Speciale I - Miljøministeriet

Rudfeld har i en årrække beskæftiget sig med tolkningen og implementeringen af Habitatdirektivet
på nationalt niveau og vurderes derfor som en pålidelig informant om Habitatdirektivet.
Det skal dog bemærkes, at han repræsenterer styrelsens holdning, og det kan ikke
udelukkes, at en embedsmand vil forsøge at dække over relevante problemer i forhold til
Danmarks implementering af direktivet.
Peter Pagh: Interviewet med Pagh blev foretaget i midten af september 2006. Formålet
var at opnå information om Habitatdirektivets bestemmelser og tolkningen af centrale artikler.
Endvidere blev nogle af de oplysninger, der var fremkommet under interviewet med
Rudfeld diskuteret. Hans direkte udtryksform og kraftige kritik af direktivets implementering
samt hans opfattelse af den måde, som det bliver forvaltet på, var en smule overvældende.
Dog må kritikken til tider betegnes som mindre nuanceret, men samtidig var det også
meget informativt, da vidensgrundlaget om direktivet blev betydeligt styrket. Det transskriberede
interview findes i bilag nr. 5.
Pagh vurderes som en pålidelig informant om direktivets bestemmelser, tolkning og implementering,
da han er professor i miljøret, og på baggrund af sin provision har deltaget
aktivt i den offentlige debat om direktivets tolkning og implementering.
Øvrige kontaktpersoner: I forbindelse med udarbejdelsen af rapporten har følgende personer
også bidraget med nyttige oplysninger i form af personlige kommentarer, dog uden
at der var tale om formelle interviews:
Niels Damm, Amphi Consult.
Lasse Otto Aufeldt, Fiskeridirektoratet.
Svend Andenæs, lodsejer fra Teglgårdshuse.
Gudmund Larsen, Statsaut. ejendomsmægler & valuar, EDC Svendborg.
Peder Agger, professor på TekSam, Roskilde Universitetscenter.
Erik Hofmeister, Ferskvandscentret i Silkeborg.
Kresten K. Skrumsager, Direktoratet for FødvareErhverv.
2.6 Teoretisk tilgang
I dette afsnit præsenteres de teoretiske tilgange til undersøgelsen og baggrunden for valget
af de enkelte teorier. Først gennemgås forudsætningerne for valget af naturvidenskabelig
teori og dernæst samfundsvidenskabelig teori. Anvendelsen af teorierne og deres betydning
for undersøgelsen uddybes i kapitel 3 og 4.
2.6.1 Naturvidenskabelig teori
Både odderen og klokkefrøen lever herhjemme i en fragmenteret natur. For at kunne analysere
konsekvenserne heraf, er det valgt at inddrage teori om øbiogeografi og metapopulationer.
Begge teoretiske retninger inddrages, da øbiogeografien kan anvendes til at forklare,
hvilke faktorer der har indvirkning på de to arters spredning. Metapopulationsteori kan i
supplement hertil anvendes til at forstå, hvilken betydning det har for populationer at eksi-
21