Speciale I - Miljøministeriet

vil sige, at nutidens politiske prioriteringer er sporafhængige handlinger, da de i vid udstrækning
er genereret på baggrund af akkumulerede historiske erfaringer.
Sporafhængighed betyder ikke nødvendigvis, at historien i sig selv determinerer nutidige
prioriteringer, men at fortiden på forskellig vis indvirker på nutidens valg af handlinger.
Derfor kan begivenheder langt tilbage i tiden, f.eks. i form af historiske tilfældigheder, stadig
have betydning i dag. (Nielsen, 2005:203) Sporafhængigheden indebærer endvidere, at
forandringer indenfor et givent politikområde, i form af formelt set radikale brud med de
eksisterende politikker, i praksis kan få lang mindre effekt, da forandringsprocessen tvinges
ind på en i forvejen udlagt udviklingsvej (Ibid.:202). Ifølge March & Olsen er en sådan
udviklingsvej et produkt af og udtryk for et repertoire af institutionelle rutiner, der fungerer
som grundlag for, hvorledes nye situationer håndteres (March & Olsen, 1989:34). Rutiner i
form af fastlagte procedurer kan således fungere som institutionelle barrierer for forandring,
hvilket vil sige, at sporafhængighed betinger graden af forandringer.
Opsummering
Begreberne ”passendehedslogik” og ”sporafhængighed” er begge udtryk for March & Olsens
forståelse af, hvad der ligger til grund for aktørers valg af handlinger. Et centralt element
i deres handlingsteoretiske koncept er antagelsen om, at aktører kun i ringe grad
handler på basis af egne rationaler, præferencer og konsekvensmæssige kalkulationer, da
en institutionelt betinget ramme af underliggende regler har afgørende indvirkning på deres
adfærd og handlinger. Endvidere lægger March & Olsen vægt på historiens betydning for
valget af handlinger, da individer handler på baggrund af historiske erfaringer overleveret
gennem regler.
Nyinstitutionel teori kan ikke alene forklare institutionelle barrierer i forhold til effekten på
dansk naturpolitik og -beskyttelse som følge af Habitatdirektivets delvise implementering.
Derfor er det fundet nødvendigt at supplere denne teoretiske forståelses- og forklaringsramme
med implementeringsteori.
4.2 Implementeringsteori
I dette afsnit redegøres der for en række centrale faktorer, der på forskellig vis og i forskellige
stadier af en implementeringsproces kan øve indflydelse på et implementeringsresultat.
Dette gøres på grundlag af Daniel A. Mazmanian & Paul A. Sabatier’s forklaringsramme
for implementeringsanalyser og Søren Winters model over implementeringsprocessen,
jf. bilag 7. Afsnittet er udarbejdet med henblik på senere at kunne identificere faktorer,
der formodentligt har eller har haft en væsentlig indvirkning på implementeringen af Habitatdirektivet.
43