Speciale I - Miljøministeriet

1.5 Problemformulering
Selv om både odderen og klokkefrøen samt nogle af deres habitater har været beskyttet i en
længere årrække, er det bemærkelsesværdigt, at arterne stadig har problemer med at klare
sig i Vestsjælland og på Østfyn. Det seneste mellemstatslige forvaltningsinstrument til at
beskytte dem er Habitatdirektivet. Derfor findes det interessant at undersøge, hvordan dette
instrument adskiller sig fra hidtidige danske beskyttelsesinstrumenter, hvordan det håndteres
i forvaltningen, og hvorledes det kan bidrage til at sikre odderen og klokkefrøen en
gunstig bevaringsstatus.
På baggrund af ovenstående problemstillinger er følgende problemformulering udarbejdet:
Hvilke landskabelige og forvaltningsmæssige barrierer eksisterer i forhold til
at opnå Habitatdirektivets mål om gunstig bevaringsstatus for odder i Vestsjælland
og klokkefrø på Østfyn, og hvilke forbedrende foranstaltninger kan her
iværksættes?
Uddybning af problemformulering: Med afsæt i problemformuleringen er formålet at
undersøge, hvilken betydning Habitatdirektivet har for den danske naturbeskyttelsesindsats
med fokus på, hvordan direktivet kan anvendes som instrument til at beskytte odder og
klokkefrø i to konkrete områder, hvor de er truet. Derfor er der i rapportens analyser fokus
på barrierer og muligheder i forhold til forbedring af habitatkvaliteten og spredningsmulighederne
i de undersøgte habitatområder. Udover landskabelige barrierer kan forvaltningsmæssige
barrierer i forbindelse med implementeringen og efterlevelsen af direktivets bestemmelser
også have indflydelse på arternes bevaringsmuligheder. Som følge deraf inddrages
forvaltningsmæssige årsager til implementerings- og bevaringsproblemerne ligeledes
i rapportens analyser.
På baggrund af ovenstående kan problemformuleringen inddeles i tre hoveddele:
• Første del af problemformuleringen har fokus på, hvilken effekt de eksisterende landskabelige
strukturer og funktioner i undersøgelsesområderne har på de valgte arters
muligheder for at opnå en gunstig bevaringsstatus.
• Anden del har fokus på, hvilke effekter forvaltningen af landskab, natur og arter samt
implementeringen af Habitatdirektivet har på arternes muligheder for at opnå en gunstig
bevaringsstatus.
• Tredje del er løsningsorienteret og retter sig mod tiltag, der kan bidrage til at arterne på
sigt kan opnå en gunstig bevaringsstatus i habitatområderne.
Inddelingen afspejler undersøgelsens tre hovedelementer og derigennem også rapportens
overordnede opbygning, hvilket uddybes i det følgende kapitel.
11