Speciale I - Miljøministeriet

4 INSTITUTIONER OG IMPLEMENTERING
Formålet med dette kapitel er på grundlag af nyinstitutionel teori at opstille et begrebsapparat,
der kan anvendes til at forklare institutioners rolle i forbindelse med aktørers 6 valg af
handlinger og derigennem politisk forandring. Med afsæt i implementeringsteori er formålet
endvidere at redegøre for en række faktorer, der på forskellig vis og i forskellige faser
af en implementeringsproces kan øve indflydelse på det endelige implementeringsresultat.
Kapitlet udgør derved den samfundsvidenskabelige teoretiske ramme for behandlingen af
Habitatdirektivet og dansk naturpolitik i rapportens analyser. Endvidere udgør kapitlet besvarelsen
af andet arbejdsspørgsmål i metoden, jf. kapitel 2.
Kapitlet er struktureret således, at der i lyset af rapportens problemstillinger først redegøres
for de valgte dele af nyinstitutionel teori og dernæst ligeledes for implementeringsteori. I
den afsluttende opsummering redegøres der for, hvordan de forskellige teoretiske dele anvendes
i analysen af forvaltningsmæssige barrierer i forhold til at sikre odder og klokkefrø
en gunstig bevaringsstatus i habitatområderne, jf. kapitel 9.
4.1 Nyinstitutionel teori
I dette afsnit redegøres der for institutioners betydning for handling med fokus på begreberne
”passendehedslogik” og ”sporafhængighed”. Dette gøres primært på baggrund af
James G. March & Johan P. Olsens institutionelle handlingsteori.
Redegørelsen anvendes som instrument til at identificere institutionelle barrierer ved tilpasningen
af den danske naturbeskyttelse til Habitatdirektivets bestemmelser.
Institutioner og deres betydning for handling
Institutioner sætter rammerne for handling, men de kan ikke handle. Derved adskiller institutioner
sig fra organisationer, da organisationer handler for at opnå bestemte mål ved
hjælp af bestemte midler. Organisationers handlinger ligger til gengæld indenfor nogle institutionelle
rammer, og de er således institutionelle aktører. (Torfing, 2005:47)
Selvom begrebet ”institution” har mange betydninger, findes der ifølge March & Olsen
nogle få fælles nøgleideer blandt de fleste, som beskæftiger sig med institutioner eller
nyinstitutionalisme. Kernen er, at intentionelle, kalkulerede handlinger af individer og kollektiver
er indlejret i nogle fælles opfattelser og praksisser, der reproduceres og vil blive
taget for givet i en lang periode. Disse fælles opfattelser og praksisser er udtryk for noget
stabilt og kan kaldes identiteter og institutioner. (March & Olsen, 1994:250 og Torfing,
2005:45) Derved anses aktørers handlinger som tillærte, da de er udtryk for en social praksis,
formet gennem tilstedeværelsen af relativt stabile rammer for handling (Torfing,
2005:45).
6 Her menes aktører i bred forstand dvs. både som enkeltpersoner og som et kollektiv af aktører.
41