Speciale I - Miljøministeriet

1 ARTSBEVARELSE I EN FRAGMENTERET NA-
TUR
1.1 Forringelse af Danmarks natur og arters levevilkår
Levevilkårene for vilde dyr og planter har til stadighed forandret sig. Før mennesket for alvor
begyndte at opdyrke jorden var det hovedsageligt naturens egne processer, der var årsag
til forandringerne. Siden har menneskets aktiviteter, i takt med den teknologiske og
samfundsmæssige udvikling, i stigende grad påvirket naturen og dermed også levevilkårene
for mange vilde dyr og planter.
Gennem de seneste 200 år er der i Danmark sket en markant ændring af landskabets karakter.
Det skyldes primært en kraftig intensivering af landbrugsproduktionen, og i dag udnyttes
ca. 62 % af Danmarks landareal til landbrugsmæssige formål (Møller, et al., 2002:149).
Produktionsforøgelsen er sket i to faser. Først gennem en ekspansion af landbrugsarealet
bl.a. ved dræning af vådområder, opfyldning af vandhuller, rørlægning af vandløb, opdyrkning
af naturområder samt tørlægning af marine områder. Denne fase varede til omkring
år 1950 og medførte, at mange ekstensivt udnyttede områder gik tabt. Disse områder
dækkede i 1700-tallet ca. 75 % af Danmarks areal mod kun ca. 10 % i år 2000 (Hartvig,
2000:33f). Efter 2. verdenskrig fulgte anden fase, som var præget af øget industrialisering
og specialisering af landbrugsdriften ved mekanisering samt anvendelse af kunstgødning
og pesticider mv. Samtidig forsvandt mange småbiotoper som markskel, lunde, vandhuller
og vandløb, der fungerede som habitater, spredningskorridorer og trædesten for mange arter.
Konsekvensen af udviklingen har bl.a. været større dyrkningsenheder, som bevirker
større monotoni i landskabsstrukturerne, fragmentering af naturområder og et accelererende
tab af det naturindhold, der var tilknyttet tidligere ekstensive landbrugsformer (Reenberg,
2000:54ff).
Det er ikke kun landbruget, der er årsag til fragmenteringen af naturområder. I samme periode
er byerne blevet større og trafikmængden samt den trafikale infrastruktur er vokset.
Anlæggelsen af en motorvej medfører eksempelvis en fragmentering af landskabet og kan
derved også fragmentere naturområder. Dette kan medføre, at nogle arter får ringere spredningsvilkår,
og den stigende trafikintensitet på veje øger endvidere sandsynligheden for, at
dyr dræbes, hvis de vælger at krydse vejen. (Madsen, et al., 2002:9ff) Menneskets spredningsmuligheder
er således blevet gradvist forbedret, mens spredningsmulighederne for
vilde dyr og planter, tilsvarende er forringet.
Odderen er en af de danske arter, som har fået leve- og spredningsvilkårene, markant forringet
op igennem 1900-tallet, hvilket bl.a. skyldes ødelæggelsen af dens habitater i form
af vandløb, søer og moser samt jagt, rusedrukning og trafikdrab (Søgaard & Madsen,
1996:17ff). Arten er stærkt truet af trafik, da den har et stort home range og således bevæ-
7