You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
udklækket adskillige nye <strong>for</strong>fattere,<br />
som synes interessante. Heldigvis har<br />
nogle kolleger haft tid til at følge med,<br />
<strong>for</strong> der kommer jævnligt antologier<br />
fra fx Dansklærer<strong>for</strong>eningen med<br />
tekster af og om helt aktuel litteratur.<br />
Den travle dansklærer har altså trods<br />
alt aktuelle tilskyndelser og gode muligheder<br />
<strong>for</strong> at blive opdateret.<br />
Vores dansklærer er der<strong>for</strong> nu blevet<br />
inspireret og har fået lyriklæselysten<br />
tilbage. Hun bevæger sig måske atter<br />
ud i byen til lyrikarrangementer<br />
og møder gamle som unge digtere.<br />
Måske opdager hun, at der også på<br />
Nettet er begyndt at ske en masse<br />
spændende: Afsnit P, Øverste Kirurgiske,<br />
Litlive, Literaturhaus mm.<br />
Det, der særligt har vækket hende,<br />
er en ung, udadvendt, samtids- og<br />
samfundsreflekterende, engageret, til<br />
tider aggressiv lyrik.<br />
På scenen står en vred, ung mand.<br />
Han læser op af sine egne digte. Det<br />
er lange digte, der er mange stemmer,<br />
der taler på én gang, der er en tydelig<br />
sproglig bevidsthed, der er en kuffert<br />
så stor med referencer at trække på<br />
– den unge mand er meget belæst,<br />
og så er der en voldsom indignation<br />
iblandet humor og (selv)ironi. Den<br />
unge digter hedder Marius Nørup-<br />
Neal Asley Conrad<br />
Nielsen, den digtsamling han læser<br />
op af, hedder Alle tiders barn og er<br />
<strong>for</strong>fatterens anden digtsamling siden<br />
debuten i 2001. Nørup-Nielsen er<br />
tydeligt barn af sin tid. Født i 1978<br />
er han vokset op med grunge, hiphop,<br />
rap og techno, og både rytmisk, stemmemæssigt<br />
og sprogligt er der klare<br />
spor fra disse musikgenrer. Postmodernismen<br />
er da vist ved at være en<br />
saga blot, her er der i hvert fald én, der<br />
insisterer på, at der er fast grund under<br />
nogle ting, at det, der fx sker ude i<br />
virkeligheden (læs: samfundet), ikke<br />
altid er lige godt. I hans digte behandles<br />
vores måde at kommunikere med<br />
og til og omgås hinanden på, ligesom<br />
også mediekulturens mangfoldighed<br />
og påvirkningskraft får et skud <strong>for</strong><br />
boven. Henne i virkeligheden taler<br />
politikerne om samfundets sammenhængskraft,<br />
digteren her viser, at den<br />
vist ligger på et meget lille sted.<br />
Vores ellers blaserte dansklærer er<br />
begejstret – endelig sker der noget,<br />
der rykker. Hun skynder sig hjem og<br />
<strong>for</strong>bereder et <strong>for</strong>løb, som eleverne<br />
skal udsættes <strong>for</strong>, her er noget, der<br />
må kunne få de unge mennesker op<br />
af stolene. Men man kan ikke bare<br />
sådan uden videre dumpe ned midt<br />
i samtiden uden at have en historisk<br />
Marius Nørup - Nielsen<br />
bagage at læne sig op ad. Forløbet<br />
skal bygges op med afsæt i andre<br />
udadvendte og aggressive digtere,<br />
som Nørup-Nielsen tydeligt står på<br />
skuldrene af. Vi må have støvet både<br />
Dan Turèll og Michael Strunge af.<br />
Læreren finder tekster af og producerer<br />
noteark om de to <strong>for</strong>gængere. Ved<br />
begyndelsen af hver dansktime i <strong>for</strong>løbet<br />
drysser ”dagens Marius”, et digt<br />
fra Alle tiders barn, ned over eleverne,<br />
som læreren læser op og der snakkes<br />
lidt om, indtil vi på den anden side<br />
af Strunge kan begynde at <strong>for</strong>dybe<br />
os i hans tekster. Allerede ved Turéll<br />
reagerer eleverne på at skulle arbejde<br />
med moderne digte – ”Skal det <strong>for</strong>estille<br />
lyrik?” – ”Skal det være kunst<br />
at skrive sådan?”; vi har lige været en<br />
længere tur i Romantikken, hvor kunsten<br />
var genkendelig, nu brydes denne<br />
genkendelighed i alvorlig grad. For at<br />
nå ind i Strunges digte skal eleverne<br />
overraskende nok klædes på med en<br />
indsigt i punkgenerationens syn og<br />
reaktion på ’68-generationen – de har<br />
åbenbart en noget lyserød og idyllisk<br />
<strong>for</strong>estilling om de åh så fede ’60ere<br />
og ’70ere, der lige skal pilles af dem.<br />
Og så bliver de ellers bombarderet<br />
med Strunges hæslige oplevelser af<br />
sin tid og sit samfund. Da vi når frem<br />
til Nørup-Nielsen, opdager læreren, at