Socialpolitikken i forbundsrepublikken Tyskland - Økonomisk Institut ...

More documents

Recommendations

Info

Den sociale sikring er kendetegnet ved: (1) Moderate bidragspligtige socialforsikringssystemer med lave ydelser. Suppleret med private sociale forsikringer, der er højt prioriteret (2) Trangstestet socialhjælp (3) Svagt udbyggede serviceydelser, der i et vist omfang overlades til frivillige organisationer (4) Den offentlige hjælp suppleres af socialt arbejde foretaget af private Nonprofit organisationer (5) Socialpolitikkens stratifikationsopgave er at understøtte markedets fordelingsmekanisme (6) Lav decommodificeringsgrad (7) Skattefinansiering. Der hersker imidlertid ikke enighed om den liberale velfærdsstat overhovedet kan karakteriseres som en sådan (Jvf. bl.a. Therborn def. 1984) *Den universelle (socialdemokratiske) velfærdsstatsmodel Eksisterer i lande med en protestantisk statskirke og en stærk statstradition (Norge, Sverige og i mindre grad Danmark og Finland). I den universelle model har staten ansvaret for den sociale sikring af borgerne. Velfærdsstaten skal fremme statuslighed og bryde med den fordeling af indkomster og livschancher, som traditionelt har været etableret og som markedet producerer. I rendyrket form giver den universalistiske velfærdsstat alle borgerne de samme sociale rettigheder, der sigter mod at gøre dem mest mulig uafhængige af markedsøkonomien og familien. Sociale rettigheder skal omfatte alle borgere som en statsborgerret og solidariteten omfatter hele befolkningen, dermed er personkredsen universel. Retten til arbejde sidestilles med retten til social sikring. Den sociale sikring er kendetegnet ved: (1) Universelle ordninger med ensartede ydelser til alle borgere uanset tilknytningen til arbejdsmarkedet. Der er ingen sammenhæng mellem den enkeltes betaling og dennes rettigheder (2) Overbygning af lønrelaterede statslige ordninger. Baggrunden for de lønrelaterede ydelser til arbejdstagere er at sikre middelklassens opbakning til velfærdsstaten (3) Suppleret med private ordninger af moderat betydning (4) Serviceydelserne er veludbyggede, af høj kvalitet, har stor beskæftigelseseffekt og udgør en stor del af velfærdsstaten (5) Socialpolitikkens stratifikationsopgave er at fremme statuslighed og ligestille ved at modvirke traditionelle og markedsbestemte stratifikationsmekanismer (6) Høj decommodificeringsgrad (7) Skattefinansiering. 8
*Den konservative (korporative) velfærdsstatsmodel Den konservative model findes i Kontinental- og Sydeuropæiske lande som har en vægtig katolsk kirke og en stærk statstradition, som Tyskland, Østrig, Italien og Frankrig. Modellen udspringer af en konservativ mistillid til markedsøkonomiens individualisme og var især favoriseret af de konservative i det kontinentale Europa, der frygtede, at den fremherskende liberalisme, demokratisme og kapitalisme ville ødelægge de institutioner, hvorpå deres magt og privilegier var baseret. Hensigten var at opretholde det traditionelle samfund og at fastholde eksisterende sociale relationer. Således skulle individet integreres i en organisk eksistens, beskyttet mod individualisering og markedskonkurrencen. Velfærdsstaten skal i den konservative model understøtte og konsolidere grupper og individernes sociale placering i det samfundsmæssige hierarki. Endvidere skal den opretholde traditionelle statusforskelle og understøtte familien (den patriarkalske) som samfundets byggesten. Sociale rettigheder, som erhverves via arbejde og bidrag, knyttes til bestemte erhvervsgrupper og familien. Arbejde giver ret til social sikring, men retten til at arbejde er ikke en del af den velfærdsstatslige beskyttelse. Den sociale sikring er kendetegnet ved: (1) Obligatoriske, statsligt organiserede, arbejdstids- og indkomstrelaterede socialforsikringer med rimelig høj dækning (2) Familien vægtes højt og arbejdstagerens nærmeste familie er ofte dækket af socialforsikringerne. Der eksisterer gensidig forsørgerpligt mellem børn og deres forældre (3) Trangsprøvet socialhjælp til personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet (4) Private socialforsikringer kun