Speciale I - Miljøministeriet

Inspirationen, til de videre studier af årsagerne til problemerne omkring implementeringen
af Habitatdirektivet, er bl.a. hentet fra Knill (1998) og Knill & Lenschow (2000), der har
en institutionel tilgang til deres undersøgelser. Gennem artiklen European Policies: The
Impact of National Administrative Traditions og bogen Implementing EU environmental
policy redegøres der bl.a. for, hvordan forskellige landes forvaltningsstrukturer og administrative
traditioner har betydning for, hvor effektivt EU-direktiver på miljøområdet implementeres
i national lovgivning (Knill, 1998 og Knill & Lenschow, (ed.), 2000). Ligeledes
har rapporten Implementation of the Habitats Directive in Lithuania – the case of a new
EU member state været en inspiration i forhold til valg og forståelse af nyinstitutionel teori
(Durinck & Arildsbo, 2005). Her foretages en analyse af muligheder og barrierer for implementeringen
af Habitatdirektivet i Litauen, i et institutionelt perspektiv.
Nyinstitutionel teori: Ovenstående undersøgelser peger på, at de væsentligste årsager til
implementeringsvanskeligheder findes på det institutionelle niveau frem for det individuelle
niveau. Derfor er det fundet anvendeligt at inddrage en overordnet forklaringsramme i
form af nyinstitutionel teori, der kan bidrage til at forklare, hvordan eksempelvis politiske
aktørers og forvaltningers valg af handlinger i vid udstrækning betinges af institutioner i
form af traditioner, rutiner, processer og forståelser mv. Begrebet institution forstås derved
bredt som udbredte og relativt stabile tankeformer og handlemønstre, udtrykt gennem vaner
og traditioner (Nielsen, 2005:18).
Orienteringen i det nyinstitutionelle teoretiske felt er hovedsageligt sket gennem bogen Institutionel
teori – en tværfaglig introduktion (Nielsen, (ed.), 2005). Her har Jacob Torfings
introduktion til de politologiske tilgange indenfor nyinstitutionel teori inspireret til valget
af teoretisk afsæt.
I analysen af forvaltningsmæssige barrierer tages der udgangspunkt i teoretikerne James G.
March & Johan P. Olsen, der har udviklet et teoretisk koncept, som på mange måder er i
overensstemmelse med den hypotese, der lå til grund for denne undersøgelses forvaltningsmæssige
perspektiv. March & Olsen var gennem bogen Rediscovering Institutions
(1989), blandt de første til at udvikle en institutionel handlingsteori inden for rammerne af
den politologiske nyinstitutionalisme (Torfing, 2005:54). De repræsenterer en normativ
institutionalisme, hvor vægten lægges på, hvordan institutioner former adfærd og derigennem
(politiske) handlinger gennem en logic of appropriateness (herefter oversat til passendehedslogik)
(Nielsen, 2005:23 og Torfing, 2005:54). Begrebet udtrykker, at bestemte
handlinger vælges i bestemte situationer på baggrund af den institutionelle kontekst
(March & Olsen, 1989:22).
23