Speciale I - Miljøministeriet

ingsforskningen i en fælles model (Winter, 1990:20). Argumentet er, at der er for lidt
overordnet akkumulation af viden omkring implementeringsprocesser, og at ingen af bidragene
alene i tilstrækkeligt grad kan forklare, hvad der har effekt på et implementeringsresultat
(Winter, 1990:20 og Winter, 2006:154). I artiklen Implementation (2006) foretager
Winter et kritisk tilbageblik på de seneste 30 års udvikling indenfor implementeringsfeltet
og på grundlag heraf, opstiller han forslag til, hvilken retning den videre udvikling indenfor
implementeringsforskningen bør tage (Winter, 2006:151).
Gennem artiklerne er der opnået en bred viden om de forskellige teoretikere og deres teoretiske
tilgange til implementeringsforskningen samt forskningsfeltets udvikling. I den forbindelse
har teoretikerne Daniel A. Mazmanian og Paul A. Sabatier vagt en særlig interesse.
Dette beror på, at Mazmanien & Sabatiers konceptuelle ramme for implementeringsanalyser
betegnes som den bedst kendte og mest benyttede indenfor implementeringsforskningen
(Winter, 2006:152). Deres analyseramme har derved opnået status som en
slags standardteori ved analyser af implementeringsprocesser. Den tilhører gruppen af topdown
analytiske tilgange og redegør for en række nøglefaktorers potentielle indvirkning på
implementeringsprocessen og dermed implementeringens resultat (Mazmanian & Sabatier,
1989:21 og Winter, 2005:58). Som evalueringsstandard, i forhold til vurderingen af et implementeringsresultat,
tager de udgangspunkt i de officielle mål, formuleret for de politiske
beslutninger (Winter, 2005:58).
Det er således valgt at tage afsæt i dele af Winters implementeringsmodel og Mazmanian
& Sabatiers analyseramme. De anvendes som teoretiske redskaber til at udlede, hvilke faktorer
der menes at have væsentlig indflydelse på Habitatdirektivets implementering og i
den sammenhæng til at strukturere analysen af forvaltningsmæssige barrierer.
2.7 Pålidelighed og gyldighed
I forbindelse med analysen af i hvilket omfang undersøgelsesområdernes strukturer og
funktioner modsvarer odderens og klokkefrøens habitat- og spredningskrav, er det essentielt,
at det er korrekte krav, der anvendes i analysen. Derfor blev der først udarbejdet et udkast
til hver af de to arters habitat- og spredningskrav. Udkastene blev efterfølgende diskuteret
med henholdsvis Aksel Bo Madsen og Kåre Fog og der foretoges de nødvendige korrektioner.
Derved er det sikret, at de anvendte krav i analyserne er pålidelige, hvilket bidrager
til analysernes gyldighed. Dette gælder ligeledes for nogle af forslagene til forbedrende
foranstaltninger.
Den kartografiske analyse udgør vurderingsgrundlaget for odderens og klokkefrøens bevaringsstatus
i de valgte undersøgelsesområder og senere grundlaget for at kunne foreslå forbedrende
tiltag. Derfor er det væsentligt, at det empiriske grundlag har en høj pålidelighed.
For at sikre dette er der først udarbejdet detaljerede kort over undersøgelsesområderne, ef-
25