You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
sanselige liv som er lige omkring og<br />
som teksterne ofte tematiserer.<br />
At Anders Østergaard rundede sin<br />
kanonrække af med en mesterligt<br />
klippet dokumentarfilm, var<br />
selvfølgelig ingen tilfældighed. Netop<br />
på dette tidspunkt, omkring midten<br />
af 1990’erne, skete der et voldsomt<br />
skift i teknologien, man gik fra klippebordet<br />
til klippecomputeren. Det<br />
gav nogle frihedsgrader som slet ikke<br />
havde været der før – og som især<br />
kunne bruges i dokumentarfilmen,<br />
understregede Anders Østergaard. I<br />
dokumentarfilmen er der ikke en planlagt<br />
handling, og der<strong>for</strong> er der et andet<br />
krav til syntese, hvis den virkelig skal<br />
leve, sagde Anders Østergaard.<br />
Claus Christensen<br />
interviewer Anders<br />
Østergaard<br />
Claus Christensens optakt til interviewet<br />
var indledningen til Anders<br />
Østergaards film om den svenske<br />
jazzmusiker Jan Johansson, Troldkarlen<br />
(1999). En række mennesker<br />
ses på skift med høretelefoner på, de<br />
lytter til Johanssons musik og kommenterer<br />
underejs.<br />
- ”Hvordan fik du ideen til dette<br />
laboratorie<strong>for</strong>søg?” spugte Claus<br />
Christensen.<br />
Ander Østergaard <strong>for</strong>talte at han<br />
egentlig ikke selv troede på denne ide,<br />
som ikke var særlig planlagt – men<br />
ingen ville gå med på den første ide<br />
han havde! Det var faktisk helt tilfældige<br />
mennesker fra gaden som man<br />
trak ind i studiet og lod dem lytte til<br />
musikken, helt improviseret. Det viste<br />
sig at blive utrolig godt!<br />
Claus Christensen spurgte til Anders<br />
Østergaards egen historie. Og<br />
Østergaard <strong>for</strong>talte at han har gået<br />
på journalisthøjskolen selv om det<br />
var film han ville lave. Man kunne<br />
dengang ikke gå på filmskolen og lave<br />
dokumentarfilm, og det var den slags<br />
film han hele tiden havde sværmet<br />
<strong>for</strong> at lave.<br />
- ”Jeg har <strong>for</strong>nemmelsen af at du<br />
trækker meget på noget fra barndommen<br />
i din film”, sagde Claus<br />
Christensen.<br />
- ”Jo, mine <strong>for</strong>ældre lyttede meget til<br />
den musik, da jeg var nyfødt. Og så<br />
er der noget tabt paradis <strong>for</strong>bundet<br />
med musikken, <strong>for</strong>di vi flyttede fra mit<br />
barndomshjem, da jeg var 5-6 år”,<br />
<strong>for</strong>talte Anders Østergaard.<br />
I øvrigt har han også villet være<br />
musiker, han har været splittet mellem<br />
et samfundsmæssigt engagement<br />
og en kunstnerisk trang. Til det<br />
kommenterede Claus Christensen<br />
at Anders Østergaard går ligesom<br />
mindre ærbødigt til kunsten. Anders<br />
Østergaards svar var u<strong>for</strong>beholdent:<br />
- ”Ja, jeg har ingen ærefrygt. Jeg er<br />
ikke bange <strong>for</strong> at kunsten kan tales<br />
ihjel! Du skal jo hele tiden styre og<br />
vise hvad du som instruktør vil sige<br />
og <strong>for</strong>tælle. Det er banal <strong>for</strong>midlingsglæde.<br />
Man skal være til stede, hvis<br />
man vil vise at noget er godt. Det skal<br />
I jo også –”, sagde Anders Østergaard<br />
henvendt til <strong>for</strong>samlingen.<br />
Der er <strong>for</strong> Anders Østergaard ikke<br />
noget modsætnings<strong>for</strong>hold mellem<br />
en journalistisk tilgang og at lave<br />
et kunstnerisk produkt. I filmen om<br />
Johansson var hans udgangspunkt at<br />
gå journalistisk til værks <strong>for</strong> at undersøge<br />
spørgsmålet: Hvad er det der er<br />
så fantastisk ved hans musik?<br />
Filmen er ikke biografisk – det ville<br />
tage <strong>for</strong> meget fokus fra det der skete<br />
inden i Johansson. ”Kan man komme<br />
ind i menneskets sind, bliver det jo<br />
et meget nærgående portræt! Det<br />
biografiske er mere køligt”, sagde
Change language