GLOBALISERINGEN OG DE FAGLÆRTE - Håndværksrådet

Som svar på de erkendte problemer i byggefagene bevæger andre aktører sig ind på de lokale/
nationale markedet med totalløsninger. Hvis man som bygherre ønsker at fravælge de traditionelle
håndværksvirksomheder, dukker der stadig fl ere muligheder op. Man kan få badeværelsesmoduler,
som ikke fordrer en faglært murer- eller VVS-indsats, men alene monteringskompetencer.
Disse moduler er ikke nødvendigvis fabrikeret her i landet. Produktudviklingen på
komponentområdet er således en meget vigtig drivkraft i de nye snitfl ader i byggeriets værdikæde.
Komponenterne bliver større og større - med en reduktion af det lokale arbejde til følge.
Moderne industrialiseret byggeri
Mest radikalt er byggefi rmaet gået ind i opførelsen af præfabrikerede boliger. Der sælges og opføres
boliger (primært andelsboliger) i træhusbyggeri. Konceptet er at opføre modulbyggeri i høj
kvalitet. Modulerne fremstilles på en fabrik i Sverige. De transporteres til Danmark og andre lande,
hvor de monteres af svenske håndværkere. Dog ikke fundamentet, som udføres på traditionel
vis af lokale håndværkere.
Først og fremmest er det et byggeri, hvor opførelsesomkostningerne kan være op til 40 % lavere
end ved andre former for byggeri. De svenske håndværkere har virkelig fod på processen og kender
den i detaljer. De er også multifolk, der kan lidt af hvert. Det er helt selvfølgeligt for dem. En
med en VVS-baggrund kan godt lige stryge nogle lister eller påtage sig andre simple opgaver.
Byggeriet er i meget høj kvalitet, og fi nishen er bedre, end man er vant til i traditionelle byggerier.
Der er en grundig kvalitetskontrol af alle elementer, der forlader fabrikken, og der er langt færre
fejl og mangler, end byggefi rmaets ejere er vant til.
Det er generelt i byggeriet, at tidsplanerne bliver presset til sidst, og det lider den sidste færdiggørelse
under. Virksomheden har ikke pressede tidsplaner på samme måde, og det har klare positive
konsekvenser for kvaliteten.
I autobranchen knyttes mange af de håndværksprægede monterings- og reparationsopgaver
som nævnt tættere til de enkelte bilmærker. Det er i branchen en udpræget opfattelse af, at
bilproducenterne ønsker at kontrollere hele værdikæden og sætte den på samlet koncept. Det
er ikke ensbetydende med, at der bliver mindre behov for lokale, håndværksprægede virksomheder.
Men de knyttes sammen i værdikæden ved hjælp af forhandleraftaler og franchising - og
også med midler som fx leverancer af reservedele. Adgang til viden - fx via manualer, kurser
og IT-baserede ekspertsystemer - kan også være et redskab til at sikre sammenhæng i værdikæden
- men samtidig med til reducere behovet for den dybe og brede faglige kompetence.
FOKUS PÅ SYSTEMATISK KVALITETSSIKRING OG VIDENSDELING
Industrihåndværkernes arbejdsgivere har i mindre grad fokus på uddannelser og efteruddannel-ser.
De har andre kompetencecentraler end de offentlige uddannelsessystemer. I det
omfang, at de er med i frivillige eller franchisede kæder, er kædernes hovedkontorer vigtige
sparringspartnere. Her fi ndes en rådgivningskompetence, som vedrører netop de pågældende
specialer. Den vigtige kvalitetssikring beror på systemer og procedurer, som udtænkes på
dette niveau, og implementeringen ledes herfra.
Viden og vidensdeling er et kerneområde i mange af de frivillige og franchisede kæder. Der
ligger en erkendelse af, at der hele tiden kommer så mange nye facetter, at det ikke er muligt
for en mindre håndværksmæssig virksomhed at bearbejde alle oplysningerne. Derfor er det
hovedkontorerne, som indsamler og sorterer viden om markeder, råvarer, produktionsmetoder
Håndværksrådet, maj 2006
29