale sikringssystem i forbundsrepublikken og der redegøres for, at dette er inddelt i fire delområder hhv. socialforebyggelse, socialskadeserstatning, socialstøtte og socialhjælp, som udgør et differentieret spektrum af risikodefinitioner, retfærdighedsforestillinger såvel som ydelsesformer og ydelsesniveauer. Herefter skildres det at de enkelte bestanddele i det sociale sikringssystem principielt inddeles i to hovedkategorier. På den ene side er der forsikringssystemet, hvor man skal have betalt bidrag og på den anden side de skattefinansierede sociale ydelser, som kan modtages uden forudgående indbetaling af bidrag og som navnlig kommer de lavtlønnede og børnefamilierne til gode. De skattefinansierede ordninger bygger, i modsætning til socialforsikringerne, i udpræget grad på princippet om tildeling af ydelser efter behov. Kapitel 3 til 5 omfatter en gennemgang af tre af den sociale sikrings fire delområder, respektive socialforebyggelse, socialstøtte og socialhjælp, hvis målsætninger henholdsvis er statussikring af middelklassen via socialforsikringer (Socialforebyggelse), chancelighed (Socialstøtte) og eksistenssikring (Socialhjælp). I kapitel 3 belyses delområdet socialforebyggelse, der realiseres via bidragsfinansierede socialforsikringer og omfatter følgende forsikringslove: syge-, arbejdsløsheds-, pensions-, ulykkes- og plejeforsikringen. Kapitlet indledes med et afsnit, der belyser de generelle målsætninger og principper, hvorpå socialforsikringerne bygger. Herefter foretages der en gennemgang af de enkelte forsikringslove, herunder gennemgås de enkelte kontant- og serviceydelser for hver lov og for hver af de enkelte ydelser omtales lovreglerne, herunder personkreds, tildelings- og udmålingskriterier samt ydelsesstørrelse. Kapitel 4 omhandler delområdet socialstøtte, der i altovervejende grad tildeles familier, specielt som de såkaldte familieudligningsydelser. Der indledes med et teoretisk afsnit, der belyser familiepolitikken og formålet med familieudligningsydelserne samt de principper hvorpå de bygger. Herefter gennemgås de enkelte kontant og serviceydelser under dette område, og for hver enkelt ydelse gennemgås lovreglerne, herunder personkreds, tildelings- og udmålingskriterier
Page 1: Økonomisk Institut Specialeopgave
Page 5 and 6: Indholdsfortegnelse Forord 3 Kapite
Page 7 and 8: Forord Dette speciale omhandler soc
Page 9 and 10: Kapitel 1 Grundprincipper i forbund
Page 11 and 12: enkeltes hverdag. Det er dermed ikk
Page 13 and 14: *Den konservative (korporative) vel
Page 15 and 16: *Tildelingskriterier: statsborgersk
Page 17 and 18: 1.5. Den katolske sociallære Det e
Page 19 and 20: kendte subsidiaritetsprincip, som e
Page 21 and 22: udbydere. Forrangen er legitimeret
Page 23 and 24: flerhed (Thomas Aquias). Den rette
Page 25 and 26: Kapitel 2 Det sociale sikringssyste
Page 27 and 28: omfatte medforsikrede familiemedlem
Page 29 and 30: serviceydelser er objekt for den ko
Page 31 and 32: samt (6) Loven om hjælp til børn
Page 33 and 34: *SGB IV - Fælles forskrifter for s
Page 35 and 36: de offentlige organisationer har di
Page 37 and 38: (Beitragsbemessungsgrenze), der def
Page 39 and 40: indtægt de sidste 52 uger før led
Page 41 and 42: Den forsikringspligtige personkreds
Page 43 and 44: egunstigede i særdeleshed udgøres
Page 45 and 46: der ligger under den såkaldte soci
Page 47 and 48: forsikringspligtige indkomst. Bidra
Page 49 and 50: ad C. Der findes tre former for eft
Page 51 and 52: *Iberegningtid (Anrechnungszeiten)
Page 53 and 54:
i øst. 3.4.2. Pensionsreform 1999
Page 55 and 56:
ydes hjælp til uddannelse og erhve
Page 57 and 58:
sig mod risici for plejebehov via d
Page 59 and 60:
I centrum af det sociale sikringssy
Page 61 and 62:
umiddelbare konsekvenser for arbejd
Page 63 and 64:
træder det klassiske socialpolitis
Page 65 and 66:
fleksibel arbejdstid. Konkret skal
Page 67 and 68:
Stigningen i kvindernes erhvervsfre
Page 69 and 70:
* Ydelsen gives til alle børn til
Page 71 and 72:
er tillæggene de samme som for for
Page 73 and 74:
denne (§ 1 BErzGG) (2) ingen eller
Page 75 and 76:
Bundesministerium für Bildung, Wis
Page 77 and 78:
4.5. Ydelser til enlige forsørgere
Page 79 and 80:
De mest almindelige typer af dagins
Page 81 and 82:
dog store indbydes forskelle mellem
Page 83 and 84:
* Socialpædagogisk familiehjælp,
Page 85 and 86:
Der er næppe et område indenfor d
Page 87 and 88:
4.9. Sammenfatning Socialstøtte er
Page 89 and 90:
liv (Presse- und Informationsamt de
Page 91 and 92:
eksistensminimum og det kan være y
Page 93 and 94:
* Handikappede, der er over 15 år
Page 95 and 96:
og naturelydelser er mulige (§ 72
Page 97 and 98:
enlige og fraskilte. Som følge af
Page 99 and 100:
personer i øst, der modtag socialh
Page 101 and 102:
Finansieringen af socialhjælpen er
Page 103 and 104:
Kapitel 6 Den tredje sektors rolle
Page 105 and 106:
de dynamiske ændringer som samfund
Page 107 and 108:
velfærdsstatslige niveau ledsages
Page 109 and 110:
ad 2. I den private udbudsmodel udf
Page 111 and 112:
Caritas med 437.000 fuldtidsbeskæf
Page 113 and 114:
(Zimmer/Nährlich 1998). Desuden er
Page 115 and 116:
sammenslutning. Dertil kommer de s
Page 117 and 118:
Italien, Japan, Ungarn og USA, blev
Page 119 and 120:
ulønnede og frivillige medarbejder
Page 121 and 122:
velgørenhedsorganisationer. *Koste
Page 123 and 124:
Desforuden er der via reformer af d
Page 125 and 126:
Konklusion I denne opgave er der gi
Page 127 and 128:
tillæg vedrørende ændringer for
Page 129:
Seibel, W. (1990): Gibts es einen D
show all

Socialpolitikken i forbundsrepublikken Tyskland - Økonomisk Institut ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?