Socialpolitikken i forbundsrepublikken Tyskland - Økonomisk Institut ...

ehovstesten indgår både en vurdering af ansøgerens evt. egen formue og indtægt samt en
vurdering af evt. ægtefælle eller samlevendes formue og indtægt. I tilfælde af formue eller
indkomst nedsættes eller bortfalder arbejdsløshedshjælpen (§ 193 SGB III). Ved
behovsprøvningen spiller den lediges faktiske behov imidlertid ingen rolle, idet der f.eks. ikke
tages hensyn til antallet af familiemedlemmer eller boligomkostninger.
Arbejdsløshedshjælpen udregnes som en procentdel af den seneste nettoløn og udgør 57 pct.
for ledige med forsørgelsespligt og 53 pct. for øvrige ledige (§ 195 SGB III). Modtagere af
arbejdsløshedshjælp kan som modtagere af arbejdsløshedspenge have en begrænset biindtægt.
Den administrative myndighed af arbejdsløshedspengene og arbejdsløshedshjælpen varetages
af Bundesanstalt für Arbeit. Denne er ikke en del af den statslige forvaltning, men en
selvstyrende administrationsenhed. Samtlige opgaver løses dog under statsligt opsyn og staten
kan når som helst intervenere.
3.3. Sygeforsikring
Sygeforsikringssystemet er todelt, idet den obligatoriske sygeforsikring (Gesetzliche
Krankenversicherung - SGB V) kun er lovpligtig for personer, der tjener mindre end den
såkaldte forsikringspligtgrænse (Versicherungspflichtgrenze). Forsikringspligtgrænsen er
beløbsmæssigt identisk med den øvre bidragsgrænse (Beitragsbemessungsgrenze) (§ 6 SGV
V). Denne grænse udgør i 1999 6.375 DM pr. måned i de vestlige delstater og 5.400 DM pr.
måned i de østlige delstater. Personer med indtægt over denne indkomstgrænse kan vælge at
forlade den obligatoriske ordning og i stedet tegne en privat forsikring (Privaten
Krankenversicherung), der hviler på aktuariske principper 21 .
Den obligatoriske sygeforsikring, er ifølge § 1 SGB V "en solidarisk organisation, der har til
opgave at opretholde og forbedre de forsikredes sundhed". Således hedder det videre i § 1
SGB V, at "de forsikrede er medansvarlige for deres egen sundhedstilstand og må gennem en
sundhedsbevidst livsførelse og gennem aktiv medvirken i sygebehandling og rehabilitering
medvirke til, at sygdom og handikap undgås eller til at de overvindes".
21 Private sygeforsikringer finansieres via risikoafhængige bidrag. Risikodifferentieringen følger køn og alder. Kvinder må i forhold til deres mandlige
jævnalderne betale betydelig højere forsikringspræmier. Dette er særligt forbundet med risikoen for svangerskab. Med alderen udjævnes disse
forskelle, men de forsvinder aldrig helt. For forsikrede i midten af tyverne er bidraget for kvinderne over 60 pct. højere end for de mandlige forsikrede og
for forsikrede i midten af tresserne er kvindernes bidrag omtrent 20 pct. højere.
36