Socialpolitikken i forbundsrepublikken Tyskland - Økonomisk Institut ...

skattefinansierede sociale ydelser, som kan modtages uden forudgående indbetaling af bidrag
(f.eks. socialhjælp) (Wieseler 1998). I Tyskland eksisterer disse to systemer side om side med
en klar prioritering af forsikringsprincippet frem for forsorgsprincippet. På trods af at de
skattefinansierede ydelser har fået en tiltagende betydning de sidste årtier, er det således stadig
de bidragsfinansierede ydelser, der finansierer langt størstedelen af det samlede sociale
sikringssystem.
De samlede udgifter til de sociale ydelser i det sociale sikringssystem, udgjorde i 1995 1.179
mia. DM. Heraf gik de 1.101 mia. DM. til direkte sociale ydelser (indkomstoverførsler og
serviceydelser) og 78 mia. DM gik til indirekte ydelser i form af skattelettelser.
De vigtigste direkte sociale ydelser fordelt på de 4 sociale sikringsområder er ifølge Schulin's
Einführung til SGB (1998):
Socialforebyggelse: Den lovpligtige pensionsforsikring: 361 mia. DM, Den lovpligtige
sygeforsikring: 240 mia. DM, Arbejdsløshedsforsikring: 129 mia. DM, Arbejdsgivers
lønudbetaling de første 6 uger ved sygdom: 55 mia. DM, Ulykkesforsikring: 20 mia. DM,
Plejeforsikring: 10 mia. DM, ialt 815 mia. DM.
Socialskadeserstatning: 14 mia. DM,
Socialstøtte: Daginstitutionspladser mv.: 33,3 mia. DM 16 , Børnepenge: 21 mia. DM,
Opdragelsespenge: 7 mia. DM, Boligsikring: 6 mia. DM, Uddannelsesstøtte: 2 mia. DM, ialt
69,3 mia. DM.
Socialhjælp: 53 mia. DM.
Den sociale lovbog (Sozialgesetzbuch - SGB) indeholder følgende bøger:
*SGB I - Almen del (Allgemeiner Teil)
*SGB III - Arbejdsløshedsforsikring (Arbeitsförderung)
16 Heraf gik 19,1 mia. DM til daginstitutionerpladser; 7,4 mia. DM gik til familierådgivning, plejefamilier mv. og 2,6 mia. DM gik til socialt
ungdomsarbejde.
28