Speciale I - Miljøministeriet

More documents

Recommendations

Info

vende for, hvor højt en implementering prioriteres i de lokale forvaltninger. (Mazmanian & Sabatier, 1989:31) Derudover mener Mazmanian & Sabatier, at der er en sammenhæng mellem støtten til en regulering med sigte på miljø- eller forbrugerbeskyttelse og målgruppens velstand og relative betydning i forhold til den totale samfundsøkonomi. Sandsynligheden for, at en implementering får anselige omkostninger for en velstående målgruppes produktionsevne, er således ikke stor. Derimod gør det modsatte sig gældende for mindre velstående målgrupper, da det er relativt billigere at yde dem en passende erstatning for tabt fortjeneste. (Ibid.) En anden central faktor med en hvis sammenhæng med det ovenstående er offentlighedens interesse for et problem, der i interaktion med massemedierne kan påvirke den politiske agenda. I den forbindelse henviser Mazmanian & Sabatier til, hvorledes den offentlige og mediemæssige interesse for et problem synes at følge en bestemt cyklus, hvor den første store interesse for et problem afløses af en tilbagegang i takt med, at befolkningen bliver klar over ”omkostningerne” ved at løse problemet, eller at andre emner overtager dagsordnen. Derefter kan interessen genopstå, hvis der findes nye betydningsfulde beviser, der igen sætter fokus på problemets relevans. (Ibid.) Opsummering De valgte faktorer er, som før nævnt, kun et udpluk af potentielle faktorer, der kan tænkes at påvirke implementeringsprocesser og -resultater. De spænder fra interne faktorer i selve implementeringsprocessen med direkte indvirkning – til eksterne faktorer, med en mere indirekte indvirkning på det endelige implementeringsresultat, set i forhold til realiseringen af de formulerede målsætninger. Valget af faktorer er sket i en vekselvirkningsproces mellem empiri og teori og er således et resultat af en vurdering af de enkelte faktorers relevans i forhold til sigtet med nærværende undersøgelse. 4.3 Teoriernes anvendelse i rapporten I kapitel 9 analyseres forvaltningsmæssige barrierer i forhold til at sikre odder og klokkefrø en gunstig bevaringsstatus, og teorierne anvendes på følgende vis: Nyinstitutionel teori og særligt begreberne ”passendehedslogik” og ”sporafhængighed” anvendes som overordnet instrument til at forklare, hvordan administrative rutiner og processer mv. samt forvaltningsmæssige traditioner, teoretisk set kan udgøre institutionelle barrierer for gennemførelsen af påkrævede naturpolitiske og -beskyttelsesmæssige forandringer. Dette gøres gennem en redegørelse for den danske naturpolitiske, -beskyttelsesmæssige og samfundsmæssige udvikling gennem de seneste ca. 100 år, hvor det udledes, hvilke forvaltningsmæssige traditioner, den nuværende naturbeskyttelsesindsats bygger på. Derefter redegøres for centrale elementer i Habitatdirektivet, hvor bl.a. implementeringsproblemer 48
og deres konsekvenser diskuteres. På baggrund af det empiriske og teoretiske grundlag analyseres det herefter, i hvilket omfang danske forvaltningstraditioner udgør institutionelle barrierer for en korrekt implementering af direktivet i henhold til målet om at sikre bilag II-arter en gunstig bevaringsstatus. I dette kapitel er implementeringsteorien i første omgang anvendt som redskab til at identificere, hvilke centrale faktorer der hypotetisk set kan have en væsentlig indflydelse på implementeringen af Habitatdirektivet og hvordan. I den senere analyse af forvaltningsmæssige barrierer for implementeringen af direktivet anvendes de udvalgte interne og eksterne faktorer, som f.eks. vigtigheden af en gyldig kausal teori, allokation af ressourcer, organisatorisk og interorganisatorisk implementeringsadfærd samt socioøkonomiske forhold mv., til at strukturere denne. Det følgende kapitel består i en redegørelse for metoden i forbindelse med den kartografiske analyse af odderens og klokkefrøens habitat- og spredningsvilkår i de valgte undersøgelsesområder. 49
