Speciale I - Miljøministeriet

På Sjælland fremgår odderen af udpegningsgrundlaget for følgende tre habitatområder:
Habitatområde nr. 135, Sejerø Bugt og Saltbæk Vig, nr. 137, Store Åmose, Skarresø og
Bregninge Å samt nr. 138, Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken. Hvis odderen stadig findes
i disse habitatområder formodes det som tidligere nævnt at være i en meget lille og
sårbar population, som formentlig ikke kan overleve på lang sigt. Vestsjælland er måske
det sidste område i Østdanmark, hvor odderen stadig forekommer, og derfor er det nærliggende
at gøre en indsats for artens bevarelse her. Endvidere fremgår det af DMU’s rapport
Kriterier for gunstig bevaringsstatus, at odderen skal findes på Sjælland, for at arten kan
opnå en gunstig bevaringsstatus på nationalt niveau (Søgaard, et al., 2003:158). På den
baggrund er de tre habitatområder i Vestsjælland valgt som genstand for at undersøge,
hvilke barrierer som eksisterer for at sikre odderen en gunstig bevaringsstatus.
Efter klokkefrøen var valgt som undersøgelsesgenstand, blev der efterfølgende taget telefonisk
kontakt til paddeeksperten Kåre Fog for at finde frem til et relevant undersøgelsesområde.
Da et kriterium for valget af arter var, at klokkefrøen skulle fremgå af udpegningsgrundlaget
for et habitatområde, forslog han at undersøge Habitatområde nr. 102, Søer
ved Tårup og Klintholm, der som tidligere nævnt udgøres af to lokaliteter med ca. 7 kilometers
mellemrum. Klokkefrøpopulationerne er således adskilt fra hinanden uden mulighed
for individudveksling pga. det mellemliggende områdes beskaffenhed. Derfor er det
nødvendigt med aktive bevaringsforanstaltninger for at sikre klokkefrøen en gunstig bevaringsstatus.
(Fog, 2006, pers. komm.) Denne problemstilling fandtes interessant og som
følge deraf blev Østfyn valgt som undersøgelsesområde.
2.5 Indsamling af empiri
Der er anvendt forskellige metoder til indsamling af empiri i undersøgelsen. Nedenfor redegøres
der for indsamlingen i forbindelse med kapitel 6 om odderens og klokkefrøens habitat-
og spredningskrav samt kapitel 9 om Habitatdirektivet og dansk naturforvaltning. I
kapitel 5 redegøres der særskilt for empiriindsamlingen i forbindelse med den kartografiske
analysemodel, herunder analyserne af arternes habitat- og spredningsvilkår i kapitel 7.
Der findes et udmærket datagrundlag om klokkefrøen og odderens levevilkår på henholdsvis
Østfyn og i Vestsjælland. Det skyldes bl.a., at der for begge arter er foretaget en aktiv
forvaltning for at forbedre deres vilkår eksempelvis gennem to LIFE-projekter for klokkefrø
(Sikring af klokkefrø i Danmark 1993-2003 og Management of fire-bellied toads in the
Baltic region 2004-2009) og en forvaltningsplan for odder både nationalt og for Vestsjællands
Amt. Endvidere har ekspertinterviews og relevant litteratur bidraget til information
om arternes levevis, habitatkrav, spredningsdynamik og udbredelse mv.
17