Speciale I - Miljøministeriet

centrale aktører i implementeringsprocessen til at øge opmærksomheden på mål, der kan
være i direkte konflikt med politikken, der skal implementeres. Dette kan eksempelvis resultere
i koordinationsproblemer, forsinkelser, implementeringsfiaskoer og anvendelse af
offentlige midler til formål, de ikke var tiltænkt. (Winter, 1990:27)
En politiks kritikere engagerer sig således lige så ofte i implementeringsprocessen som
dens tilhængere, især når egne interesser står på spil (Mazmanian & Sabatier, 1989:29).
Kritikere, der har været nødt til at acceptere nogle politiske mål eller principper, som de er
uenige i, har derfor ofte stor erfaring i at opstille en implementeringsstruktur, som ikke er i
stand til at implementere politikken effektivt således, at de officielle mål ikke realiseres.
F.eks. lader det til, at industrielle interesseorganisationer er mere villige til at acceptere nye
miljøreguleringspolitikker, hvis de kommunale myndigheder vælges som kontrollerende
autoritet i forventning om, at de er mere fleksible og mere interesserede i at tage hensyn til
lokale virksomheder. Derfor er sandsynligheden for en implementeringsfiasko antageligvis
større, hvis implementeringsstrukturen inkluderer organisationer med interesser, der er i
konflikt med den politiske målsætning (Winter, 1990:25).
Internt indenfor det offentlige system søges det ligeledes at fremme hensynet til egne interesser
og mål under implementeringsprocessen. Implementering af en ny politik, lov eller
lignende involverer som sagt ofte myndigheder på flere administrative niveauer. De enkelte
niveauer ledes af embedsmænd, som kan være uenige i de bestemmelser og mål, der eksempelvis
er vedtaget i det nationale parlament eller i EU-regi. Det kan medføre implementeringsproblemer,
skabt på baggrund af mangelfuld kommunikation eller kompetencedeling
mellem de enkelte niveauer. Offentlige myndigheder har også interesse i at sikre deres
egen overlevelse og vækst, hvilket kan influere på incitamentet til at efterleve beslutninger.
Endvidere har de ofte en stærk uvilje mod at ændre traditioner, rutiner og tilhørsforhold
til etablerede politikker, der er i konflikt med nye krav. I den henseende spiller
loyalitet til traditionelle samarbejdspartnere, f.eks. interessegrupper, også en rolle. Implementering
af nye politikker vil således ofte blive opfattet som en trussel mod allerede etablerede
interesser, og de berørte parter går derfor i defensiven. (Winter, 1990:27f)
Eksterne faktorers indvirkning på implementeringen: Mazmanian & Sabatier inddrager,
hvordan en række eksterne faktorer kan øve indflydelse på den politiske opbakning til
lovbestemte mål, hvilket kan påvirke effekten af en implementering. Heriblandt lægger de
vægt på betydningen af socioøkonomiske forhold. Eksempelvis ændres den politiske opbakning
over tid (f.eks. ved tildeling af færre ressourcer) i takt med, at andre problemer relativt
set bliver vigtigere. Endvidere forringes muligheden for en succesfuld implementering,
hvis der er stor variation i de socioøkonomiske forhold eksempelvis mellem de enkelte
landsdele. Socioøkonomiske forskelle i de enkelte områder kan således være udslagsgi-
47