Se Pdf - wanted for good

Det er ofte underviserne. Jeg tror nok
vi kan noget på hhx, men jeg ved ikke
om vi efter et år kan sige de er blevet
bedre til det. Vi kan i hvert fald sige
at nu ligger der et systemkrav at der
skal være et produkt i tværfaglighed.
Det er min oplevelse med de elever
jeg havde til vejledning, at de klarer
det fint. Det er gedigent tværfagligt
arbejde – ja, nu hedder det samspil.
Jørn Schmidt: Men der har det jo også
hele tiden lydt at faglighed skal etableres
før der kan blive tale om tværfaglighed
– man skal lære at spille på
violinen før man kan spille i symfoniorkester!
Man kan med rette stille
spørgsmål til om det er for tidligt at
man laver den type samspil. Det er
den problemstilling der har været
fremme i debatten. Flere lærere har
udtrykt at det har været det irriterende.
”De ved jo næsten ikke hvad et
fag er – vi har næsten ikke haft dem i
dansk”, siger dansklærerne i maj måned,
så det er en frustration.
Der er blevet talt meget om evaluering
og tests i uddannelserne, og
der er med reformen sat fokus på at
evalueringen skal være en integreret
del af undervisningen. Når vi taler
om evaluering af elever/studerende,
kan evalueringen som bekendt have
to formål. Den summative evaluering,
retter sig mod at teste hvorvidt
elever og studerende ved slutningen
af et forløb har nået målene med uddannelsesforløbet.
I den formative
evaluering skal eleverne have feedback
undervejs i forløbet, så de får
en viden og bevidsthed om hvordan
processen forløber og hvor de eventuelt
skal gøre en ekstra indsats.
Men også her viser det sig at mange
lærere ikke umiddelbart har redskaberne
til at gå i kast med den opgave
og står noget usikre over for hvordan
det skal gribes an. I hvilken form og i
hvilket omfang?
Jørn Scmidt: Det er jo den portfoliotanke,
som Ellen Krogh og flere fra
det almene gymnasium har arbejdet
meget med og skrevet om. Det er
klart, der er ikke nogen der synes
det er dårligt at gøre det, men det er
et praktisk problem med 3 timer om
ugen. Og det skal jo gøres på en måde
så det ikke bliver noget mekanisk noget,
men noget man føler et behov for
og som får nogle konsekvenser.
Erik Svendsen: Jeg vil sige til det, at
det er vigtigt at dansklæreren i forhold
til evalueringen fastholder sin
faglighed og siger til eleven: ”Der
er de og de faglige dimensioner du
ikke har fattet.” Altså det er vigtigt at
man siger, der er elementer i danskfaget
som du er meget god til, men
du er mindre god til de andre, så det
ikke bare bliver en fredagshyggesnak
– det skal ikke være klassens time.
Man skal være fagligt klar profileret
og sige hvor eleven ikke gør det godt
nok. Jeg synes man skal bruge det
til at fagligt profilere dansk. Vi skal
fremstå som fagpersoner der siger
sådan og sådan.
Det sproglige har været et stedbarn
i danskundervisningen, men hvordan
undgår vi at det nordiske også bliver
det? Nyt i bekendtgørelsen for hhx er
at der skal arbejdes med de øvrige
skandinaviske sprog - lidt i retning
af det som man altid har gjort i det
almene gymnasium.
Jørn Schmidt ville gerne diskutere
hvordan man på en spændende og
anderledes måde kunne få det ind i
undervisningen. Erik Svendsen greb
bolden, for på universitetet er undervisning
i svensk og norsk fast integreret
i studiet – og der blev rundet
passende af med at se det internationale
som en yderligere dimension i
danskundervisningen:
– Vi har det i hvert semester, der
kommer henholdsvis en norsk og
en svensk lektor underviser i sprog
og litteratur. Gamle klassikere er jo
fede, vi har idelige projekter om Ibsen,
Strindberg, Kjærstad – de der
store. Jeg tror nok svensk har det
lidt sværere end norsk. Men vores
studerende elsker Erland Loe, og
de elsker Populærmusik fra Vittula.
I øjeblikket er det nemt, fordi
der er nogle studerende der læser
dem i forvejen, privat.
Jeg tror det meget handler om at
tage nogle bøger der er gode. Jeg
vil vove at påstå at Ibsen er rigtig
god, han er god at undervise i
på alle niveauer, og Strindberg er
smaddergod, så der er nogen der
altid går godt. Jeg vil sige jeg tror
ikke man behøver være så nervøs
for norsk og svensk. Men hvis vi
skal have meget grammatik i norsk
og svensk, bliver det svært, tror
jeg. Vi kan klare det fordi vi kan
finde en god norsk roman, men i
det øjeblik vi går ud i krogene så
bliver det frygtelig kompliceret.
I det hele taget synes jeg man skal
tage alvorligt at der er mulighed
for at gå ind ad den dør der hedder
et internationalt perspektiv. Det er
så vigtigt at de læser noget god litteratur,
skrevet af ikke danskere
– andet end da Vinci Mysteriet og
Harry Potter.
Nej, man skal man ikke være
håndsky når det gælder det internationale.
Apropos det med fagets
grundkerne, det handler da om at
tumle med tilværelsen – det handler
om at man skal give dem noget
der er virkelig godt. Det skal
vi prioritere. Selvfølgelig skal der
være dansk, men man skal også
sige ja til det fremmede – hvis det
i mindste mulige grad kan lade sig
gøre.