Page 1: BEVARELSE AF ODDER OG KLOKKEFRØ I
Page 4 and 5: Resumé Omdrejningspunktet i denne
Page 6 and 7: Indholdsfortegnelse 1 ARTSBEVARELSE
Page 8 and 9: 8.6 Vurdering af klokkefrøens beva
Page 10 and 11: ger sig over store afstande. Især,
Page 12 and 13: pers. komm.). Danmarks Naturfrednin
Page 14 and 15: 2 METODE Formålet med dette kapite
Page 16 and 17: 2.2 Analysestrategi Figur 2.1 illus
Page 18 and 19: lodsejere om deres syn på tiltagen
Page 20 and 21: I forbindelse med Habitatdirektivet
Page 22 and 23: Annita Svendsen: I slutningen af au
Page 24 and 25: stere i en fragmenteret natur herun
Page 26 and 27: March & Olsens handlingsteori er de
Page 28 and 29: terfølgende er kortenes informatio
Page 30 and 31: 3 POPULATIONER I ET FRAGMENTERET LA
Page 32 and 33: menterne. Hvis en grænse er ”hå
Page 34 and 35: En vigtig faktor for arters spredni
Page 36 and 37: tiske drift kan dermed bevirke, at
Page 38 and 39: Figur 3.2. Den dynamiske ligevægts
Page 40 and 41: populationer øges ved en stigende
Page 42 and 43: pulationen ikke er hurtigt aftagend
Page 44 and 45: March & Olsen karakteriserer grundl
Page 46 and 47: I Mazmanian & Sabatier (1989) defin
Page 48 and 49: Adoption af uhåndterlige problemer
Page 52 and 53: 5 KARTOGRAFISK ANALYSEMODEL I dette
Page 54 and 55: Redegørelse for den kartografiske
Page 56 and 57: sættelsen er der på de tematiske
Page 58 and 59: Metode til verificering af elemente
Page 60 and 61: 6 ARTERNES HABITAT- OG SPREDNINGSKR
Page 62 and 63: Formering og opvækst: Han- og huno
Page 64 and 65: Udviklingen i odderpopulationen Af
Page 66 and 67: odder. De indsamlede ekskrementer i
Page 68 and 69: 6.2 Klokkefrø (Bombina bombina) Un
Page 70 and 71: heder for formering, fouragering og
Page 72 and 73: I undersøgelsen har det dog været
Page 74 and 75: 6.2.1 Opsummering af klokkefrøens
Page 76 and 77: Store Åmose - mellem Undløse Bro
Page 78 and 79: m fra vandløbet. Vandkvaliteten i
Page 80 and 81: Faunapassager og spredningsmulighed
Page 82 and 83: vis korridor mellem de to områder.
Page 84 and 85: På den baggrund må det formodes,
Page 86 and 87: På baggrund af de relativt uforsty
Page 88 and 89: områderne. (Byrnak, 2006, pers. ko
Page 90 and 91: Det varierede landskab byder på ma
Page 92 and 93: Sejerø Bugt Sejerø Bugt. Foto: Th
Page 94 and 95: imellem de tre lokaliteter. Herefte
Page 96 and 97: Eutrofieret vandhul på campingplad
Page 98 and 99: Vandhul etableret i forbindelse med
Page 100 and 101:
Etableret vandhul ved Teglgårdshus
Page 102 and 103:
Vandhullernes beliggenhed og landsk
Page 104 and 105:
et betydeligt udbud af habitater, d
Page 106 and 107:
8 GUNSTIG BEVARINGSSTATUS Formålet
Page 108 and 109:
ternes bevaringsstatus først kan v
Page 110 and 111:
Bestand: En lokalitet med forekomst
Page 112 and 113:
På lokalt niveau skal der ifølge
Page 114 and 115:
indenfor og mellem egnede habitater
Page 116 and 117:
Kilde: Gengivet fra Søgaard, et al
Page 118 and 119:
Ligeledes kræver kriteriet vedrør
Page 120 and 121:
8.7 Opsummering Gennemgangen af Hab
Page 122 and 123:
telse, normer og interesser, som ne
Page 124 and 125:
Som en konsekvens af den indflydels
Page 126 and 127:
Formålet med direktivet fremgår a
Page 128 and 129:
lovgivning enten ved lov af Folketi
Page 130 and 131:
