Speciale I - Miljøministeriet

Udpegning af særlige bevaringsområder (i dansk terminologi kaldet habitatområder 2 ) for arter der
er opført på direktivets bilag II (Dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, hvis bevaring kræver
udpegning af særlige bevaringsområder). Odder og klokkefrø er begge opført på dette bilag.
Beskyttelse af arter der bl.a. er opført på direktivets bilag IV (Dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning,
der kræver streng beskyttelse). Både odder og klokkefrø er tillige opført på dette bilag.
(Anker, 2003:9f og Rudfeld, 2003:28f)
For disse arter er målet at opretholde eller genoprette en gunstig bevaringsstatus (Dir.
92/43/EØF, 1992:art. 2, stk. 2). I direktivet er der dog ikke fastsat nogen tidsfrist for, hvornår
dette mål skal være realiseret.
Danmarks implementering af Habitatdirektivet
Habitatdirektivet er på centrale områder forskelligt fra den hidtidige danske naturbeskyttelsespolitik.
Generelt må direktivet opfattes som en skærpelse af den danske naturbeskyttelsesindsats,
bl.a. fordi der stilles et direkte krav om at opretholde eller genoprette en gunstig
bevaringsstatus for arter opført på bilag I og II. Endvidere vægtes biologiske hensyn i hovedreglen
højere end andre hensyn i direktivet, en rangorden der ikke har været tradition
for i dansk naturforvaltning.
Den danske implementering af Habitatdirektivet har vist sig langsommelig såvel som utilstrækkelig,
og på den baggrund har der både nationalt og fra EU-Kommissionen været kritik
af Danmark (Pagh, 2005, Agger, et al., 2005 og Kommissionen, 2006). Spørgsmålet er
dog, hvad årsagen er til denne langsommelige implementering. Har Danmark ikke forstået
direktivets rækkevidde, har der manglet vilje til at gennemføre implementeringen, eller er
der andre årsager? Derudover er spørgsmålet, om problemerne med implementeringen har
konsekvenser for bevaringen af arter, der er beskyttet gennem Habitatdirektivet. Dermed er
det ikke kun forringelsen af levevilkårene, som kan have en negativ indvirkning på bevaringen
af arter men også forvaltningens ageren i forhold til implementeringen og efterlevelsen
af direktivets bestemmelser.
1.3 Odderpopulationen i Vestsjælland
I midten af 1960’erne var odderen endnu udbredt i store dele af Sjælland (Jensen,
1964:15), men i dag anses Vestsjælland for at være det sidste levested for odderen her. Den
seneste sikre odderobservation er dog foretaget i 1996 (Søgaard, et al., 2006:23). Hvad der
er den faktiske årsag til odderens tilbagegang på Sjælland er dog uvist, men det formodes
at forringelse af dens habitater udgør en væsentlig del af forklaringen (Madsen, 2006a,
2 I princippet er det på nuværende tidspunkt forkert at betegne de lokaliteter, der er udpeget i henhold til Habitatdirektivet,
som habitatområder. Den korrekte betegnelse er lokaliteter af fællesskabsbetydning. Først i
2009, når der i henhold til direktivets art. 6, stk. 1 er udarbejdet særlige bevaringsforanstaltninger (i dansk
terminologi Natura 2000-planer), kan områderne betegnes som habitatområder, også kaldet særlige bevaringsområder.
Da den almene betegnelse er habitatområder, vil denne som oftest blive anvendt, selv om det i
princippet må anses som ukorrekt. (Dir 92/43/EØF, 1992:art. 1, litra k og litra l)
9