af moderat betydning (5) Sociale serviceydelser er svagt udbygget og varetages hovedsagelig af frivillige organisationer, oftest kirkelige (6) Socialpolitikkens statifikationsopgave er at bevare traditionelle statusforskelle og den sociale dimension vedrører mere de som er på arbejdsmarkedet, end de der er udenfor. Socialpolitik kan betragtes som beskyttelse af den erhvervsaktive del af befolkningen (7) Moderat decommodificeringsgrad (8) Finansiers via tvungne socialforsikringsbidrag. Den konservative velfærdsmodel opfylder dermed ikke T.H. Marshall's krav til en velfærdsstat, idet han mente, at kernen i velfærdsstaten er det sociale statsborgerskab samt at rettigheder skal gives på baggrund af statsborgerskab. 9
Page 1 and 2: Økonomisk Institut Specialeopgave
Page 3 and 4: forbundsrepublikken, hvoraf det fre
Page 5 and 6: Indholdsfortegnelse Forord 3 Kapite
Page 7 and 8: Forord Dette speciale omhandler soc
Page 9 and 10: Kapitel 1 Grundprincipper i forbund
Page 11: enkeltes hverdag. Det er dermed ikk
Page 15 and 16: *Tildelingskriterier: statsborgersk
Page 17 and 18: 1.5. Den katolske sociallære Det e
Page 19 and 20: kendte subsidiaritetsprincip, som e
Page 21 and 22: udbydere. Forrangen er legitimeret
Page 23 and 24: flerhed (Thomas Aquias). Den rette
Page 25 and 26: Kapitel 2 Det sociale sikringssyste
Page 27 and 28: omfatte medforsikrede familiemedlem
Page 29 and 30: serviceydelser er objekt for den ko
Page 31 and 32: samt (6) Loven om hjælp til børn
Page 33 and 34: *SGB IV - Fælles forskrifter for s
Page 35 and 36: de offentlige organisationer har di
Page 37 and 38: (Beitragsbemessungsgrenze), der def
Page 39 and 40: indtægt de sidste 52 uger før led
Page 41 and 42: Den forsikringspligtige personkreds
Page 43 and 44: egunstigede i særdeleshed udgøres
Page 45 and 46: der ligger under den såkaldte soci
Page 47 and 48: forsikringspligtige indkomst. Bidra
Page 49 and 50: ad C. Der findes tre former for eft
Page 51 and 52: *Iberegningtid (Anrechnungszeiten)
Page 53 and 54: i øst. 3.4.2. Pensionsreform 1999
Page 55 and 56: ydes hjælp til uddannelse og erhve
Page 57 and 58: sig mod risici for plejebehov via d
Page 59 and 60: I centrum af det sociale sikringssy
Page 61 and 62: umiddelbare konsekvenser for arbejd
Page 63 and 64:
træder det klassiske socialpolitis
Page 65 and 66:
fleksibel arbejdstid. Konkret skal
Page 67 and 68:
Stigningen i kvindernes erhvervsfre
Page 69 and 70:
* Ydelsen gives til alle børn til
Page 71 and 72:
er tillæggene de samme som for for
Page 73 and 74:
denne (§ 1 BErzGG) (2) ingen eller
Page 75 and 76:
Bundesministerium für Bildung, Wis
Page 77 and 78:
4.5. Ydelser til enlige forsørgere
Page 79 and 80:
De mest almindelige typer af dagins
Page 81 and 82:
dog store indbydes forskelle mellem
Page 83 and 84:
* Socialpædagogisk familiehjælp,
Page 85 and 86:
Der er næppe et område indenfor d
Page 87 and 88:
4.9. Sammenfatning Socialstøtte er
Page 89 and 90:
liv (Presse- und Informationsamt de
Page 91 and 92:
eksistensminimum og det kan være y
Page 93 and 94:
* Handikappede, der er over 15 år
Page 95 and 96:
og naturelydelser er mulige (§ 72
Page 97 and 98:
enlige og fraskilte. Som følge af
Page 99 and 100:
personer i øst, der modtag socialh
Page 101 and 102:
Finansieringen af socialhjælpen er
Page 103 and 104:
Kapitel 6 Den tredje sektors rolle
Page 105 and 106:
de dynamiske ændringer som samfund
Page 107 and 108:
velfærdsstatslige niveau ledsages
Page 109 and 110:
ad 2. I den private udbudsmodel udf
Page 111 and 112:
Caritas med 437.000 fuldtidsbeskæf
Page 113 and 114:
(Zimmer/Nährlich 1998). Desuden er
Page 115 and 116:
sammenslutning. Dertil kommer de s
Page 117 and 118:
Italien, Japan, Ungarn og USA, blev
Page 119 and 120:
ulønnede og frivillige medarbejder
Page 121 and 122:
velgørenhedsorganisationer. *Koste
Page 123 and 124:
Desforuden er der via reformer af d
Page 125 and 126:
Konklusion I denne opgave er der gi
Page 127 and 128:
tillæg vedrørende ændringer for
Page 129:
Seibel, W. (1990): Gibts es einen D
show all

Socialpolitikken i forbundsrepublikken Tyskland - Økonomisk Institut ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?