Se Pdf - wanted for good

strukturalisterne. Han mente, at litteratur
ikke uden videre lader sig presse
ind i forud fastlagte strukturelle kasser.
Tekster er eksistentielle udsagn,
som siger noget alment om det at
være menneske bundet i en tid og et
rum og stående i et kommunikerende
forhold til sin omverden. Moderne
tekster er tilsvarende eksistentielle
udsagn, som siger noget alment om
det at være et moderne menneske,
der på sin måde kommer om ved det
moderne. Således opstillede Vosmar
sine 4 eksistentialer, eksistentielle
grundvilkår: tiden, rummet, omverdenen
og jeg’et. Man kan så, ifølge Jørn
Vosmar, stille en hvilken som helst
tekst følgende spørgsmål: Hvad siger
jeget om og hvordan forholder det sig
til sin tid, sit rum, sin omverden og
sig selv? En fænomenologisk tilgang
til tekster, hvor man også må udkaste
sin egen hermeneutiske forforståelse,
altså bruge sine egne erfaringer i livet
med sin egen bundethed til tid og sted
og i et altid kommunikerende forhold
til omverdenen og sig selv. Dog
skal eleverne nok disciplineres til at
stramme op og holde sig til teksterne,
så de ikke kommer til at overfortolke
for meget og flette sig selv alt for
meget ind i teksterne. Altså 4 enkle
spørgsmål stillet på to niveauer – et
udsigelsesniveau og et forholdensig-niveau:
Hvad siger jeget om og
hvordan forholder det sig til sin tid,
sit rum, sin omverden og sig selv? Det
er jo nok dybest set også det, enhver
analyseskabelon tager udgangspunkt
i, men en analyseskabelon bliver meget
nemt til kasser for eleverne, der
skal udfyldes og bliver udfyldt, om
det giver mening eller ej, men ikke i
sig selv fører til den dybsindige forståelse
af, hvad der går for sig i denne
eller hin tekst. Det er den evindelige
diskussion blandt dansklærere – hvad
skal man udstyre eleverne med af redskaber?
Det er synd for digtene med
for meget kassetænkning, men det er
også synd for eleverne uden bare lidt.
Hvis man insisterer på, at digte giver
mening og siger noget om det at være
menneske og at være forbundet til et
sted, en tid og en omverden, så digte
ikke bare er noget man inddrager
fordi de er så dejligt små eller fordi
man skal jf. det brede tekstbegreb, så
må man også hjælpe eleverne med at
få færten af denne mening, evt. ved
hjælp af kasser/modeller, i hvert fald
redskaber, som selvfølgelig følges op
af en masse ord og forbehold.
Store oplevelser med nye faglige
input det sidste års tid har i høj grad
inspireret vores lærer. Hun synes faktisk
igen det er sjovt at arbejde sammen
med eleverne om digte. Også personligt
føler hun sig beriget og følger med
så godt hun kan. Og hun er blevet modig,
også modig nok til at indrømme
over for eleverne, at det er svært og
krævende at arbejde med den svære,
svære lyrik. Om det gør dem mere fortrolige
med genren kan nok diskuteres,
men vi får os nogle gode samtaler om,
at når det nu er så vanskeligt at være
menneske, ikke mindst i vores tid – og
det bliver vi hurtigt enige om, at det er
– så er der nok heller ikke noget at sige
til, at samtidskunsten er vanskelig, den
er jo som regel en afspejling af hvad
vi er og har det som art betragtet. Og
vores lærer behøver ikke vente til 3.
år med at tage samtidens digte op, i
grundforløbet på 1. år i Det reformerte
Gymnasium tør hun nu godt lade digte
drysse ned over eleverne som en del af
det Sproglige/Kommunikative område
under overskriften Sproglig opmærksomhed.
Som eleverne reflekterer sig
frem til i deres årsportfolio i dansk, kan
de oven i købet se, at det virker, og de
er ikke helt skræmt fra vid og sans. Det
har ganske enkelt været en fantastisk
oplevelse, at få fagligt kunstigt åndedræt
fra kilden selv – de unge digtere
og deres digte.