Socialpolitikken i forbundsrepublikken Tyskland - Økonomisk Institut ...

opgave....at give retningslinier, føre tilsyn, tilskynde og holde justits".
Subsidiaritetsprincippet formulerer følgende rangfølge for løsningen af sociale problemer:
1. Selvhjælp går forud for hjælp fra andre. I første omgang skal det enkelte individ således
foretage sig, hvad det kan for at sikre sig. Eksempelvis gennem opsparing eller ved at tegne en
privat forsikring. Alt hvad individet selv kan klare på denne måde skal samfundet holde sig
fra.
2. Dersom problemerne ikke kan løses på denne måde bør familien træde til. Dette indebærer
bl.a. børns forsørgelse af forældrene.
3. Dernæst må privat, frivilligt hjælpearbejde bidrage med vejledning og handling. Her
tænkes specielt på kirken og dens menigheder.
4. Ved siden heraf eller i stedet for kan sociale problemer også løses gennem lovpligtige
forsikringsordninger, der formelt er organiseret uden for stat og kommune.
5. Kun i tilfælde hvor ovennævnte hjælpemuligheder er udelukkede må staten træde til. Staten
betragtes således som den yderste hjælpeinstans (Liefmann-Keil,1961:97).
Ifølge doktrinen om subsidiaritet skal staten dermed spille en tilbagetrukken rolle og dens
virke er begrænset til situationer, hvor alt andet svigter. Denne rolle harmonerer med den
katolske kirkes betydelige indflydelse.
Subsidiaritetsprincippet i praksis: I praksis har subsidiaritetsprincippet haft betydelig politisk
appel og har derfor øvet stor indflydelse på socialpolitikken i Tyskland. De praktiske
konsekvenser af subsidiaritetsprincippet kommer tydeligst til udtryk i sociallovgivningen, der
reguleres via socialhjælpsloven (Bundessozialhilfegesetz - BSHG), samt børne- og
ungdomslovgivningen, der reguleres via "Loven om hjælp til børn og unge" (Kinder- und
Jugendhilfegesetz - SGB VIII). Herunder i særdeleshed de områder hvorunder forholdet
mellem offentlige udbydere (Öffentliche Träger), private udbydere (Privatgewerbliche Träger)
og frie udbydere 8 (Freie Träger) af serviceydelser reguleres.
De to love, BSHG og SGB VIII, har i årtier begunstiget overdragelse af offentlige opgaver til
de frie udbydere, der ifølge lovgivningen indtager en forrang overfor de offentlige- og private
8 Frie udbydere er frivillige organisationer, der udbyder serviceydelser uden profit for øje (Gemeinnützig).
16