venien og Slovakiet. (Kommissionen,
Page 132 and 133:
Når Kommissionen har godkendt et m
Page 134 and 135:
der er valgt sammenfaldende afgræn
Page 136 and 137:
art mulighed for flere udpegninger.
Page 138 and 139:
ikke i tvivl om, at Artsfredningsbe
Page 140 and 141:
Opsummering Som der er redegjort fo
Page 142 and 143:
Som der endvidere er redegjort for
Page 144 and 145:
de billede er disse midler fuldstæ
Page 146 and 147:
klokkefrøpopulationer. Forklaringe
Page 148 and 149:
flikter omkring arealanvendelsen. I
Page 150 and 151:
nedenstående boks er kriterierne l
Page 152 and 153:
mangfoldighed, så odderen igen kan
Page 154 and 155:
i form af ”Risiko for krydsende o
Page 156 and 157:
Græsset på Tårup Campingplads er
Page 158 and 159:
med, at spredningen foregår på ek
Page 160 and 161:
En udsætning vurderes på den bagg
Page 162 and 163:
Lokaliteten ved Klintholm er derved
Page 164 and 165:
12 PERSPEKTIVERING I den afsluttend
Page 166 and 167:
frivillig aftale om omlægning af d
Page 168 and 169:
Caspersen, O. H. & Nellemann, V. 20
Page 170 and 171:
Hanski, I. 2005: The shrinking worl
Page 172 and 173:
Nielsen. A., (ed.) 2005: Institutio
Page 174 and 175:
Søgaard, B. et al. 2003: Kriterier
Page 176 and 177:
Lov nr. 9, 1992: Lov om naturbeskyt
Page 178 and 179:
BILAG Bilag 1-6: Findes på den ved
Page 180 and 181:
Bilag nr. 8: Verificering af kartog
Page 182 and 183:
Undersøgelsesstation nr. 6: Gangbr
Page 184 and 185:
Undersøgelsesstation nr. 10: Skarr
Page 186 and 187:
Undersøgelsesstation nr. 16: Bro o
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Bilag nr. 9: Fredning af lokalitet
Page 194 and 195:
Tabellen viser kriterierne for guns
Page 196 and 197:
Bilag nr. 12: Besvarelse af henvend
Page 198 and 199:
Bilag nr. 1: Referat af telefonsamt
Page 200 and 201:
Bilag nr. 2: Transskriberet intervi
Page 202 and 203:
løb, hvor der ligger søer tæt p
Page 204 and 205:
saltvand. Man har snakket om, at od
Page 206 and 207:
Den nordjyske odder spreder sig ned
Page 208 and 209:
spærringer? Rørlægning på en ki
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
ver delt ud, og det er der også tv
Page 214 and 215:
følgelig tidligere været én best
Page 216 and 217:
klokkefrø, men de medarbejdere kom
Page 218 and 219:
Hvordan har I fået landmændene ti
Page 220 and 221:
Jeg vil sige, at der er brug for, a
Page 222 and 223:
Har I nogen spredningsøkologiske b
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Da vi fandt spor efter odder i 90
Page 228 and 229:
I jeres handlingsplan skriver I, de
Page 230 and 231:
enormt usikkert, så mange har alle
Page 232 and 233:
ingeniørerne skal bare lære at t
Page 234 and 235:
tigelse til at udpege det hele. For
Page 236 and 237:
egentlig dårlig forvaltning, så v
Page 238 and 239:
etragtning på tværs af medlemslan
Page 240 and 241:
så kan overveje. I VVM-reglerne er
Page 242 and 243:
der skal løfte den situation. Det
Page 244 and 245:
tens bevaringsstatus. Men, hvordan
Page 246 and 247:
arten for at beskytte den? Det er r
Page 248 and 249:
1995, hvor medlemslandene skulle ha
Page 250 and 251:
nu skal man udpege de områder, og
Page 252 and 253:
for fravigelse, som der ikke var f
Page 254 and 255:
løbene, så kunne du jo bare gå r
Page 256 and 257:
hvilken art er det for. Det, de gjo
Page 258 and 259:
jo ikke krav om aktive bevaringsfor
Page 260 and 261:
Hvor stort skøn er der for et medl
Page 262 and 263:
måtte jeg så give ham ret. Det va
Page 264 and 265:
10-15 kg, og det får 21,4 kg. Er p
Page 266:
Og så tror jeg, det er vigtigt, at
show all

Speciale I - Miljøministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?