Socialpolitikken i forbundsrepublikken Tyskland - Økonomisk Institut ...

samt ydelsesstørrelse. Nærmere bestemt belyses de enkelte familieudligningsydelser, dvs.
børnepenge/børnefradrag, uddannelsesstøtte, uddannelsesfradrag,
opdragelsespenge/forældreorlov samt boligsikring. Desuden gennemgås det hvilke ydelser der
ydes til enlige forsørgere, hvilke former for almen støtte der ydes til familier, herunder i
særdeleshed daginstitionspladser, samt hvilke foranstaltninger der træffes i forbindelse med
sociale problemer i familien. Dernæst følger en beskrivelse af den nyeste udvikling i
familiepolitikken og kapitlet afrundes med en diskussion af problemer i familiepolitikken.
Kapitel 5 omhandler socialhjælpen, som er det fjerde delområde i det sociale sikringssystem.
Kapitlet indledes med at skildre de generelle målsætninger og principper i tildelingen af
socialhjælp. Herefter redegøres der nærmere for socialhjælpens to ydelseskategorier,
henholdsvis forsørgelsesydelsen, der skal sikre personer et eksistensminimum, og ydelsen
"Hjælp i særlige tilfælde", som er beregnet til at hjælpe personer i særlige nødsituationer.
Mere specifikt belyses lovreglerne for begge ydelseskategorier, herunder personkreds,
tildelings- og udmålingskriterier samt ydelsesstørrelse. Dernæst undersøges det hvilke
persongrupper der modtager socialhjælp og til slut redegøres der for generelle problemer i
forbindelse med tildelingen af socialhjælp.
Kapitel 6 indeholder en analyse af den tredje sektors fremtrædende rolle i socialpolitikken i
forbundsrepublikken. Kapitlet indledes med en teoretisk belysning af den tredje sektor og
relationen mellem velfærds- og den tredje sektor teori. Dernæst redegøres der for, hvilke rolle
den tredje sektor spiller i socialpolitikken i forbundsrepublikken i praksis, herunder at den
tredje sektor indtager en dominerende stilling i produktionen af sociale serviceydelser og at
dette kan henføres til Non-profit organisationernes, via subsidiaritetsprincippet legitimerede,
forrang. Desuden redegøres der nærmere for de seks største Non-profit centralorganisationer,
dvs. "Die Arbeiterwohlfahrt", "Der Deutsche Caritasverband, "Der Deutsche Paritätische
Wohlfahrtsverband, "Das Deutsche Rote Kreuz", "Das Diakonische Werk" og "Die
Zentralwohlfahrtsstelle der Juden in Deutschland", hvis virke udgør en integreret del af
socialpolitikken forbundsrepublikken. Hvert enkelt af de 6 kapitler afrundes med en
sammenfatning og til sidst i speciale rundes der af med en hovedkonklusion, hvor de mest
markante træk ved forbundsstatens socialpolitik understreges.